Festival for helebyen

Når en lille skole har store ambitioner, skal hele lokalsamfundet hjælpe til

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vorter og gevækster dominerer det beskidte læreransigt. Og da hun skal svare på, om det er den hårde vestenvind, der giver hudsygdomme, afslører munden, at tandplejen i Thy tilsyneladende er ualmindelig dårlig. Halvdelen af lærerens tænder mangler, men hun griner og siger: 'Nej, jeg er bare en trold.'

Lærerpåklædningen er skiftet ud med troldelaser, fordi Klitmøller Skole har musik- og teaterfestival. Og når man går i gang med et projekt i Klitmøller, så gør man det ordentligt.

Området omkring den lille skole ligner en travl myretue. På vandrehjemmets græsplæne danser prinser og prinsesser menuet iført hvide parykker og guldsnabelsko. Fra telte lyder skrig og skrål fra en slåskamp, og klovner og monstre glider rundt mellem næsten 600 børn fra flyverdragtalderen og opefter.

'Man er nødt til at tænke kreativt, når man er på sådan en lille skole', fortæller lærer Ella Risbang, der er den ene af tre kvinder bag festivalen.

'Det stiller krav til, at man søger de naturlige samarbejdspartnere i lokalmiljøet, så det har vi gjort'.

Klitmøller har de sidste år sat fokus på at skabe en helhed fra vugge til plejehjem. Og det kan mærkes i festivalen; der er medhjælpere i alle aldre og fra alle dele af lokalområdet.

En af grupperne er pædagogstuderende fra det nærmeste seminarium. En slange af børn står i kø og venter på en tur i rædselskabinettet. I små grupper bliver de lukket ind i et mørkelagt rum, hvor de møder Dracula, føler edderkopper krable på sig, går næsten ind i en enorm humanoid og ser en hængt mand svinge fra et reb i loftet. Stroboskop-lyset får liget til at bevæge sig, og børnene hviner frydefuldt.

'Vi er nødt til at gå en runde med tændt lys for nogle af de små, ellers bliver de for bange', fortæller pædagogstuderende Helle Madsen.

'Ved en tidligere festival valgte man at bruge pengene på at få professionelle folk ud til hver skole, men vi har valgt at holde det hele hjemme, og så kommer hver enkelt skole med det, den har produceret. På den måde bliver det også mere intenst og en større oplevelse, fordi børnene selv er aktivt med', fortæller den anden lærer bag festivalen, Susanne Mortensen.

Festivalen har været to år undervejs, og der ligger mange timers arbejde bag. I kommunen har man bestemt sig for at have en teater- og musikfestival hvert andet år, og for to år siden blev det bestemt, at Klitmøller Skole og den aldersintegrerede institution Sylen skulle prøve kræfter med projektet.

Fordi der ikke er et færdigt koncept, bliver festivalerne forskellige hver gang, og de tre arrangører har sat stor pris på at kunne forme det efter deres eget hoved. Hver idé, de er kommet på, er blevet uddelegeret, og på den måde er hele befolkningen blevet inddraget.

Området omkring skolen er fyldt med telte, og ud fra et af dem springer en brølende tiger og afskyelig snemand. De har været inde hos en af de mange forældre og ældre søskende, der har taget en dag fri for at male ansigter på kommunens børn, der besøger festivalen. Tigeren og den afskyelige stopper midt i brølet og vejrer. En liflig duft af nystegte fiskefrikadeller breder sig, og de stormer mod skolens bygninger.

Aktive bedsteforældre

'Vi har en meget aktiv bedsteforældregruppe. Det er dem, der har stået for at lave maden', fortæller Lilli Storm, der repræsenterer institutionen Sylen i arbejdsgruppen.

'Fisken er kommet fra lystfiskerforeningen, og menighedsrådet har også bidraget til maden', forklarer hun.

Bedsteforældregruppen kommer normalt på skolen en gang om året og underviser i håndarbejde. Der bliver gjort meget ud af, at børnene lærer de ældre at kende. Plejehjemmet har også lagt lokaler til festivalen.

'Børnene holdt generalprøve på plejehjemmet, samme dag som en af beboerne døde. Det var børnene meget grebet af. Det er flot, hvis man på den måde kan give børnene respekt for de forskellige aldre', siger Lilli Storm.

De to vilddyr har fået bugen fyldt og stormer af sted igen mod et stort grønt telt, hvorfra de kan høre vilde hyl og eder.

'Giv ham en i maven. . . sådan. . . og så spark ham i nosserne'.

Den noget utraditionelle ordre kommer fra den professionelle skuespiller Jens Dynesen, der lærer børnene i teltet stagefight. Ud fra teltet vælter drenge med blussende ansigter og fortæller, at det var rigtigt sjovt at slås. Og så gjorde det slet ikke ondt!

Budget: 100.000 kroner

Der er fem professionelle teaterfolk til stede på festivalen. Resten af de 60 medhjælpere er forældre, bedsteforældre og andre lokale beboere. Mange er frivillige, nogle få betales, og andre får kolonialkurve sponsoreret af den lokale købmand.

Overalt hænger skilte, der fortæller, hvor de forskellige workshopper foregår, og hvornår de begynder. I bunker på udvalgte steder ligger et farvestrålende program, som sparekassen har betalt og fået trykt.

Da stagefighten er slut, vælger de to eventyrlystne rovædere i stedet at sætte kurs mod storteltet, hvor der skal være teaterforestilling. De løber derfor over åen.

'Vi har ikke så meget plads rundt om skolen, så vi ville gerne bruge markerne på den anden side af åen', fortæller Ella Risbang.

'Da vi manglede en bro, gik pædagoger og forældre i gang med at samle træer, og så byggede de lokale spejdere en bro til lejligheden'.

Festivalen varer fire dage, og de tre organisatorer har et budget på 100.000 kroner. Pengene kommer fra Hanstholm Kommune, Viborg Amt, Amatørernes kunst- og kultursamråd og diverse lokale legater.-