Det er ikke særlig konstruktivt, når Jyllands-Posten alene ranglister skoler ud fra det antal elever, der fortsætter i gymnasiet.

Det siger evalueringsforsker Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet, efter at Jyllands-Posten forrige søndag offentliggjorde en rangliste over cirka 1.500 folke- og privatskoler på sin hjemmeside. Avisen har samlet oplysninger om skolerne fra Danmarks Statistik i en database, hvor man kan gå ind og se, hvordan den enkelte skole ligger placeret.

Men metoden duer ikke til at sammenligne skolerne med hinanden, mener Peter Dahler-Larsen.

'Jeg undrer mig blandt andet over, at mange Rudolf steiner-Skoler ligger lavt placeret på ranglisten. Måske skyldes det, at de har forholdsvis mange problembørn. Men jeg ved det ikke, og jeg kan ikke læse det ud af avisens tal'.

Peter Dahler-Larsen peger også på et andet problem ved ranglister.

'Læserne vil have en tendens til at fokusere på placeringerne frem for de kriterier, der ligger til grund for listen'.

Jyllands-Posten bruger gymnasiefrekvensen som målestok for, om en skole er god eller dårlig. Men det er irrelevant, for der findes mange andre kriterier at måle en skole på.

'Unge, der vælger en anden uddannelse, er også hæderlige mennesker. Desuden kan jeg ikke tro, at nogle mener, at gymnasiefrekvensen skal op på 100 procent, for så kunne man lige så godt gøre gymnasiet obligatorisk', siger Peter Dahler-Larsen.

I sine artikler og analyser tager Jyllands-Posten højde for, at andre faktorer end skolen har indflydelse på, om en elev fortsætter i gymnasiet eller ej. Det medgiver Peter Dahler-Larsen gerne avisen. Alligevel mener han, at den forplumrer billedet.

'I nogle af analyserne kompenserer Jyllands-Posten for forældrenes indkomst og uddannelsesniveau. Men avisen bringer også tabeller uden disse forbehold. Det er en farlig cocktail, fordi det gør det svært for læserne at skelne mellem tabellerne. De skal i hvert fald gøre sig umage med at sætte sig ind i de metoder, avisen bruger'.

Også når det gælder elevernes baggrunde, er der flere faktorer end forældrenes indkomster på spil, men det tager avisen ikke hensyn til. Det kan man tydeligt se på listen over de 20 dårligst placerede skoler i den analyse, hvor avisen ser på, hvor mange elever der burde være fortsat på gymnasiet i forhold til den gennemsnitlige husstandsindkomst.

'En af skolerne på listen er for ordblinde, en anden er et taleinstitut, og en tredje er for blinde og svagtsynede. Det overrasker mig ikke, at de sender forholdsvis få elever i gymnasiet, så når de overhovedet optræder på listen, fortæller det mig, at Jyllands-Posten kun tænker i statistik og ikke i, hvem eleverne er', siger Peter Dahler-Larsen.

Jyllands-Postens chefredaktør, Ulrik Haagerup, er godt klar over, at ranglisten ikke fortæller hele sandheden om hver enkelt skole. Derfor må man ikke kigge på den isoleret.

'I vores artikler gør vi meget ud af at fortælle, at mange faktorer spiller ind på, om en skole er god eller dårlig. Derfor har vi også bragt en guide med spørgsmål, som forældrene kan gå ud fra, når de skal vurdere en skole', siger Ulrik Haagerup.

'Men det betyder ikke, at det skal være hemmeligt, hvor mange der fortsætter i gymnasiet. Og det viser sig jo, at der er meget store forskelle fra kommune til kommune. Det er ikke uvæsentligt for forældrene at vide', siger redaktøren, der gerne vil prikke hul på myten om, at skolerne er lige gode.

En målestok fra 50'erne

Jyllands-Posten har valgt at bruge gymnasiefrekvensen som målestok, fordi det er regeringens målsætning at få uddannet så mange unge som muligt. Men undervisningsminister Margrethe Vestager kalder avisens metode for en absurd måde at måle skolerne på.

'Det mere end antydes, at skolen er dårlig, hvis man bor i en kommune, som ikke har ret mange gymnasieelever. Det er noget sludder. Eleverne skal kunne udvikle sig i forhold til deres evner. Derfor står der ingen steder i folkeskoleloven, at det er et formål at sende så mange elever som muligt i gymnasiet', siger Margrethe Vestager.

Hun havde bedre kunnet forstå avisen, hvis den havde set på, hvor mange unge der fortsætter på en ungdomsuddannelse.

'Når Jyllands-Posten bruger gymnasiet som målestok, må det bygge på en tankegang fra 1950'erne, for i dag findes der mange andre veje til at få en højere uddannelse. Jeg er faktisk stolt af, at mange unge er interesserede i erhvervsuddannelserne', siger Margrethe Vestager.-Henrik Stanek er freelancejournalist