Tosprogede
0   201

Indvandring går ikke over

Danmark bliver multietnisk. Og det skal vi være glade for, ellers ville der ikke være nogen til at tage over, når de store årgange går på pension

Ind vandringgår ikkeover

Udlændingedebatten i Danmark består hele tiden af de gode mod de onde. Man er bare ikke enige om, hvem der er hvem

Artiklen fortsætter under banneret

Inden for omkring fem år vil der opstå en mærkbar mangel på arbejdskraft i Danmark. Også i uddannelsessektoren vil man føle problemet. Problemerne er der allerede, ikke mindst i sundhedsvæsenet, og de vil tage til de næste fem til syv år - alt efter om man beholder den nuværende pensionsalder, eller den sættes op.

Sådan siger cand.polit. Hans Kornø Rasmussen og understreger samtidig, at der ikke er tale om et skrækscenario. Han har fulgt udviklingen siden FN's befolkningskonference i Kairo i 1994, og billedet er helt entydigt: Folketallet eksploderer i Afrika og Asien i en sådan grad, at der umuligt kan skaffes arbejde til alle de unge, der i disse år bliver voksne. Ikke engang de veluddannede kan finde job i deres hjemlande.

I Vesteuropa og Nordamerika er billedet det omvendte: De store årgange, der blev født i årene omkring anden verdenskrig, nærmer sig pensionsalderen, samtidig med at nogle små årgange er på vej ud på arbejdsmarkedet.

'I maj offentliggjorde Danmarks Statistik nogle fremskrivninger. De viste, at i de kommende 40 år vil andelen af 25-64-årige være konstant', siger Hans Kornø Rasmussen.

'Der vil hverken være flere eller færre i det, vi normalt kalder den arbejdsduelige alder. Men antallet af ældre over 65 år vil konstant stige, og om 40 år vil der være 570.000 flere end nu. Pensioner og pleje til denne halve million mennesker skal altså finansieres af en uændret arbejdsstyrke'.

'For at der kan blive ved med at være lige så mange som nu til at betale samfundets udgifter, forudsætter Danmarks Statistik dog, at nettoindvandringen skal stige fra de nuværende cirka 10.000 om året til 18.000. Altså næsten en fordobling af indvandringen set i forhold til i dag. Sådan er det danske scenario. Der er slet ingen tvivl om, hvor vi er på vej hen'.

Vi mangler en indvandrerpolitik

Derfor mener samfundsforskeren, at Danmark må udforme en egentlig indvandrerpolitik i stedet for den nuværende tilfældige indvandring som følge af flygtninge og familiesammenføringer, og denne politik mener han skal udarbejdes igennem et internationalt samarbejde.

'Problemet er ikke specielt dansk. Derfor kan Danmark ikke føre sin egen isolerede indvandrerpolitik. Det er nødt til at ske gennem samarbejdet i EU. Når det ikke er sket allerede, skyldes det blandt andet, at der inden for det nærmeste år er valg i en række EU-lande. Når valgene i Tyskland og Frankrig er overstået til næste år, vil man gå i gang med at gennemføre ændringer inden for det, der hedder 'retlige indre anliggender'. EU-landene har med Amsterdam-traktaten forpligtet sig til at gennemføre en række lovgivninger inden maj 2004, og jeg er ikke i tvivl om, at man vil åbne for en egentlig indvandring. Den skæve aldersudvikling i befolkningen er mange andre steder i Europa meget værre, end den er i Danmark'.

'I de fleste vestlige lande er der ved at opstå en erkendelse af, at man er nødt til at føre en indvandrerpolitik i stil med det, man gør i Nordamerika', påpeger Hans Kornø Rasmussen.

'Norge, England og Spanien har fastlagt kvoter for, hvor mange der kan komme ind og arbejde. Tyskland forventes at indføre noget lignende her i efteråret. Danmark gør det selvfølgelig ikke, blandt andet fordi vi skal have valg. Men hvis ikke vi handler, vil mangelen på arbejdskraft blive markant, ikke blot i sundhedssektoren, der allerede mærker problemerne, men også i undervisningssektoren, der i dag rummer mange ansatte, der er over 55 år. I øvrigt er det ikke kun den offentlige sektor, der rammes af problemet. Der er stor mangel på faglærte folk i byggesektoren i en række vesteuropæiske lande'.

'Et af problemerne i Danmark er, at der ikke er nogen grupper, der kan hentes ud og arbejde, som det skete med kvinderne for 30-40 år siden. Andre steder i Europa kan man forsøge at få kvinder, der nu er hjemmegående eller på deltid, ud på arbejdsmarkedet. Vi kan forsøge at mobilisere bistands- og kontanthjælpsmodtagere, og vi har strammet reglerne for efterløn, men det giver ikke nok', siger Hans Kornø.

Kunne man ikke spare på arbejdskraft ved at droppe vækstpolitikken? Sige, at vi har det godt, som vi har det, derfor behøves der ikke så mange til at producere som hidtil?

'I princippet jo. Men det tror jeg ikke på, for ældreområdet vil kræve mange flere ressourcer tilført, og de skal komme et sted fra. I en redegørelse fra Finansministeriet taler man allerede om, at Danmark må regne med mindre vækst end resten af Europa, netop på grund af mangelen på arbejdskraft'.

Hvis problemet er så alvorligt, som du fremstiller det, hvorfor spiller det så ikke en større rolle i den offentlige debat?

'Udlændingedebatten i Danmark består hele tiden af de gode mod de onde. Man er bare ikke enige om, hvem der er hvem. Den ene fløj, som først og fremmest repræsenteres af Dansk Folkeparti, opfatter sig selv som gode, fordi de forsvarer danskheden, velfærden og de svage danskere. For dem er de onde det, som kommer udefra. Den anden fløj - som ud over venstrefløjen omfatter store dele af de borgerlige humanister, blandt andre Centrum-Demokraterne og De Radikale - tager udgangspunkt i et forsvar for menneskerettighederne, mangfoldigheden og så videre. Det vil sige, at alle føler sig som gode. Det har skabt det problem, at vores indvandrerpolitik udelukkende føres af humanitære årsager og ikke indeholder erhvervsøkonomiske elementer. Debatten om de to elementer føres i hvert sit univers, i stedet for at de bliver tænkt sammen. Derfor går den seriøse debat i stå. Alle mennesker er så forfærdelig humanitære'.

'Vi må begynde at skelne mellem forskellige typer af fremmede, der kommer til landet. Vi har et integrationsprogram, der varer tre år for flygtninge. Herefter forventer vi, at de kan integreres i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet. Men det er et forfærdeligt krav at stille til mennesker, vi hjælper af humanitære årsager, og det mislykkes da også i alt for mange tilfælde'.

Vi må acceptere, at der kommer udlændinge til Danmark for at løse nogle erhvervsopgaver. Hvis det sker, vil vores holdninger til indvandrere formentlig også ændres, fordi de kommer til at indtage en positiv stilling i stedet for den evigt negative, mener Hans Kornø.

'Derfor er det vigtigt, at vi lærer at skelne mellem dem, som kommer, fordi vi internationalt har en forpligtelse til at hjælpe dem - og så dem, der kommer for at hjælpe os til at få tingene til at køre. Hvis den typiske indvandrer var i arbejde, ville debatten være meget anderledes'.

Konsekvenser for folkeskolen

Ud over den kommende lærermangel, der ikke direkte kan afhjælpes ved indvandring, peger Hans Kornø på andre elementer i problemstillingen, der berører folkeskolen:

Først og fremmest vil andelen af tosprogede elever stige, især på skoler i de større byer. Al international erfaring viser nemlig, at indvandrere søger til byerne. Selvom alle danske kommuner nu pålægges at tage mod flygtninge, er det meget få flygtninge, der bliver i landdistrikterne, når den treårige integrationsperiode er overstået.

Skolerne skal i første række løse den basale opgave at lære børnene dansk. Men da opdragelse til demokrati er en væsentlig del af folkeskolens opgave, må både skolen og det øvrige samfund tage det alvorligt, så indvandrernes efterkommere føler, at også de har rettigheder på lige fod med de traditionelle danskere, både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

'Der vil også i fremtiden blive talt dansk og være plads til danske traditioner og særpræg, men det multikulturelle samfund er en kendsgerning. Om det vil blive godt eller skidt, afhænger blandt andet af, hvordan vi behandler de unge fra de etniske minoriteter', siger Hans Kornø Rasmussen.

Tonny Hansen er freelancejournalist

1,7 børn per kvinde

1969 var det sidste år, hvor der blev født børn nok til at opretholde den danske befolkning. Man regner med, at hver kvinde i gennemsnit skal føde 2,1 barn, for at befolkningstallet holdes stabilt. Det aktuelle tal er 1,7.

I andre EU-lande som Italien og Spanien, der traditionelt har været børnerige, er antallet af børnefødsler faldet dramatisk. Hver kvinde i disse lande føder i gennemsnit 1,2 børn.

Blå Bog

Hans Kornø Rasmussen er cand.polit. og ph.d. i international økonomi. Han har i en årrække været ansat på Københavns Universitet og Handelshøjskolen og har tidligere arbejdet for dagbladet Information, Børsens Nyhedsmagasin og Mandag Morgen. Sidste år skrev han bogen 'Dem og os - det multietniske Danmark', som udkom på Tiderne Skifter. I Folkeskolens anmeldelse stod der blandt andet: 'Denne bog bør læses af mange, for den er fremragende. Den giver et nuanceret billede af de mange komplicerede udfordringer, som det multietniske Danmark står over for'.

Hans Kornø har blandt andet også skrevet bøgerne: 'Flygtninge og indvandrere i Europa' i 1996 og 'No Entry - European Immigration Policy' i 1997.

I dag arbejder han som foredragsholder, konsulent og freelanceskribent og er ekstern lektor ved Handelshøjskolen i København.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
874 andre er allerede tilmeldt