Lysten og lærdommen

Nye forfattertyper må på banen for at fange elevernes interesse for skolebøger

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har brug for et lystorgie af sprudlende undervisningsmidler, således at læremidlerne selv påkalder sig læselyst', siger Torben Weinreich. Han henviser til den engelske litteraturforsker Peter Brooks, som taler om, at bøgerne ligefrem skal gribe os. Denne bruger ordet 'desire', begær.

'Det er det, der præger læseren, når han eller hun rigtig er i gang. Et begær, der handler om, at hvis man læser videre i det næste, får man forklaringen på det, der skete i det foregående. Det er det, der driver os, når vi læser'.

Teorien er møntet på romanlæsning, men ifølge Torben Weinreich er virkeligheden den samme, når vi taler om skolebøger.

Ifølge Center for Børnelitteraturs undersøgelser af de 14-15-åriges læsevaner er der meget, der tyder på, at skolen kan få en endnu større betydning for børnenes læsning.

'Men det gør skolen jo ikke, hvis den ikke på troværdig vis stiller noget til rådighed for de unge læsere, så de bagefter indser, at læreren havde ret i, at man kan få gode oplevelser ud af bøger', mener han. Han mener, at vejen frem mod dette er at lægge større vægt på den gode fortælling, også i andre fag end dansk.

'Hvis læserne ikke mærker, at der er liv og lyst i historien, så bliver de væk', påpeger han og henviser til en historiebogsforfatter som Sven Skovmand, som han mener er en god fortæller.

'Om han nødvendigvis er en god historiker, vil jeg lade historikerne slås om. Men han har faktisk noget, der ligner en sprogtone'.

Weinreich efterlyser historiebøger, der er skrevet af eller sammen med nye, unge historikere, som har et helt andet historiesyn end det, der tidligere var fremherskende. Han mener, at dette historiesyn oven i købet passer langt bedre til de dominerende pædagogiske tendenser i folkeskolen end de gamle historiebøger.

'Der er historikere, der opfatter historien som én lang romanfortælling. Hvis dette skal afspejles i skolebøgerne, skal vi have en kobling mellem de gode pædagoger og de gode forskere. Man har en gammel forestilling i Danmark om, at tingene skal forenes i én og samme person, således at man har nogle enere, der sidder og skriver. Men vi ville vinde meget i skolebøgernes verden, hvis vi så en sådan lykkelig alliance mellem gode formidlere og gode forskere', mener Torben Weinreich, der også påpeger, at det for eksempel i dagbladene vælter ud med spændende historier fra naturvidenskabens område.

'Naturvidenskaben er noget af det mest spændende, man kan læse om i disse år, også ud fra en humanistisk forestilling. Tænkning om livets opståen, hvordan alting fungerer, hele kaosteori-tænkningen, forskning i komplekse systemer. Der ligger så mange spændende fortællinger i dette område, hvormed man kunne engagere børnene i matematik og fysik på en helt ny måde. Forfattere inden for området som Jesper Hoffmeyer og Tor Nørretranders har en faglighed bag sig samt en evne til at formidle. Men der er formentlig grænser for, hvor mange bøger de kan overkomme at skrive. Derfor er det min pointe, at man skal kombinere god faglighed med nogle gode formidlere. Vel at mærke formidlere, der kan præge bogen med deres egen stemme. For det er nødvendigt at fortælle om videnskab på samme måde som en roman for at engagere eleverne'.-

Jubilæumsforelæsning

Torben Weinreich, der er professor i børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet, holder jubilæumsforelæsningen, når BogForum for tiende gang holder bogmesse og messe for undervisningsmidler i Forum i København.

Titlen er 'Lysten og lærdommen', og det foregår torsdag den 15. november, klokken 16, i Bogcafeen på messen.

Powered by Labrador CMS