Der er heldige lærere, og der er uheldige lærere.

De heldige er dem, som har så mange penge på kontoen, at de selv kan betale for en videre- og efteruddannelse. De heldige kan også være lærere, der bor i en kommune, der har økonomi og vilje til at betale.

De uheldige er dem, der ikke kan finde pengene til uddannelse på kontoen, og som bor i en kommune, der ikke prioriterer efteruddannelse.

Lærer Michael Bo Christiansen er en af de heldige. Han var indtil sidste år IT-ansvarlig på Gentofte Skole. Han færdiggjorde sidste år en pædagogisk diplomuddannelse inden for IT. Han betalte selv for uddannelsen. Han frygter, at efteruddannelse kan splitte lærerne i to grupper.

'Jeg er hamrende bange for, at man på et tidspunkt får et a-hold og et b-hold blandt lærerne. Det er vigtigt, at man ikke bringer sig i en situation, hvor en gruppe lærere får efteruddannelse, og en anden gruppe lærere ikke har mulighed for at rykke sig rent fagligt', siger Michael Bo Christiansen.

Michael Bo Christiansen var sikker på, at han ville have en pædagogisk uddannelse inden for IT - også selv om han selv skulle finde pengene.

'Jeg har en fortid i IT-branchen. Jeg har hele tiden syntes, at jeg manglede de pædagogiske overvejelser, når jeg satte isenkrammet op. Det er frustrerende. Jeg følte, jeg havde taget en læreruddannelse, men stadig manglede noget. Det var meget væsentligt for mig at få hægtet de pædagogiske tanker på IT', siger Michael Bo Christiansen.

Han gik til skoleledelsen, men skolen havde ikke råd til at betale en dyr pædagogisk diplomuddannelse. Derfor valgte Michael Bo Christiansen efter samråd med sin kone selv at betale de 16.000 kroner, som uddannelsen dengang kostede.

Han kunne ikke få tid til at tage uddannelsen og måtte derfor selv arrangere sin arbejdstid og bytte med kolleger for at få et fuldt skema til at gå op med diplomuddannelsen.

'Jeg kan godt forstå, at skolen ikke havde råd til det. Den havde 25.000 kroner om året til efter- og videreuddannelse. Hvis jeg to år i træk brugte 8.000 af dem, ville der ikke være meget tilbage til de andre'.

De skæve blikke

Nogle steder er det ilde set, at lærere selv betaler deres efter- og videreuddannelse.

Michael Bo Christiansen mærkede kun få kolde blikke.

'Men jeg har heller ikke gået og skiltet med, at jeg selv betalte. Der var nogle få, der syntes, det var underligt, men de fleste mente, at det var okay. Det er en god bagage, og jeg ville ønske, at alle mine kolleger kunne få en pædagogisk diplomuddannelse, for det er en god overbygning at arbejde videre med'.

Han ser store problemer i, at det er lærernes personlige økonomi eller kommunernes vilje og økonomi, der kan få indflydelse på, hvorvidt den enkelte lærer får efter- og videreuddannelse.

'Når man ser på New Zealand og USA, hvor decentraliseringen af skolesystemet er nået meget langt, er det skræmmende at se, at der findes nogle skoler med almindeligt uddannede lærere og nogle skoler med videreuddannede lærere. Sådan kunne det også blive her'.

Michael Bo Christiansen blev i april i år valgt til næstformand i Gentofte-kredsen. Derfor har han nu flere gange været med til at diskutere, om ret til efter- og videreuddannelse skal være et overenskomstkrav eller ej. Han synes ikke, man kan svare entydigt på spørgsmålet. Han mener, at DLF kan blive tvunget til at stille det som krav, hvis kommunerne bliver ved med at decentralisere flere og flere beslutninger ud på den enkelte skole.

'Det bør være arbejdsgiveren, der giver efteruddannelsen. Men spørgsmålet er, om de gør det? Decentraliseringen kan betyde, at man pludselig på en skole står og skal vælge mellem matematikbøger til 7. klasse eller at sende en kollega på efteruddannelse'.

'Jeg er bange for, at vi er på vej derhen, hvor vi bliver nødt til at stille det som krav. Jeg mener ikke, at vi i denne kreds er nået så langt ud, at vi nødvendigvis vil gå i strejke for det, men hvis der er kredse, hvor ingen kommer på efteruddannelse, bliver man nødt til det. Jeg tror, vi må lade tiden råde. Jeg håber, at kommunernes trang til at decentralisere alting begynder at gå den anden vej. Problemet er, at hvis vi stiller det som overenskomstkrav, så bliver der ikke penge til noget andet'.

Han giver ikke meget for en central ordning, hvor lærerne optjener efteruddannelse efter et vist antal år på arbejdsmarkedet.

'Det er farligt at sige, at alle lærere har ret til efteruddannelse efter tre år. Nogle lærere har brug for det, året efter de er begyndt at arbejde, og andre har først behovet efter ti år'.

Foruden en stor viden håber Michael Bo Christiansen også at få et løntillæg for sin videreuddannelse.-

Hvad mener du

Er der ved at opstå et a-hold og et b-hold på lærerværelserne? Skal de, der er rigt gift, også få mere i løn, fordi de har en diplomuddannelse, mens de enlige mødre, der hverken har tid eller råd, hele tiden sakker bagud? Er efteruddannelse udelukkende arbejdsgiverens problem? Eller er efteruddannelse en ret, alle bør have - og skal der gå overenskomstmidler fra for eksempel løn til at finansiere det? Giv dit bud på Net-Debatten i debatforummet 'Ret til efteruddannelse' på www.folkeskolen.dk