Da hverdagen blev brudt

Lærer Zakieh Sadeghi blev tvunget til at flygte fra Afghanistan for ni år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Zakieh Sadeghi sidder i lærerværelsets rygerafdeling med en Prince. To eftermiddage om ugen underviser hun afghanske børn i modersmålet farsi på Jyderup Kommuneskole. Hun bærer en skjorte med slangeskindsmønster, sorte bukser og læbestift.

Umiddelbart er det svært at forestille sig, at den smukke, rygende og selvbevidste kvinde kommer fra et af verdens mest kvindeundertrykkende lande - Afghanistan.

Indtil Zakieh Sadeghi flygtede for ni år siden, besad hun et prestigefuldt job som rektor for en kæmpestor skole med 3.500 elever og 250 lærere i hovedstaden Kabul.

'En stor del af lærerne var kvinder. De gik uden tørklæde, men med mørkegrøn skoleuniform, nederdel med jakke til. Dengang gik afghanske kvinder i storbyerne ikke uden for en dør uden makeup, så også de kvindelige lærere gik med læbestift og smykker', siger hun.

Det Afghanistan, hun har levet størstedelen af sit liv i, var et anderledes land end det samfund, vi i dag følger på tv-skærmen. Zakieh Sadeghi fortæller om et civiliseret land, hvor kvinder var ligeværdige med mænd. På landet var forholdene dog primitive.

Men i storbyerne gik børn mindst ni år i skole og lærte engelsk, tysk, russisk og fransk. Udlandet hjalp skoler i storbyerne både økonomisk og med lærerkræfter, så børnene havde gode muligheder for uddannelse.

'Klasserne var ikke kønsopdelt, og der blev ikke gjort forskel på drenge og piger. Der var mange elever i hver klasse, mindst 40, men selv i klasser med 50 elever var der ingen larm. Det var ikke vold, som holdt eleverne på stram linje, da det var forbudt at slå, men eleverne havde stor respekt for lærerne'.

Religion var helt adskilt fra den øvrige undervisning, men i en time om ugen var der undervisning i koranen.

'Eleverne var meget dovne i koran-timerne. Undervisningen foregik på arabisk, og det sprog forstår vi ikke rigtigt'.

Zakieh Sadeghi er 48 år. Hun læste økonomi på universitetet i Kabul i fire år efterfulgt af en uddannelse på det afghanske lærerseminarium. Allerede som 19-årig begyndte hun at undervise i matematik og historie sideløbende med sin egen uddannelse. Hun var lærer i 15 år, før hun blev rektor.

Dagens tekst - koranen

Selv om Afghanistan har været i krig i over 20 år, og selv om raketter af og til faldt ned i Kabul og slog civile ihjel, havde hovedstadens indbyggere en form for almindelig hverdag. Indtil 1992. Da indtog fundamentalistiske Mujaheddin-krigere Kabul.

De dræbte de fleste politikere, plyndrede og voldtog sig gennem byen. På skolen blev der straks indført helt nye regler.

'Det var slut med at gå i nederdel og bruge makeup. Nu skulle vi gå med tørklæde og lange kjoler'.

Tilbage i 1992 skulle kvinderne dog ikke dække ansigtet til, og de måtte stadig gå på arbejde, men under helt andre forhold. Det gjaldt også børnene. De blev delt op efter køn.

'Mujaheddin kontrollerede os. Hvis en lille pige på seks år kom i skole uden tørklæde, tæskede de hende. Alle skolens bøger og dokumenter blev brændt, det blev forbudt at undervise i fremmedsprog. Den eneste tilladte undervisning var koran-læsning'.

Som rektor for skolen foregik kommunikationen gennem hende.

'Jeg turde ikke sætte mig op mod Mujaheddin. Gjorde jeg det, blev jeg dræbt'.

Skolen blev ramt af masseflugt. I de før så overfyldte klasselokaler blev der pludselig god plads. Mange familier flygtede fra Afghanistan, og flere og flere børn kom ikke i skole på grund af frygt.

'Børn gider ikke kun læse i koranen. De vil også lære andre fag. Den frihed, de før havde nydt, var pludselig indskrænket til et liv med stringente regler og angst for at overtræde dem. Børnene mistede interessen for skolen'.

En dag sad hun og røg på sit kontor. En soldat kom forbi og truede hende.

'Han sagde, at hvis han så mig med en cigaret igen, ville han slå mig ihjel. Kalasjnikoven hang over skulderen, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han mente det'.

Hun mistede enhver indflydelse på skolens undervisning. Den nye skoleform tiltalte hende ikke det mindste.

'Jeg er muslim på samme måde, som de fleste danskere er kristne. Og jeg havde overhovedet ingen interesse i at stå model til den fundamentalistiske undervisning'.

Bortførte kvinder om natten

Også hverdagen uden for skolen blev mere og mere absurd og terroriserende. Kvinders rettigheder blev indskrænket til nærmest ingenting. De måtte ikke længere gå i biografen, gå på gaden uden en mand eller vise sig uden tørklæde. Når der blev vist film i fjernsynet, var kvindernes ansigter retoucheret bort.

Trods de strenge regler viste Mujaheddin-krigerne ikke selv kvinder respekt. Om dagen holdt de øje med, hvor de smukke piger boede, og om natten kom de og hentede dem. En ung kvinde i Zakieh Sadeghis naboejendom kastede sig ud fra fjerde sal for at undgå massevoldtægten.

Zakieh Sadeghis egen lejlighed blev ribbet for værdigenstande.

'Mujaheddin efterlod et brev, hvor de skrev, at vi skulle flytte, ellers ville de komme tilbage og slå os ihjel'.

Zakieh Sadeghis øjne formørkes, når hun taler om den sidste tid i Afghanistan. Tre måneder efter at Mujaheddin tog magten i Kabul i 1992, flygtede familien til Danmark og fik asyl.

Hun ved ikke, hvordan det er gået med skolen, men den er formentlig bombet sønder og sammen.

Krigen har raset i Afghanistan, siden Zakieh Sadeghi og hendes familie forlod landet. I 1996 overtog Taleban magten og tvang alle kvinder til at tildække ansigtet.

'Jeg er meget spændt på, hvad der sker. Jeg håber på en god ikke-fundamentalistisk regering. Så vil min familie meget gerne vende tilbage til Afghanistan'.

Vibe Halbirk er freelancejournalist

Afghanistan

Afghanistan har cirka 18 millioner indbyggere, to millioner bor i hovedstaden Kabul. Den officielle religion er islam. Kun ni procent af kvinderne kan læse og skrive. For mændene er det 40 procent. Mere end 20 års krig og tørke har medført, at Afghanistan i dag hører til blandt de fattigste lande i verden. Gennemsnitslevealderen er omkring 40 år.

Et land i krig:

1973: Efter 200 års monarki bliver kongen afsat ved et kup.

1978: Den nye præsident bliver dræbt ved et marxistisk kup.

1979: Præsident Babrak Karmel beder om sovjetisk militærhjælp, og Sovjetunionen går ind i Afghanistan.

1980: Afghanske Mujaheddin-oprørere i Pakistan danner en alliance og får våben fra blandt andet USA.

1989: Sovjet trækker sig ud af Afghanistan. Mujaheddin danner en foreløbig regering. Guerillakrigen fortsætter mellem indbyrdes stridende parter i Afghanistan

1992: Rivaliserende Mujaheddin-grupper kæmper om kontrol med Kabul.

1994: Taleban-bevægelsen dannes i Kandahar af religiøse studerende.

1996: Taleban tager kontrol med Kabul og erklærer Afghanistan for en ren islamisk stat.

1997: Oppositionen, der blandt andet består af Mujaheddin, skaber en ny regering i den nordlige by Mazar-i-Sharif. Fra nord bekæmper alliancen Taleban

2001: Taleban afviser at udlevere Osama bin Laden efter terrorangrebet den 11. september. USA og Storbritannien indleder gengældelsesaktion med hjælp fra den Nordlige Alliance.