Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Bøj nogle flere ord

Vi må på baggrund af en international undersøgelse ikke gå i panik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommentar

Debatten om den danske folkeskole er atter blusset op på baggrund af OECD's nye Pisa-undersøgelse. Undersøgelsen viser, at danske elevers selvopfattelse og motivation i forhold til skolen er helt i top. Til gengæld ligger mange af de faglige resultater under middel i forhold til den internationale målestok. Særlig galt står det til på det naturvidenskabelige område. Undersøgelsen har skabt anledning til en revurdering af folkeskolen, og den nye regering har allerede spillet ud med et bud herpå: mere faglighed. . .

Imidlertid mener jeg, det er problematisk at konkludere direkte på baggrund af en international undersøgelse, hvor der kan stættes spørgsmålstegn ved forskningsmetoder og traditioner, når det drejer sig om en overførsel til det danske skolesystem med de værdier, som her lægges vægt på. Vi bryster os i Danmark af at have en folkeskole for alle. Hermed optages også elever med specifikke vanskeligheder, som skal indgå i den daglige undervisning. Samtidig lægger vi ud over fagligheden vægt på at tilgodese elevernes personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Vi satser på en udvikling af det hele menneske. Eleverne mødes på hver deres niveau, og der lægges i skoleforløbet vægt på, at hver enkelt elev føler sig værdifuld. Alle er i stand til at præstere noget, og det er folkeskolens pligt at få dette frem hos hver enkelt elev, at få dem til at fungere bedst muligt og opleve succes og velvære. Når vi på baggrund af den for nylig offentliggjorte OECD-undersøgelse ønsker os et højere fagligt niveau, er det vigtigt ikke at foretage ændringer på bekostning af de kvaliteter, som i forvejen findes i den danske folkeskole. Nemt er det at udarbejde et fagligt program, som matcher et internationalt fastlagt testniveau. Sværere bliver det imidlertid at tilgodese de forskellige elevers individuelle udvikling. Hvordan skal mere faglighed i dansk og matematik kunne hjælpe de elever, hvis resurser i forvejen ikke rækker til disse områder? Hvordan skal man forklare en elev, som er kørt sur i skolen, at den eneste vej frem er mere faglighed? Bøj nogle flere ord. Så skal du nok blive glad! Hermed er vi på vej til at ensrette vores elever under en faglig parole uden plads til dem, hvis udvikling afhænger af mange, mange andre ting.

Jeg tænker i disse dage tilbage på et veloverstået musicalprojekt, hvor jeg har undervist 30 elever fra 7. klasse. Heriblandt elever, som efter den traditionelle standard fungerer dårligt i skolen på grund af enten faglige eller sociale vanskeligheder. At opleve en så broget flok blive tændt på at lave teater - at kunne spille forskellige roller og pludselig opdage, hvordan deres sang, musik og skuespil kan bære dem et langt stykke frem, og i denne sammenhæng at udgøre noget unikt. At opleve en flok elever, som på flere områder ikke passer til det eksisterende system, i den grad rejse sig og knokle for et projekt aftener og weekender, fordi de her er noget værd. At opleve dem tage fat i opsætning og oprydning uden brok, at se ballademagerne irettesætte hinanden undervejs, at opleve dem møde før tiden og hænge ud efter prøverne, at se dem vokse under forestillingerne og opnå beundring fra resten af skolens elever og lærere over deres præstation på scenen, at høre udråbet 'vi er bare for gode' - og ikke mindst at få et kæmpe knus af dem efter den sidste vellykkede forestilling samt et tusind tak for godt samarbejde - det var det hele værd, ikke kun for de hårdtarbejdende lærere, som har været tilknyttet projektet, men mest af alt for eleverne selv, som rider på bølgen, som har præsteret noget, og som har bevist, at de kan klare en opgave til ug. Det er de elever, der er værd at arbejde med, når de på mandag kommer tilbage til et almindeligt skoleforløb - forhåbentlig med den grad af selvtillid og gode oplevelser, der skal til for at kunne gennemføre et godt skoleforløb. De kommer tilbage som bedre kammerater, der ved, hvad det kræver at få noget til at fungere. Og her er det så, at min pointe indfinder sig. De har under forløbet v

Så derfor: Hvis vi skal tilgodese alle elever, er vi nødt til at se det ud fra et bredere spektrum end kun faglighed. På den måde får alle elever chancen for at bevise deres værd. Hermed skal jeg så ikke garantere, at alle de elever, jeg lige har lavet musical med, ville bestå den international stave- eller læseprøve efter ensrettede og overordnede bedømmelseskriterier. Men heldigvis ved jeg, at de indeholder så mange kræfter på mange andre områder, at jeg ikke et sekund er i tvivl om, at de nok skal klare sig i fremtidens samfund.

Lærer ved Kragelundskolen, Århus