Uklarhed om klare mål

De faglige delmål er et forsøg på at skabe en fælles folkeskole, men det er dømt til at mislykkes, mener centerchef Peter Ulholm

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsministeriets udmelding om klare mål i skolen er uklar. De klare mål er et redskab for lærerne, hedder det, men også for forældrene. Der er ikke tale om en opstramning, men om en præcisering af faglige mål. Men lærerne må ikke glemme de bløde værdier.

Peter Ulholm, chef for Center for kompetence, ledelse, evaluering og organisation (Kleo) på Danmarks Pædagogiske Universitet, ser de klare mål som et styringsinstrument. Som et statsligt forsøg på at fremtrylle en ensartet dansk folkeskole.

Men det er et forsøg, der er dømt til at mislykkes, vurderer han. Som styringsmetode har manøvren ingen gang på jord.

'De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) - der kom ind i 1993-skoleloven - fungerede ikke, så man måtte gøre noget', uddyber Peter Ulholm.

Dette 'noget' blev så en præcisering af decentrale kundskabs- og færdighedsområderog en tydeliggørelse af progressionen i undervisningen ved hjælp af faglige delmål.

'Men hvad hvis målene ikke opfyldes? Staten har ingen sanktionsmuligheder. Staten siger ikke: Det skal I! Og hvad skal de i øvrigt gøre i en fattig kommune, hvor de ikke har pengene til at opfylde målene?', lyder Peter Ulholms argument.

Magtkamp mellem kommuner og stat

Undervisningsminister Margrethe Vestager mener, at Peter Ulholm har misforstået situationen.

'Umiddelbart er jeg imponeret over, at spørgsmålet om klarere mål kan forstås så fundamentalt, som Peter Ulholm gør, når han gør det til et spørgsmål om magtkamp mellem kommunerne og staten. Det er jo det, han indirekte siger', kommenterer ministeren.

'Hele pointen med klarere mål er at få en stærkere forankring af det faglige arbejde i skolen - en anden diskussion lærere imellem, ledelser imellem og mellem skolerne og kommunen af, hvad det er, undervisningen retter sig imod'.

Kommunernes Landsforening (KL) siger, at Peter Ulholms 'analyse i bund og grund er rigtig', mens DLF synes, at han skyder over mål. Skole og Samfund mener, at han rammer helt ved siden af: 'Det er et typisk eksempel på en akademisk teoretiseren uden rod i den virkelige verden'.

Peter Ulholms argumentation går således: 'Det hedder sig, at vi har en fælles folkeskole, men den er ikke fælles længere, og det bliver den heller ikke med klarere mål'.

'De klarere mål er et forkølet forsøg fra statens side på at genvinde tabt terræn. Jeg tror ikke på det. Staten taber. Der vil blive endnu større forskel på Søllerød og Vesterbro'.

'De klarere mål er et signal og et symbol, men paragraf 40 i skoleloven siger, at skolen er et lokalt ansvar'.

'Det er dog en statsgrundskole, så de tror selv på det i ministeriet. Men med al respekt, så er de klare mål kun et signal. Det grundlæggende spørgsmål er: Kan man styre et skolevæsen med signaler og symboler?'

Staten har mistet grebet om indholdet

Det tror Peter Ulholm ikke på. Som han ser det, er det et strukturelt problem. Staten har decentraliseret de offentlige ydelser i håb om at få mere for pengene, men mistede så samtidig grebet om indholdet af ydelserne.

'Det er et bieffekt-problem. Staten ville styre budgetterne ved decentralisering, men tabte indholdet. Man er gået fra regelstyring til mål- og rammestyring og prøver nu kvalitetsstyring. Men det er en krampetrækning. Og hvad i øvrigt med lærernes metodefrihed?'

Der er også en dybere grund, siger Peter Ulholm, nemlig at globaliseringen og de lokale fællesskaber sætter statsmagten skakmat i de senmoderne samfund.

'Statsmagten er ved at tabe terræn. Derfor kommer de klarere mål. I ministeriet tror de på dem som mere end et signal. De tror på, at de kan ændre verden. Men det kan de ikke. De lokale fællesskaber er et senmoderne fænomen'.

'Bieffekten af de to tendenser - globalisering og lokale fællesskaber - er lokale variationer i indholdskvaliteten, en uensartet skole. Forskellene vil blive større fremover, og vi vil få a- og b-skoler'.

Sådan er det, hævder Peter Ulholm, og der er efter hans mening kun en vej frem, nemlig en tilbagevenden til tidligere tiders 'kulturstyring' af folkeskolen.

'Per tradition har der været kulturstyring af folkeskolen, hvilende på tillid. Med 1937-skoleloven blev pensum afskaffet.'

'Nu vender man tilbage til en strammere styring for at få en ensartet folkeskole, men det er for sent. Skolen er med 1993-loven kommunaliseret, og man kan ikke lovgive tilbage'.

'Vi skal tilbage til kulturstyring og tillid. Tilbage til, at staten siger: det går godt nok, de kan godt nok lokalt, ansvaret ligger ude på skolerne'.

Margrethe Vestager fastslår, at de klare mål intet har med pensum at gøre.

'Hvis man ville have en pensumstyret skole, så var det noget helt andet, man skulle gribe til', siger hun.

'Det afgørende udgangspunkt for en god skole er, at lærerne tager det professionelle ansvar for metodevalget og for undervisningen i hverdagen, både dens tilrettelæggelse og dens udførelse'.

'Og det mener jeg helt grundlæggende, at man ikke fremmer ved at forestille sig et fælles pensum'.

'Det afgørende har været at give et klart afsæt for det faglige og metodemæssige arbejde. Det viste sig jo, at de CKF'er, som vi havde, syntes at være ganske vanskelige at bruge som afsæt for et fagligt og metodisk arbejde'.

'I og med at målene bliver klarere, så kommer lærerens metodefrihed til at stå meget stærkere i centrum, fordi det bliver sværere at skabe en forvirring om mål og metode'.

Hvad siger du til påstanden om, at de klare mål er et styringsinstrument, der er dømt til at mislykkes?

'Hvis jeg skal være firkantet, så synes jeg, det er en meget forsimplet og noget forvrøvlet måde at se det på. Jeg ser klarere mål som et redskab til at indløse det, der er folkeskolens intention, herunder også at man kan få bedre afsæt til det samarbejde med forældrene, som er forudskikket allerede i folkeskolelovens første sætning'.

De klare mål får ikke den store betydning

Direktør i KL, Niels Bertelsen, er enig med Peter Ulholm i, at samfundsmæssige kræfter fjerner magt fra statsmagten i disse år, og at et fænomen som klare mål er et forsøg på at trække noget af styringen tilbage igen.

'Når vi sidder som ældre mænd og kikker tilbage på det første årti her i vort århundrede, så tror jeg ikke, at klare mål er det, der på nogen måde har sat sig dybe spor i folkeskolen'.

'Men de har den bieffekt, at de fokuserer læring omkring nogle ting, og dermed er risikoen for øget udskilning blandt børnene til stede'.

'Lærere ligner alle andre, og hvis man måler på læsefærdigheder - som der jo lægges op til - så siger de: hov! vi ligger under gennemsnittet i kommunen. Hvorfor gør vi det? Jamen, det er jo lille Kurt, han læser så dårligt. Og fra at Kurt ikke var en særlig god elev, så er han pludselig blevet et problem, fordi han trækker gennemsnittet ned'.

'Og så bliver sandsynligheden for, at Kurt får nye steder at være, øget'.

Niels Bertelsen tilslutter sig synspunktet om, at den eneste vej frem er tillids- og kulturstyring.

'Vi vil aldrig - hvad enten det er den enkelte kommune eller staten - kunne lave en styring på individet, hvor du bestemmer, hvordan ting skal gøres'.

Solveig Gaarsmand, næstformand i Skole og Samfund, er lodret uenig i Peter Ulholms analyse. Hun ser ikke de klare mål som et styringsforsøg, men som et svar på det øgede pres, som de ofte 'dybt åndssvage tolkninger af internationale undersøgelser' har fremkaldt.

'Jeg tror, at klare mål vil være med til at sætte positivt fokus på folkeskolen og pacificere de der skrydende politikere, der mener, det eneste saliggørende er paratviden, tabeller og kæft, trit og retning', siger Solveig Gaarsmand.

'Det, jeg glæder mig mest til, er forældreguiden. Den er enormt vigtig for, at forældre ikke tror, de kan slå op i en facitliste og vide, at deres barn skal kunne så og så mange engelske gloser ved slutningen af 4. klasse. Også klare mål for alsidig udvikling er en god nyskabelse'.

'Det er godt, at de kommuner, der hele tiden skærer ned i ressourcerne til skolen, også bliver nødt til at være sig ansvaret bevidst. På grund af øget fokus vil klare mål sikre, at disse kommuner bliver nødt til at oppe sig'.

Skævvridning af godt initiativ

Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg i DLF, mener, at Peter Ulholm skyder over målet, når han hævder, at klare mål uden sanktionsmuligheder er et blålys.

'Når Peter Ulholm siger, at det er et forsøg på at lave en ensartet dansk folkeskole med fælles undervisningspensum, og så prøver at påvise, at den styring ikke dur til noget uden sanktioner, så skævvrider han et godt initiativ', udtaler Jørgen Stampe.

'De klare mål er ikke et forsøg på at lave en ensartet dansk folkeskole, men at forbedre kvaliteten ved at opstille læringsmål'.

Men Jørgen Stampe er enig med Peter Ulholm i, at der er for store forskelle på niveauet kommuner og skoler imellem.

'Hvis de klare mål kan bidrage til, at kvaliteten stiger alle steder, så er det fint. Det betyder ikke, at skolerne skal være ens', siger Jørgen Stampe.

Han mener, at Peter Ulholm går galt, når han hævder, at de klare mål kan gå ud over metodefriheden. 'Det er ikke rigtigt. Klare mål har ikke noget at gøre med, om man har metodefrihed til at nå målene'.

Derimod har Jørgen Stampe sympati for Peter Ulholms synspunkt om, at tillid er en drivende kraft i skoleudvikling.

'Det er godt at præcisere, at kvalitetsudvikling hviler på tillid. Og derfor handler det om at diskutere, hvad værktøjet skal bruges til. Det handler ikke om at nedgøre værktøjet', siger udvalgsformanden.

'Vi lægger op til på kongressen i oktober at vedtage, at de klare mål kan være en nødvendig betingelse, men ikke en tilstrækkelig, forstået sådan at det ikke er nok at udarbejde klarere mål, hvis man ikke også tør tage mere håndfast fast på, at kommunerne udstikker nogle ordentlige rammer og vilkår for at nå de mål'.

'Og man skal også præcisere måden, man skal arbejde med de her klare mål på, nemlig i dialog på alle niveauer i skolevæsnerne og på skolerne. Fordi klare mål vil ikke hjælpe noget i sig selv. De skal fungere som fokuspunkter for udvikling. De skal ikke bruges til gold kontrol', siger Jørgen Stampe.

Peter Ulholm fastholder, at de klare mål er låst fast i det paradoks, som bestemmelserne om skolebestyrelser og CKF'er udgør i skoleloven.

'CKF'erne kom først ind i loven efter førstebehandlingen, formodentlig på borgerlig foranledning. Socialistisik Folkeparti og Socialdemokratiet gik ind for projektprøven', siger Peter Ulholm.

'De klarere mål er en reminiscens fra Bertel Haarders tid. Han ville have kanon'.-

De klarere mål er et forkølet forsøg fra statens side på at genvinde tabt terræn. Jeg tror ikke på det. Staten taber. Der vil blive endnu større forskel på Søllerød og Vesterbro

Powered by Labrador CMS