Kommer vi så til at gå i klasse sammen? Fem små piger flokkes om børnehaveklasseleder Lise Buhr, der har slået sig ned ved et bord på legepladsen i børnehaven Tranely. De fortæller ivrigt om sig selv.

Indimellem falder der også et spørgsmål af om fremtiden efter sommerferien, når pigerne skal begynde i børnehaveklasse på Grønløkkeskolen. Skolen har to spor, så Lise Buhr kan ikke love dem, at de kommer til at gå i samme klasse. Men det ser ikke ud til at bekymre dem. I hvert fald spørger de ikke mere til det, og snart går snakken under den skyggefulde parasol om storesøskende, fødselsdage og dyr.

'Jeg tror, de har fanget mit svar, hvis ellers det er væsentligt for dem at vide, om de kommer i klasse med hinanden', siger Lise Buhr, der ud over at være børnehaveklasseleder også er formand for Børnehaveklasseforeningen.

Hvert forår tager hun og hendes kollega rundt til børnehaverne i Århus-forstaden Tranbjerg og siger goddag til Grønløkkeskolens kommende elever. På den måde får børnene sat et ansigt på skolen, og skolen får lettere ved at danne klasser.

'Vi vil gerne se, hvordan det enkelte barn fungerer sammen med andre børn, så vi kan danne nogle velfungerende klasser'.

En af pigerne sad og spillede 'Pokémon', da Lise Buhr satte sig ved bordet på legepladsen. Hun havde tydeligvis ikke lyst til at snakke, men nu har hun lagt kortene fra sig og overladt det til de mindre drenge at spille videre på egen hånd. Selv er hun kravlet op på bordet for at komme lidt tættere på Lise Buhr.

'Jeg prøver at aflæse børnenes signaler. Et barn er måske optaget af noget andet, når jeg dukker op, men hun er også nysgerrig, så før eller siden kommer hun hen til mig. Derfor afsætter jeg tre timer til hver børnehave, for så er der tid nok til at skabe den tillid, der gør, at børnene føler, jeg tager dem alvorligt'.

Guldskat med hjem

Næppe har Lise Buhr bedt pigerne om at tegne hver en tegning, før de styrter ind efter papir og tusch. Tilbage ved bordet har en af dem svært ved at få låget af den lysebrune.

'Det er faktisk meget godt, for så tørrer tuscherne ikke ud', kommenterer Lise Buhr, da pigen beklager sig.

'Sådan nogle tuscher har vi også henne i klassen', fortæller hun.

Rundt om på tegningerne begynder bamser, fugle og mennesker at tage form. Snart er pigerne i gang med at farvelægge dem. Til sidst beder Lise Buhr dem skrive navn på. Det er en god anledning til at tælle, hvor mange bogstaver der er i pigernes navne.

En af dem vil ikke aflevere sin tegning. Den er til mor og far, fastholder hun. Lise Buhr accepterer beslutningen, men indvendigt ærgrer hun sig.

'Tegningerne er som en guldskat, fordi de hjælper mig til at fastholde børnenes ansigter, når vi skal tale om dem hjemme på skolen. Derudover siger de en hel del om børnene'.

'Pigen har været omhyggelig med at tegne et menneske med ben, krop, hals, hoved og krøller i håret. Hun har ganske vist glemt armene. Men jeg tror, det skyldes, at hun blev optaget af at male baggrunden blå. Hun har fyldt hele fladen ud, så hun ser ud til at være en pige, der vil fordybe sig'.

En anden pige har husket både arme og fingre. Til gengæld har hun tegnet mennesket, som var det lavet af tændstikker. Desuden har hun forsynet sin tegning med fugle- og skildpaddeagtige klatter.

'Jeg lagde mærke til, at pigen havde svært ved at koncentrere sig, og det går tydeligvis igen på hendes tegning'.

Forskel på børnehaver

Lise Buhr får bekræftet sit indtryk af pigerne på det efterfølgende møde, hvor et par af pædagogerne fortæller mere detaljeret om deres respektive svage og stærke sider. De gør også Lise Buhropmærksom på, hvilke piger der leger meget med hinanden og om deres indbyrdes sociale status, så Grønløkkeskolen får et bedre grundlag at danne klasser på.

'Tidligere gik vi ud fra, at børnene kendte hinanden, når de kom fra den samme børnehave, så vi satte bare et par stykker fra hver børnehave i samme klasse. Vi tænkte ikke over, at de måske gik på hver sin stue og aldrig legede sammen'.

I dag går skolen mere grundigt til værks. Ved indskrivningen i januar skriver forældrene under på, at børnehaveklasseledere og pædagoger må tale sammen om deres børn. De tager i praktik hos hinanden, så de bedre kan forstå de vilkår, de hver især har at arbejde under.

'Der er stor forskel på børn, og det skyldes ikke kun, at de har forskellige forældre. De kommer fra børnehaver, der vægter pædagogikken forskelligt'.

'Vi har for eksempel en børnehave, som gør meget ud af det motoriske. Det er fint, men hvis det betyder, at børnene ikke når at høre historier eller får lov at klippe og tegne, er der tale om overprioritering af motorikken. De børn har et stort arbejde foran sig i skolen'.

Historie ved middagsbordet

Lise Buhr har talt med den pågældende børnehave om problemet. Men der er grænser for, hvor meget hun kan blande sig i pædagogernes arbejde.

'Jeg skal ikke ind og lave en hel børnehave om. I stedet må vi påvirke hinanden, når vi mødes til temadage og snakker om, hvordan vi hver især arbejder', siger Lise Buhr.

Lederen af børnehaven Tranely, Jytte Møller Jørgensen, er glad for temadagene, som giver hende ideer til, hvordan børnehaven kan forberede de store børn på, at de snart skal i skole.

'Hver dag til middag samler vi de 13 børn, der skal begynde i skole til august, på personalestuen, hvor vi læser en historie højt for dem, mens de spiser. På den måde vænner de sig til at sidde i en større gruppe med kun én voksen', siger Jytte Møller Jørgensen.

Pædagogerne fortæller også børnene i god tid, at i skolen skal de kunne klare flere ting på egen hånd. For eksempel skal de kunne klare både små og store toiletbesøg, og de skal kunne finde deres ting. Ellers sørger pædagogerne for, at de kommer til at øve sig.

'I skolen har de voksne ikke tid til at hjælpe det enkelte barn med den slags. Det så jeg tydeligt, da jeg var i praktik på skolen. I børnehaven arbejder vi på at give børnene en så god barndom som muligt. Men hvis de får et chok, den dag de kommer i skole, har vi ikke gjort det godt nok', siger Jytte Møller Jørgensen.

Grønløkkeskolens besøg i børnehaverne er et led i en samlet strategi, der hen over skoleåret involverer pædagoger, børnehaveklaseledere, lærere, forældre, skolebørn og børnehavebørn. Målet er at give børnene en god start på skolen. Læs den samlede beskrivelse på www.skolestarten.dk/SkStrtA6Pr.html

Henrik Stanek er freelancejournalist

Emilie og Sune sælger

Når de nye elever begynder i børnehaveklasse til august, vil hver fjerde af dem kende historien 'Emilie og Sune skal også i skole'. Det er flere, end Danmarks Lærerforening havde regnet med, da bogen blev udgivet for et par måneder siden.

'I første omgang udgav vi et oplag på 13.500, men det er udsolgt, så nu har vi trykt yderligere 10.000 eksemplarer', siger Jesper Støier, der leder Lærerforeninges projekt om 'Kvalitet i skolestarten'.

I alt har skolerne købt 15.000 eksemplarer til at dele ud til de kommende skolebørn og deres forældre. Salget kunne have været større, for både boghandlere og biblioteker har bedt om lov til at formidle bogen til for eksempel bedsteforældre. Men det har Lærerforeningen sagt nej til.

'Vi sælger kun bogen i klassesæt, for tanken er, at alle i klassen skal have læst den', siger Jesper Støier. Han lægger desuden vægt på, at bogen har gjort skolerne opmærksomme på de ideer til en god skolestart og til et godt samarbejde med forældrene, som Lærerforeningen har lagt ud på hjemmesiden www.skolestarten.dk.

Bogen er udgivet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Gyldendal Uddannelse og sælges for ti kroner per styk inklusive forsendelse. Bestilling på publ@dlf.org