Faglige klubber på skolerne

Hovedstyrelsen ønsker faglige klubber, men man er uenige om, hvordan de skal indføres

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lotte Lange: 'Det er nødvendigt med faglige klubber på alle skoler, ellers virker vores strategi ikke'.

Astrid Schjødt Pedersen: 'Faglige klubber skal være en del af foreningens struktur. Nogle mener, at det er nok med lidt snak på pædagogisk råds møde. Det er det ikke'.

Vivi Hansen: 'Jeg er fuldstændig enig. I min kreds har vi haft det i otte år, og man skal som minimum mødes, før der forhandles med ledelsen'.

Jon Kowalczyk: 'Klubber er et must i vores arbejde. Derfor må det være en forudsætning for arbejdet, at alle kredse tager stilling til klubarbejde. Det skal stå i kredsenes vedtægter'.

Som led i kongresforberedelserne gennemgik hovedstyrelsen i sidste uge en række forslag til vedtægtsændringer. Et af dem handler om faglige klubber. Diskussionslysten var stor.

Den øgede decentralisering har vist, at tillidsrepræsentanterne har et stort behov for et forum, hvor medlemmerne diskuterer inden en forhandling med ledelsen. For fagligt udvalg foreslog Karsten Holst nogle kan-bestemmelser.

'Vi har ikke brug for regler, som vi på forhånd ved ikke bliver overholdt, derfor foreslår vi, at kredsene lokalt kan indføre regler om faglige klubber på skolerne. Men de skal ikke. Klubber skal oprettes i den takt, som medlemmerne oplever behovet for det på hver enkelt skole', sagde han.

Det var dette 'bløde' forslag, der gav anledning til så mange indlæg.

Anders Bondo Christensen var enig med Karsten Holst om, at beslutningen om at oprette en klub skal tages på den enkelte skole. Men han mente som Jon Kowalczyk, at kredsene skal tage stilling og åbne for muligheden.

Den samme indstilling har Anni Herfort.

'Det er en stor fordel med klubber, for tillidsrepræsentanten har brug for et sted at få bekræftet sit mandat. Medlemmerne skal også opleve, at ansvaret for, hvad der gennemføres, det er noget, man er fælles om. Det er ikke noget, tillidsrepræsentanten skal stå alene med. Det bør kredsene fortælle skolerne', sagde formanden.

Vibeke Lynge var enig med Anni Herfort:

'Vedtægterne må udformes, så kredsene skal give mulighed for at oprette faglige klubber, og skoler kan oprette dem'.

'I går uden om den varme grød', mente John Illum. Problemet er, sagde han, at mange ledere er imod faglige klubber, fordi de ikke kan være med. Men ledere har også en interesse i, at tillidsrepræsentanten har sit bagland i orden, når han forhandler med ledelsen.

'Hvis vi vil opbygge DLF med faglige enheder på skolerne, så skal der faglige klubber til'.

På næste møde kommer organisationsudvalget med det endelige forslag til vedtægtsændringer, og selvom der ikke blev stemt, ser det ud til, at det bliver en skal-kan-model, der får flertal: Kredsen skal åbne for muligheden for at oprette klubber, og medlemmerne på de enkelte arbejdspladser kan selv beslutte, hvad de vil.

-th

Rekruttering og fastholdelse

Det er nødvendigt med gode introduktionsprogrammer for nye lærere, og det er nødvendigt med gode seniorordninger. Men de 25 år midtimellem må ikke glemmes!

Sådan opsummerede Vibeke Lynge de mange delkonklusioner, som hovedstyrelsens arbejdsudvalg om rekruttering og fastholdelse af nye lærere er nået frem til.

Hvis politikere og myndigheder sørger for vilkår, som gør det muligt at arbejde professionelt som lærer i skolen, vil der være gode chancer for, at unge mennesker søger på seminariet, og at de vælger at arbejde i folkeskolen, når de er færdige med uddannelsen. Hvis skolens ledere og kollegerne også modtager dem godt og sørger for, at nye lærere får støtte til at komme ind i teamarbejdet, vil de også kunne fastholdes i folkeskolen.

Vilkårene for dette både kort- og langsigtede arbejde er blevet analyseret i hovedstyrelsens arbejdsgruppe, som nu er i gang med en konkretisering af de mange ideer og forslag, som er blevet resultatet. Udvalget fortsætter sine aktiviteter i hvert fald frem til november.

Konfliktkontingent

Som led i den sædvanlige forberedelse af en eventuel konflikt i forbindelse med næste års overenskomstforhandlinger besluttede en enig hovedstyrelse at fastsætte konfliktkontingentet som en månedlig acontobetaling på 450 kroner. Kontingentets endelige størrelse vil til sin tid blive fastlagt ud fra, hvor mange der måtte komme i konflikt, og hvor længe en eventuel arbejdskamp varer. Formålet er, at Særlig Fond - efter en konflikt - skal fyldes op igen inden de næste overenskomstforhandlinger.

Formanden fik samtidig en række bemyndigelser - blandt andet til at undtage medlemmer, der er organiseret i både DLF og Kommunale Chefer, for konfliktkontingent.

Attac nej tak

Det såkaldte 'Københavns Attac-initiativ for Göteborg-aktion' havde søgt DLF om 'økonomisk støtte og anden form for opbakning til 'mod'-topmøde i forbindelse med EU's ministerrådsmøde den 14.-16. juni'.

Man ønskede blandt andet, at DLF og andre skulle 'tage mobilisering til Göteborg' op på møder for tillidsrepræsentanter, og man ønskede, at DLF skulle melde tilbage, om foreningen kan støtte parolerne: 'Nej til militarisering af EU', 'Nej til racisme og Fort Europa', 'Nej til stadfæstelse af den nyliberale politik i ØMU'en' og 'Gør ikke den offentlige sektor og miljøet til en handelsvare'.

Forretningsudvalget indstillede, at hovedstyrelsen skulle sige nej. Men Peter Hess-Nielsen foreslog, at man bevilgede 5.000 kroner, og Ernst Øxner var 'helt enig'.

'Attac er et rigtig godt græsrodsinitiativ, som viser, at unge mennesker, vi har haft i skolen, har fået handlekompetence', sagde Peter Hess, som mente, at initiativet viser, at der er andre måder at drive politik på end den traditionelle.

Stig Andersen advarede.

'Hvis vi siger ja til den slags, vil hovedstyrelsen bevæge sig mod at støtte noget nærmest partipolitisk', sagde han.

'Nej', svarede Peter Hess-Nielsen. 'Attac er netop ikke partipolitisk'.

For Peter Hess' forslag stemte fire, imod stemte 14, resten stemte ikke.

Ombygning for ti millioner

DLF's kursusejendom, Storebæltcentret, i Nyborg har stigende aktivitet og er hårdt belagt med overlappende kurser. Det betyder, at restaurationen er for lille. Nye regler om bedre flugtveje ved brand har samtidig gjort det ulovligt at bruge centrets kælderlokaler som hidtil, derfor skal der bygges om og ud.

Det kommer til at koste ti millioner kroner, som en enig hovedstyrelse bevilgede i sidste uge. Storebæltcentret ejes af Særlig Fond (konfliktfonden, Redaktionen). Vedtægterne kræver, at en investering sikrer fonden en solid forrentning. Ifølge projektbudgettet vil ombygningen give en merindtægt, som svarer til cirka otte procent af projektomkostningerne.

'Det må anses for at være et fornuftigt afkast', sagde næstformand Stig Andersen.

Lederdag dubleres

Der har meldt sig et overvældende antal medlemmer til at deltage i foreningens temadage for skoleledere. Hovedstyrelsen besluttede derfor at bevilge penge til dublering af arrangementet, så alle interesserede ledere får mulighed for at deltage. Temadagen drejer sig om ledelsespolitik.

DLF's pensionistpolitik

En enig hovedstyrelse besluttede, at der som led i DLF's udviklingsprojekt skal gennemføres en konference om foreningens pensionistpolitik. Formålet er 'i samarbejde med repræsentanter for fraktion 4 (pensionisterne, Redaktionen) og hovedstyrelsen at få formuleret en klarere politik for foreningens samarbejde med og tilbud til medlemmer af fraktion 4'.

På baggrund af konferencens resultater skal hovedstyrelsen blandt andet tage stilling til, hvor mange pensionistkurser der skal gennemføres næste år. Konferencen holdes i januar 2002.

Attac er et rigtig godt græsrodsinitiativ, som viser, at unge mennesker, vi har haft i skolen, har fået handlekompetenceVedtægterne må udformes, så kredsene skal give mulighed for at oprette faglige klubber, og skoler kan oprette dem

Powered by Labrador CMS