for de små helligdagsferier, for karneval og for bryllupper.

Vi har alle minder fra pinsen. Nogle husker de gode våde pinsefrokoster, andre festen, der afsluttes med pinsesolens dansen, og andre igen får gyngen i hofterne i kropslig hukommelse af karnevalet i København. Men hvilke traditioner knytter sig egentlig til pinsen, og hvorfra stammer udtrykket at se pinsesolen danse? På Dansk Folkemindesamlings hjemmeside www.folkeminder.dkkan man få svar på dette og læse beretninger om det vilde kjøbenhavnske natteliv i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med pinsemorgen og de efterfølgende ture til Frederiksberg - turen i det grønne - med madkurven. Pinsedag skulle efter sigende have været en af de travleste for det kjøbenhavnske sporvognspersonale. Frokosten i det grønne var dog ikke populær hos den indremissionske pastor Ussing, der tordnede imod festlighederne. Han mente, at det var en alt for løssluppen måde at té sig på en højhellig morgen.

En af de nyere pinsetraditioner er karnevalet i København (20 år i år), der også på grund af for 'løssluppen' adfærd er blevet flyttet fra indre by til Fælledparken i mere organiserede forhold med store legedag for børn, sambaoptog og boder. Karnevalet i år er dedikeret FN's kampagne 'Lige dig - lige mig' mod racisme og for respekt og tolerance. Man kan læse meget mere om de forskellige planer på www.karneval.dk

Men der er jo andre helligdage i den kommende tid:

Grundlovsdag og fars dag har igennem mange år været knyttet sammen, men på Dansk Folkemindesamlings hjemmeside kan man læse, at en komité af nordiske handelsfolk i 1949 faktisk prøvede at få placeret fars dag i november, så den lå et halvt år efter mors dag. I Sverige lykkedes det, men i Danmark kiksede det - man glemte at underrette befolkningen, så dagen blev ved med at ligge den 5. juni, og fædrene kan derfor ligesom mødrene fejre deres dag i den lune del af året. Man kan på siderne også læse om mors dag og om, hvordan Anna Jarvis, der i sin tid fandt på begrebet, angiveligt skulle have fortrudt, at hun havde gjort det, da hun så det kommercialiserede resultat af det. Hvad havde hun mon sagt i dag, hvor man med et par klik med musen kan bestille buketten på www.interflora.dk/, der oven i købet også tilbyder at holde styr på ens mærkedage? Måske havde hun sat større pris på den virtuelle buket på mailflora?

På siden www.detsker.nu/index.htmhar man mulighed for at følge med i alle årets mærkedage og sende postkort, der passer til lejligheden. Sender man postkort fra denne side, får Dansk Folkemindesamling i øvrigt en kopi af kortet, så man samtidig er med til at støtte indsamlingen af danske nutidsskikke. Samme mulighed for at bidrage med egne oplevelser har man også på den ovenfor nævnte hjemmeside for Dansk Folkemindesamling, hvor man kan blive meddeler. Der er på siden en konstant opfordring til at maile nye skikke ind, og måske ville det være relevant at få forårets kon- eller nonfirmede elever til at udfylde spørgeskemaet på 16 punkter om konfirmationen.

Er man interesseret i at vide mere om skik, brug og overtro, kan man blive web-ven og få nyhedsbreve tilsendt.

Sommeren er også højsæson for bryllupper, og et bryllup er jo fuld af tradition, skik, brug og overtro, så for brudepar og andre interesserede er der på siden www.folkeminder.dk/udstillinger/kvisser/bryllup.htmen beskrivelse af bryllupstraditionerne og en quiz, hvor man inden brylluppet kan tjekke sin viden om bryllupsskikke.

På nettet er der efterhånden også mange bryllupssider af varierende kvalitet. Et par af de mest populære er: www.bryllup.dkog http://www.bryllupsklar.dk

Begge sider afspejler med al tydelighed internettets mangfoldighed, men man kan dog få gode praktiske råd og lære, hvordan man skal opføre sig.

Med til god etikette hører også korrekt retstavning, og her er Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk/, der tidligere har været nævnt her på siden, en guldgrube. Her er mulighed for at spørge om ord, teste sin sprogviden og se på andres spørgsmål. Og så er der en masse hjælp at hente til det nye komma samt direkte adgang til en onlineudgave af retskrivningsordbogen. Der er også mulighed for at læse artikler fra 'Nyt fra Sprognævnet', der er Dansk Sprognævns blad, hvor man kan læse om korrekt og ukorrekt sprog, om nye ord i dansk, om retskrivning og tegnsætning, om udtale, om ords historie og om nye bøger om sprog.

I et tidligere nummer af Folkeskolenkunne man læse, at internettet nu skrives med småt. En af begrundelserne for det er, at det er blevet en dagligdags ting på linje med telefonen. Men hvor dagligdags er det faktisk. Hvem ved, hvordan det ser ud? På siden mappa.mundi.net/maps/maps¡020/walrus.htmlforsøger man sig med billede af fænomenet.

Denne uges NETopNU er skrevet af Synne Andersen og Vibe Strange