Tiden er til frihed

Det er farligt at røre ved den redaktionelle frihed, hvis Folkeskolen skal beholde en stor læserskare, siger analytiker og organisationskonsulent

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man bør tænke sig om en ekstra gang, inden man mere direkte forsøger at sælge Danmarks Lærerforenings aktiviteter og fagpolitiske holdninger via medlemsbladet. Det kan nemt ende med at ødelægge et vigtigt aktiv for foreningen.

Sådan lyder konklusionen, når en ekspert i læseranalyser bliver bedt om at kommentere forslaget om at gøre Folkeskolentil officielt organ for DLF.

'Medlemsinformation bliver mere og mere vigtig for fagforeninger, for den er grundlaget for den interne samhørighed. Men DLF leger med ilden, hvis man vil promovere sig selv ved at lave om på Folkeskolen. Det kan nemt ende med at trække tæppet væk under bladet', siger cand. scient.pol. Sven Scharling. Han er indehaver af analyseinstituttet Scharling Research, der i de sidste ni år har gennemført næsten 90 analyser af mere end 50 fagblade i Danmark. På den baggrund advarer han:

'Fagbevægelsen befinder sig i en selvransagelsens tid, hvor man revurderer forholdet til medlemmerne. Det har i mange tilfælde ført til, at den traditionelle model, hvor det er foreningens formandskab, der skriver lederen i medlemsbladet, droppes. Det er risikabelt at bevæge sig den modsatte vej, især når man har en anden tradition, som medlemmerne er glade for'.

Rie Schmidt kender problemerne fra hverdagen. Hun er redaktør af 'FOA-Bladet', der udgives af Forbundet af Offentligt Ansatte. Forbundets formand Poul Winckler er ansvarshavende redaktør, og det er ham, der skriver bladets ledere. Det har han gjort, siden forbundet blev dannet i 1993.

'Jeg ser ikke nævneværdige problemer ved konstruktionen i dagligdagen, fordi der ikke er den store uenighed mellem redaktionen og forbundets ledelse. Jeg kan kun erindre få situationer, hvor den ansvarshavende redaktør efterfølgende har givet udtryk for uenighed med hensyn til redigeringen. I redigeringsprocessen er det en klar forudsætning, at vi har en tæt føling med, hvad den politiske ledelse står for, og vi er samtidig meget bevidste om, at fagbladet i høj grad skal afspejle medlemmernes hverdag. Som udviklingen har været i de senere år, overrasker det mig, hvis man nu på Folkeskolenovervejer at gå i retning af øget indflydelse fra organisationens side', siger Rie Schmidt.

I Specialarbejder Forbundet i Danmark, SID, har 'Fagbladet' status af officielt organ:

'Det giver ikke anledning til de store bekymringer. Vi har vores fulde journalistiske frihed. 'Fagbladet' går for at være medlemmernes blad, og forbundet fungerer ikke som pennefører. Hvis udviklingen skulle gå i den retning, ville jeg blive dybt bekymret', siger redaktør Palle Smed.

Upopulært stof

Scharling Research har flere gange foretaget undersøgelser af holdningerne hos Folkeskolens læsere. Senest i 2000. Resultaterne underbygger Sven Scharlings betænkeligheder.

Folkeskolenhar en høj troværdighed hos læserne sammenlignet med andre organisationsblade, og 83 procent af læserne lægger stor vægt på, at bladet har redaktionel uafhængighed. Når man spørger dem, om der er for lidt fagpolitisk stof i bladet, er der til gengæld kun 19 procent, der er enige, og blandt de unge læsere er det kun fem procent. De samme holdninger bekræftes af svar på andre spørgsmål, og medlemmer af andre fagforeninger har de samme holdninger.

'Man kan ikke basere et medlemsblad på organisatorisk stof om foreningen. Det er upopulært hos læserne. Indholdet må være fagligt, pædagogisk og fagpolitisk stof, der tager udgangspunkt ude i læsernes dagligdag. Det eneste, der dur, og det, som får læserne til at blive ved med at synes om deres medlemsblad, er, hvis bladet har frie hænder til at sætte budskaberne fra fagforeningen på hovedet, så de kan ses fra medlemmernes synsvinkel. Det er en utrolig styrke for DLF, at man har Folkeskolen, fordi bladet bliver læst af alle medlemmer. Det er meget bedre end et organisationsblad, som kun bliver læst af en femtedel', siger Sven Scharling.

Hård konkurrence

Den samme tone slås an i konsulentfirmaet Right, Kjaer og Kjerulf, hvor man arbejder med organisationsudvikling

'Det er en dårlig idé at ville bruge Folkeskolentil at styrke den interne og eksterne kommunikation i DLF. Hvis fagforeningen ikke kommer godt nok ud med sine budskaber, er det ikke Folkeskolens, men ledelsens problem. Det bør ikke føre til forringelser af bladet', siger Tune ¡Hein-Sørensen, der er organisationskonsulent i firmaet.

DLF bør se bladet som en fordel i stedet for at tage skridt til at gøre det dårligere. I rollen som konsulent råder Tune Hein-Sørensen organisationer til ikke at forveksle ledelsens interesser med medlemmernes. Der er for læserne ikke noget så kedeligt som et politisk fagforeningsblad. Det er derfor, Folkeskolener et godt blad i dag, mener han.

'Hvis ledelsen i højere grad vil bruge Folkeskolentil at føre foreningens politik tydeligt ud til medlemmerne, kan man måske have en fast foreningsside, men jo mere faglig politik man presser ind, jo færre læser sandsynligvis bladet'.

Når Tune Hein-Sørensen advarer kraftigt imod at ændre på den redaktionelle frihed, hænger det sammen med, at mennesker bliver mere og mere kræsne. Det gælder ikke mindst i deres medieforbrug. Der er derfor stor risiko for, at medlemsbladet fra en faglig organisation bliver udkonkurreret.

'Når jeg sidder hjemme, kan jeg vælge mellem at se tv, gå på internettet, læse Berlingske Tidende, Politiken eller min kones fagblad Folkeskolen. Hvis DLF's medlemsblad bliver et traditionelt fagblad, vil jeg ikke vælge det så ofte, som jeg gør nu'.-Jan Kaare er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS