Skarp kritik af Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet gik for vidt i sin kampagne om lærernes psykiske arbejdsmiljø, mener KL

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunernes Landsforening, KL, retter en skarp kritik mod den undersøgelse, som Arbejdstilsynet sidste år gennemførte af lærenes psykiske arbejdsmiljø. Også pressen står for skud.

'Jeg har læst rapporter fra 30-40 skoler og kan se, at Arbejdstilsynet i flere tilfælde går langt ud over reglerne for, hvad det må beskæftige sig med. Tilsynet går indirekte ind og blander sig i tildelingen af resurser og i ledelsesretten', siger Niels Bertelsen, der er børne- og kulturdirektør i KL.

Arbejdstilsynets kampagne blev omtalt i Folkeskolennummer 43 og 44, men Niels Bertelsen har først ønsket at kommentere Arbejdstilsynets kampagne nu, da han har sat sig grundigt ind i rapporterne. Og det er ikke for at blande sig i Arbejdstilsynets arbejde, siger han.

'Jeg kommenterer alene den måde, Arbejdstilsynet har fremstillet lærernes psykiske arbejdsmiljø på. I KL vil vi gå langt for at skabe et godt arbejdsmiljø, men vi er nødt til at spørge os selv, om kampagnen har fremmet debatten om, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljøet? For mig at se gavner det ikke nogen at få fremstillet sin arbejdsplads på den negative måde, som Arbejdstilsynet har brugt'.

KL mener, at folkeskolen er et fagområde, som er meget interesseret i at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Derfor burde Arbejdstilsynet have gjort noget mere ud af de gode eksempler, som er til at tage ved lære af.

KL har fremført sin kritik over for Arbejdstilsynet, men ingen derfra ønsker at kommentere KL's synspunkter.

Niels Bertelsen kritiserer også den måde, pressen inklusive Folkeskolenhar beskrevet kampagnen på.

'Pressen har ikke afspejlet den virkelige verden, men har fået folkeskolen til at fremstå som verdens største ulykke. Det forbløffer mig, når man tænker på, at der kun blev givet ét påbud ud af de 187 skoler, der blev undersøgt', siger KL-direktøren.

Ingen anbefalinger fra KL

31 skoler fik såkaldte varslede påbud, hvilket betyder, at de pågældende kommuner fik en frist til at løse problemerne. Men det bliver op til de enkelte kommuner selv at forbedre arbejdsmiljøet.

KL vil ikke sende anbefalinger ud til kommunerne, men vil lægge sin indsats i BrancheArbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning, hvor også DLF er repræsenteret.

'Nogle gange skriver vi til kommunerne, at de har flere handlemuligheder, men vi anbefaler aldrig noget. Vi kan ikke bestemme, hvad de skal gøre, så det er op til den enkelte kommune og den enkelte skole selv at løse de konkrete problemer. Der er ingen andre, der kan gøre det for dem', siger Niels Bertelsen og kommer alligevel med et godt råd til skolerne generelt.

'Det vil være en god idé, hvis skolerne med jævne mellemrum drøfter det psykiske arbejdsmiljø, så de kan få eventuelle problemer frem i lyset. Det vil være mere konstruktivt'.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS