Debat

Det skal være farligt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politiske hjernearbejdere i hovedstyrelsen. Beskrivelsen skal ingenlunde opfattes som en ironisk kommentar eller være udtryk for moraliserende fordømmelse af deres indsats. Ifølge dansk tradition bliver 'rigets bedste mænd', og senere kommer kvinderne med, valgt i tillidshverv i det repræsentative demokrati. Og selvfølgelig arbejdes der hårdt for medlemmernes interesser, hver dag, for tillidsposten er en fuldtidsindsats. I Folkeskolen forsøges at give indtryk af arbejdet ved at rapportere fra hovedstyrelsesmedlemmers hverdag. Synligt og tidskrævende arbejde. Men, og et sådant må forventes, hvorfor fører dette aktivitetsniveau til politisk usynlighed i et politisk valgt organ?

Hvorfor tager hovedstyrelsesmedlemmer ikke afsæt i dette intensive miljø og meddeler sig til verden omkring os, markerer, at man sidder på et mandat her, som man også er parat til at lade prøve ude i offentligheden? Tænk, at det ikke ligefrem er en betingelse for at blive siddende i hovedstyrelsen, tænk, at det er muligt at lade være, når man er så tæt på beslutningstagere, eksperter og har så mange flere nyttige informationer end almindelige medlemmer af Danmarks Lærerforening!

Efter hovedstyrelsens besøg i Paris og Bruxelles pålagde flertallet sig selv den udfordring, at det skulle komme til konkrete tiltag og rapporteren fra EU-området, hvis besøgets udgifter på 250.000 kroner skulle retfærdiggøres.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hukommelsen er kort, så lidt omkostningsfri hjemkomst-EU-eufori var der vel råd til, hvem ville vel minde om dette løfte? Man kunne så måske forvente, at der vil være politiske kommentarer til stigende aktiviteter på uddannelsesområdet, hvor DLF's mand i Bruxelles beroliger med, at de tiltag, der ses, skam bare er noget med at have fælles mål, men vi bestemmer selv, hvordan målet nås. Det var da nok en politisk kommentar værd, i en europæisk atmosfære, hvor der utvetydigt arbejdes hen imod en endnu tættere union.

Der skal være overensstemmelse mellem ord og gerning. I det virkelige politiske liv kan det koste en politisk karriere, hvis ordene ikke står til troende. Det ville hjælpe på det politiske hjernearbejde i hovedstyrelsen, hvis det blev mere farligt at være politisk usynlig.

Torben Thomsen

Aars