Dansk leder af EU's uddannelsespolitik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anders Hingel er leder af afdelingen Development of Education Policies under Europakommissionens direktorat for uddannelse. Tidligere arbejdede han i ti år i et fremtidsforskningsprogram under generaldirektoratet for forskning.

Af uddannelse er Anders Hingel lic.merc. i arbejds- og organisationsteori fra Handelshøjskolen i København. Han var i otte år lærer på Roskilde Universitetscenter (RUC), hvor han ifølge eget udsagn brugte masser af tid på at stå på Christiansborgs Slotsplads og slås for RUC. I Paris studerede han i fire år europæiske fagforeninger og teknologi i Europa og fik derefter ansættelse i EU's generaldirektorat for beskæftigelse og sociale forhold.

Afdelingen for uddannelsespolitik, hvor Anders Hingel er leder, har 20 ansatte.

Powered by Labrador CMS