Debat

Den sorte skole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tak til Carsten Elbros og Inge Brandts svar til mig i Folkeskolennummer 6.

Ja, videnskabelig erkendelse er mange ting - her er en anden af slagsen.

Uddrag af Helen Kellers bog 'Mit livs eventyr', 1963. Hun blev blind og døv som toårig: 'Den dag i mit liv, som jeg husker bedst af alle, er den dag hvor min lærerinde, Anne M. Sullivan, kom ind i mit liv. . . da jeg havde leget lidt med min nye dukke, stavede Miss Sullivan langsomt ordet d-u-k-k-e i hånden på mig. Jeg blev med det samme interesseret i denne fingerleg og prøvede at efterligne den.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

. . . da det endelig lykkedes for mig at lave bogstaverne rigtigt blev jeg fyldt af barnlig glæde og stolthed. . . i de følgende dage lærte jeg at stave. . . nål, hat, kop . . .sidde, stå og gå. . .

...(nogle dage senere) gik de ned til brøndhuset. . . der var en der pumpede vand, og min lærerinde stak min hånd ind under strålen. Mens den kølige strøm fossede ned over den ene hånd, stavede hun ordet vand i den anden. . . jeg stod helt stille med hele min opmærksomhed fæstet på hendes fingres bevægelser. Pludselig fik jeg i min tågede bevidsthed fornemmelsen af, at noget glemt vendte tilbage, og på en eller anden måde åbenbaredes sprogets mysterier sig for mig. . . dette levende ord vækkede min sjæl, gav den lys, håb, glæde, befriede den!'

Jeg mener, at vi alle lærer og har lært at læse simultant, der betyder 'samtidig', gennem kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sproglige erfaringer.

Desuden er læsning afhængig af hastigheden i det neurale netværk.

Jeg er helt uenig med Carsten Elbro og Inge Brandt i, at 'det er afgørende i begynderfasen, at børnene lærer sig skriftens lydprincip. . .'.

Denne auditive formalisme er alt for snæver.

Når Elbro argumenterer for sin opfattelse af læsning og læseundervisning, tror jeg ikke, at det er tilfældigt, når han i sin bog nævner den romerske pædagog, Quintilian: 'Kar med snævre åbninger tager ikke imod væske, hvis alt for meget hældes ud over dem på én gang, men de fyldes let, hvis man hælder i en tynd og jævn stråle eller måske endda dråbe for dråbe'.

En pædagogik, der netop understreger, at alt, hvad vi skal lære, kommer udefra - vi er alle en ubeskrevet tavle, et tomt kar!

Carsten Elbros anbefalinger i læsning og læseundervisning er at fylde på eleven med lydstavning, som du fylder benzin på en bil, så får du henholdsvis 'læsning' og kørsel ud af det!

Inge Brandt - vi skal da ikke terpe de auditivt svage i ordenes lyde. Jeg troede, at vi for længst var holdt op med at tvinge venstrehåndede til at skrive med højre hånd!

En anden form for videnskab kan vi erfare i filmen 'Brevet til Iris'. Den handler om den ordblinde Robert De Niro, som Jane Fonda lærer at læse, skrive og stave - desuden er det en dejlig kærlighedsfilm!

Carsten Elbro argumenterer for en snæver læsepædagogisk auditiv formalisme, og det skyldes efter min mening hans 'videnskabssyn' - stenalder eller 'den sorte skole'?

Poul Billeskov Jansen

Silkeborg

Redaktionen betragter læsedebatten i bladet for afsluttet. Det kan fortsættes på: www.folkeskolen.dk under netdebatten

Powered by Labrador CMS