Førsteevaluering til engelsk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det første evalueringssystem til engelsk i folkeskolen er netop færdigudviklet og udkom i oktober. Det hedder 'Evaluering i engelsk 7. klasse - for at lære bedre'.

I 7. klasse er eleverne halvvejs igennem deres engelskforløb i folkeskolen, og materialet skulle på den måde kunne være med til at styrke elevernes videre udvikling i faget.

Materialet består af fire hæfter. Et til hver af de kommunikative færdigheder: lytning, læsning, skrivning og tale. Desuden er der en lærervejledning.

Hvis man ønsker flere oplysninger, kan man ringe til L&R Uddannelse på telefon 3343 3399 eller skrive en mail til dem på lru@lruddannelse.dk

Powered by Labrador CMS