Min opdragelse har lært mig, at direkte adspurgt må man svare, så godt man kan. Mogens Bender stiller mig i Folkeskolen nummer 1-2 et spørgsmål i et indlæg, der ved første øjekast ligner en fortsættelse af vores dialog, og jeg spidser pennen - og går i stå. Jeg kan ikke fatte, hvad der bliver spurgt om. En mellemlang uddannelse, lysten til at forstå mennesker og et 13-tal i retstavning hjælper ikke; for mig er indlægget sort tale. Hvor end jeg gerne vil svare, må jeg give fortabt.

Han opremser et væld af fantastiske argumenter (for hvad? Imod hvad?) og en slags konklusion lyder: 'Jeg har... tidligere foreslået fagbetegnelsen teologi...'.Handler det hele om, hvad kristendomskundskab skal hedde og indeholde? Jeg vil foreslå Mogens Bender at være lidt mere klar i sin retorik, hvis det er dér, han vil hen, og skære ned på de religiøse betragtninger.

Fagområdet religion må angribes fra en mere pædagogisk vinkel end den teologiske, hvis det skal høre hjemme i folkeskolen. Og han har ret i, at jeg gerne vil frem til en undervisning, der ikke bygger på en forestilling om, at kristendommen er evigtgyldig og hævet over de andre religioner. Kristendommen er menneskeskabt og må gerne behandles kritisk som sådan.

Han citerer Jan Lindhardts 'tre store spørgsmål'. De to første (Hvor kommer jeg fra? Hvor går jeg hen?) kan være et glimrende udgangspunkt for undervisningen; den filosofiske samtale kan anvendes på alle klassetrin. Måske kan de også vendes om: 'Hvor kommer du fra? Og hvor går du hen?' Tænk engang. Men det tredje citerede spørgsmål: 'Og hvad får jeg for det?' undrer mig. Den teologiske diskussion har dog næppe relevans i dette forum, derfor udbeder jeg mig ikke et svar.

Jeg tolkede Mogens Benders første indlæg (Folkeskolen nummer 48) som et forsøg på at genåbne en generel debat om udfordringen i at have en multietnisk folkeskole. Nu er jeg i vildrede, men nysgerrig. Kom igen, Mogens Bender; hvad er din mission egentlig?

Rikke Strangholt

Bagsværd