Sydslesvigske lærere bevarer stemmeretten

Med 14 for og 13 imod bestemte hovedstyrelsen, at reglerne for urafstemninger ikke ændres

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En tilsyneladende lille sag - om nogle få medlemmers ret til at deltage i forårets urafstemning - tog lang tid på hovedstyrelsens decembermøde. Spørgsmålet var, om medlemmer af kreds 163, Dansk Lærerforening i Sydslesvig, fortsat skal have ret til at stemme, når det afgøres, om overenskomstforhandlingernes resultat skal godkendes eller forkastes.

Allerede på hovedstyrelsens møde i november indstillede organisationsudvalget, at DLF skal bruge de hidtidige regler, og en ny udvalgsbehandling ændrede ikke på flertallets mening. Få dage før jul skulle hovedstyrelsen så skære igennem. Det gjorde den. Næsten lige midt igennem. For forslaget stemte 14 medlemmer, mens 13 var imod. Et medlem var fraværende.

'Sydslesvig tager udgangspunkt i den danske overenskomst, når der forhandles, og en række af de grundlæggende ting overføres uændret, derfor er det også meget rimeligt, at vi ikke laver om på vores afstemningspraksis', argumenterede organisationsudvalgets formand, Karsten Holst.

Per Sand Pedersen talte derimod for at foretage, hvad han kaldte 'et rent snit', så både sydslesvigernes hidtidige stemmeret og stemmeretten for medlemmer, der arbejder på private gymnasiers grundskoler, blev taget op. Hvorfor skal de stemme to gange i Sydslesvig, spurgte Per Sand og foreslog ironisk, at lærerne i Norge også skal kunne stemme om den danske overenskomst, fordi den norske overenskomst ligner den danske.

Han mente også, at hovedstyrelsen burde diskutere, om medlemmer af Farum Lærerforening skal kunne stemme, nu hvor kommunen ikke mere er med i Kommunernes Landsforening.

Fuldstændig grotesk

Næstformand Stig Andersen advarede kraftigt mod at 'skive flere medlemsgrupper af'.

'Hvis man ville foretage det rene snit, burde det vel kun være de overenskomstansatte og ikke tjenestemændene, der stemmer', spurgte han og kaldte det 'fuldstændig grotesk' at forestille sig, at Farum-medlemmerne ikke skulle stemme.

'Rammerne for alle bliver lagt ved den aftale og den afstemning', sagde Stig Andersen.

Kurt Abildgaard undrede sig over, at man pludselig ville ændre reglerne, så de 500 medlemmer i Sydslesvig ikke mere må være med. 'Er det for nemmere at få stemt nej til overenskomstresultatet', spurgte han.

'Selvfølgelig er det ikke det', svarede Anders Bondo Christensen, som mente, at den danske afstemning 'rager sydslesvigerne en høstblomst'. Det kan man se på stemmetallene. 'Deres overenskomst ligner mere den gamle danske, vi kunne lige så godt stemme om den svenske. Det handler om respekt for demokratiet, det her', sagde han.

Ernst Øxner mente, at hovedstyrelsens stillingtagen var principiel og kaldte det 'fuldstændig tåbeligt' med stemmeret til sydslesvigerne.

Astrid Schjødt Pedersen efterlyste konsekvens. 'Pensionisterne var ikke glade, da vi tog stemmeretten fra dem. Vi er ikke konsekvente, hvis Sydslesvig stadig må stemme', sagde hun.

Peter Hess-Nielsen mindede flere gange om, at Lærernes Centralorganisation skriver, at man skal 'tilstræbe', at det kun er medlemmer, der er omfattet af overenskomsten, der stemmer, og Per Sand var sikker på, at formanden for Dansk Lærerforening i Sydslesvig har 'fuld forståelse' for det, hvis medlemmer syd for landegrænsen ikke mere må stemme om den danske overenskomst.

Efter hovedstyrelsens afstemning - som altså betyder, at der ikke sker nogen ændring, sydslesvigerne kan som hidtil stemme sammen med de øvrige medlemmer - sagde Ernst Øxner, at han fandt det 'fuldstændig grotesk', at Københavns Lærerforenings to hovedstyrelsesmedlemmer havde været med til at stemme. 'Men formalia er formentlig i orden', konstaterede eller spurgte han.

'Det er de selvfølgelig', svarede ordstyreren, Stig Andersen.

Københavnere bevarer stemmeret

Efter en voldsom diskussion på novembermødet om Københavns Lærerforenings, KLF, særstatus i DLF (se Folkeskolennummer 47) skulle sagen behandles én gang mere. Fordi Anders Bondo Christensen havde bedt om det, og fordi forretningsudvalget havde set på hovedstyrelsens forretningsorden én gang mere for at vurdere, om der var brug for en præcisering af stemmeretten for de to KLF-medlemmer i hovedstyrelsen.

Behandlingen blev denne gang meget kort, for der var fuld enighed. Forretningsordenen ændres ikke, men det slås fast, at KLF's to medlemmer er med i hovedstyrelsen på lige fod med alle andre, og deres ansvar i forhold til de politiske beslutninger er præcis som de øvriges. Det præciseres også, at KLF's repræsentanter skal fortælle, hvis de er uenige i foreningspolitikken på områder, hvor KLF alene har beslutningskompetencen. Der er samtidig enighed om, at man bør søge at afklare eventuelle uoverensstemmelser mellem DLF og KLF, ved at parterne drøfter dem.

-th