Medlemsbladet Folkeskolen skal være officielt organ for Danmarks Lærerforening, foreslår Dafolo i sin slutrapport om DLF's udviklingsprojekt.

'Efter vores mening har foreningen brug for at styrke sin interne og eksterne kommunikation og have kontinuerlig adgang til en dialog med medlemmerne og samtidig profilere sig udadtil', skriver Dafolo.

'Man må huske, at Folkeskoleni dag er meget værdsat, hvorfor man så langt som muligt må bibeholde dets profil som organ for professionelle grupper. I medlemsbladet kunne man reservere faste spaltepladser og lederartiklen for formandskabet og de førende politikere - og ellers bibeholde samme journalistiske frihed som tidligere. Lederartiklen skrives altså kontinuerligt af foreningens formandskab. Den model er ganske almindelig inden for fagbevægelsen i Danmark', lyder anbefalingen fra Dafolo.

Indholdet skal ikke ændres

I refererer tilfredshed med Folkeskolen, men foreslår alligevel en total ændring af bladets status. Hvorfor?

'Vi synes, DLF er nødt til at nå medlemmerne med mere politiske udsagn og beskrive den strategiske politiske ledelse på kort og lang sigt. Vi kan ikke se et bedre redskab end Folkeskolenmed tanke på den popularitet, bladet har. Medlemmerne efterspørger, at formandskab og hovedstyrelse udtaler sig mere og skriver mere', siger Börje Lindblom.

Risikerer I ikke at ødelægge bladets succes?

'Nej, man kan jo stadig forestille sig, at Folkeskolener et frit medlemsblad, som journalisterne står for, men der skal også være plads til, at formand og hele ledelsen kan fortælle om foreningens politik, og en garanti for, at de kontinuerligt har en mening i bladets spalter. Det efterspørger medlemmerne'.

Politiske budskaber ind i bladets spalter kan give en uldenhed i artiklerne. Risikerer I ikke, at læsertallet så falder?

'Det tror I. Men hvis man spørger i lokalkredsene, så tror de allerede, at Folkeskolenrepræsenterer foreningens politik'.

Og fordi de tror det, så skal bladet gøre det?

'Eller også skal det gøres tydeligt, at bladet ikke repræsenterer foreningens politik', siger Per Østergaard.

DLF's formand har et fast tilbud om en plads i bladet til en kommentar. Er det sådan et forslag, I stiller?

'Ja, det gør vi også. Man er nødt til at komme ud med budskaber, og når så mange læser bladet, er det en mulighed at bruge det', siger Per Østergaard.

'Vores hensigt er, at DLF kommer i dialog med medlemmerne, og vi har hørt fra flere, at deres eneste grund til at være medlem er, at de får Folkeskolen', siger Börje Lindblom.

Kunne de høje læsertal ikke netop afspejle, at bladet er frit?

'Jo, det kunne det, men vi véd det ikke'.

Plads til politisk ledelse

I dag kan Folkeskolenhave en lederartikel, der stiller kritiske spørgsmål til DLF's ledelse og kongres. Den slags ledere vil ikke blive skrevet, hvis bladet blev officielt organ. Vil det ikke svække debatten?

'Jo, det er klart. Man kan jo ikke svare nej til, om det ikke er godt, at der er kritiske artikler i bladet. Selvfølgelig er det godt. Spørgsmålet er bare, hvordan man kan håndtere bladet, så man også kan skrive den slags. Vi mener ikke, Folkeskolenskal være et diktatorisk blad med en censor, der bestemmer, hvad redaktøren og journalisterne må skrive og ikke må skrive. Men man er nødt til at tydeliggøre, om bladet er frit eller politisk, og at der skal være plads til foreningens politiske ledelse', siger Börje Lindblom.

Læs Dafolos rapporter på www.dlf.org

th/hela