Markedet bugner af matematik

At vælge nyt lærebogssystem kan udvikle sig til en frustrerende oplevelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med en halv snes lærebogssystemer i matematik på markedet har konkurrencen aldrig været større blandt forlagene end i dag. Det er både godt og skidt, for de mange muligheder kan udvikle sig til en frustrerende oplevelse for de lærere, der skal vælge et nyt lærebogssystem i matematik.

Det kan Charlotte Voss fra 10'eren Lillebæltskolen i Middelfart tale med om. I foråret skulle hun og to kolleger vælge et nyt system at undervise efter i kommunens overbygningsskole for 10.-klasserne. Et valg, der ikke blev nemmere af, at det skulle foretages midt i eksamenstiden.

'Det kneb med tiden, så vi nåede aldrig i dybden med en diskussion om, hvordan de systemer, vi havde fået i udvalg, behandler de matematiske begreber. Vi måtte nøjes med at slå ned på nogle få emner', fortæller Charlotte Voss.

Der er ikke altid hjælp at hente i lærervejledningen, for der er stor forskel på, hvor meget forlagene gør ud af dem, mener Folkeskolens matematikanmelder, Lars Zeuthen Engraf.

'Vejledningen skal gerne være en hjælp til lærerne, især til dem, der ikke har matematik som deres primære område. Men nogle forlag er meget kortfattede i beskrivelsen af deres intentioner, og så bliver lærerne ladt i stikken', siger han.

Lærervejledningen kan under alle omstændigheder kun give et fingerpeg, for det er umuligt at bedømme et system, før man har prøvet at undervise efter det, mener Lene Christensen. Hun er formand for de 3.000 medlemmer af Danmarks Matematiklærerforening.

'Jeg kan godt skimme en lærebog igennem, men jeg kan ikke vide, hvordan den virker på børnene. Det kan være meget forskelligt fra klasse til klasse, om en lærebog fungerer. Derfor har vi i foreningen valgt, at vi ikke vil vurdere de forskellige systemer på vores hjemmeside', siger Lene Christensen.

Den vigtigste brik

Fordelen ved de mange valgmuligheder er, at det tvinger lærerne ud i en diskussion om, hvordan de vil undervise i matematik, når skolen skal købe nyt lærebogssystem.

'Det er med til at udvikle lærerne, når de bliver nødt til at snakke om, hvordan eleverne skal lære matematik', siger Lars Zeuthen Engraf.

Charlotte Voss fra 10'eren Lillebæltskolen er enig i, at det er sundt med en debat.

'Det første år underviste vi ud fra nogle gamle bøger. Det var vi frustrerede over. Men uden dem havde vi haft endnu sværere ved at vælge et nyt system, for bøgerne gav os trods alt en idé om, hvad vi skulle fokusere på', fortæller hun.

Formanden for matematiklærerforeningen mener, det store udbud skyldes, at faget har ændret sig radikalt i de senere år.

'Matematik er ikke længere det fag, hvor læreren kan tage en lærebog og følge den slavisk. Måske er der områder, som lærebogen slet ikke har med, eller som tiden er løbet fra, selv om bogen er forholdsvis ny. Derfor er vi nødt til at supplere med materialer andre steder fra', siger Lene Christensen.

Matematik uden bøger

Selv hører Lene Christensen til de lærere, der har valgt at undervise helt uden grundbog.

'Jeg finder selv mit materiale, men det kræver tid og kan kun lade sig gøre, fordi jeg ikke underviser i andre fag', erkender hun.

Samtidig må hun være indstillet på at forklare forældrene, at undervisningen bliver god nok alligevel.

'Det kan de godt have svært ved at forstå. De er selv blevet undervist efter en bestemt bog og regner derfor med, at deres børn kommer hjem og fortæller, at de er nået til side 57. Sådan fungerer det ikke længere. I dag fortæller jeg dem om de faglige områder, eleverne har tilegnet sig', siger Lene Christensen.

Lars Zeuthen Engraf genkender billedet af de traditionelt tænkende forældre fra Brundlundskolen i Aabenraa, hvor han er afdelingsleder.

'Der er ingen tvivl om, at forældre presser mange lærere til at give eleverne lektier for til hver dag. Men medmindre forældrene snakker med deres børn om opgaverne, kan de kun se, hvad eleverne har lavet, og ikke den tankegang, der ligger bag deres facit', siger han.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS