Blog
2   8

Er skolemad en død sild ?

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Eller er der håb forude for de skoler og forældre, der ønsker skolemad for alle?

Forhåbentligt er 'skolemad for alle børn' ikke en død sild - men det er et emne, som der godt nok har været meget stille omkring i det seneste år. Det har ellers ikke skortet på anbefalinger om indførelse af madordninger i folkeskolen:  I rapporten fra den tidligere regerings Advisory Board for mad,måltider og sundhed i 2018 lyder det helt enkelt: "Derfor bør alle skolebørn tilbydes adgang til gode, velsmagende måltider til en rimelig pris – gerne både morgenmad, frokost og mellemmåltider. Dette kan ske gennem en national eller fondsfinansieret pulje til kommuner og grundskoler, der ønsker at bygge lokale produktionskøkkener og kantiner. Initiativet tages lokalt på den enkelte skole eller kommune. Skolemad kan reducere den sociale ulighed, hvis alle børn får adgang til god mad hver dag. Her kan en tilskudsordning hjælpe de mest trængte familier" (s. 15). 

Ligeledes anbefaler Sundhedsstyrelsen i 2018 etablering af madordninger i skoler for at forebygge sundhedsproblemer blandt børn og unge og at fremme elevernes læringsforudsætninger (s. 20). Den store internationale læseundersøgelse Pirls viste i 2016 endvidere at elever, der ofte er sultne, klarer sig dårligere i  læsning.

Artiklen fortsætter under banneret

Derfor har vi et godt grundlag for at gå i gang med denne vigtige velfærdsopgave, som kræver et godt tværgående samarbejde. Vi kunne starte med en 5-årig pulje og forsøgsordning for de skoler, der har interesse for at etablere sunde madordninger med offentlig opbakning. En model, hvor staten betaler løn til køkkenmedarbejderne, hvor kommunen betaler produktionskøkkener og hvor forældrene betaler mellem  0 og 10kr for et måltid afhængig af indkomst. Koblingen til undervisning i sundhed, madkundskab, natur-fag, sprog ligger lige for - demokratisk involvering af eleverne i madlavningen ligeså. Indkøb af bæredygtige lokale råvarer til skolemaden er ligeledes en oplagt 'win-win'. Sådan et tiltag vil både bidrage til lighed i sundhed og læring - og til bæredygtig og klimavenlig udvikling.

Derfor er der vel ikke nogen tid at spilde ?

Som vores statsminister; Mette Frederiksen, opfordrede til i sin nytårstale:

"Et nyt år. Et nyt årti - lad os bruge det". "Et mere retfærdigt samfund starter med børnene".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
664 andre er allerede tilmeldt