I sidste uge indledte DLF en møderække om klarere mål for dansk og matematik, som skal virke i skolehverdagen fra 1. august. 30-35 tillidsfolk fra Roskilde Lærerforening var mødt op for at blive 'klædt på' af formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, kontorchef for pædagogisk kontor, Jørgen Marcher, og konsulent Evy Stokholm.

Klædt på med hensyn til det faktuelle i sagen samt DLF's politik. Klare delmål kan nemlig bruges som et nyttigt redskab i undervisningen, men de kan også (mis)bruges af politikere og medier til tjeklister og ranking af skoler.

Kommunalbestyrelserne og skolebestyrelserne kan ophøje de faghæfter, som Undervisningsministeriet udsender i disse dage, til kommunens læseplan i dansk og matematik.

Hæfterne hedder 'Klare Mål - Dansk - Faghæfte 1' og 'Klare Mål - Matematik - Faghæfte 12'. De er begge på omkring 70 sider og er opbygget nøjagtigt ens, klart og kontant: Et kapitel om faget formål, et om fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), et med delmålene forde forskellige klassetrin, et med delmålene synoptisk opstillet, et med læseplan med forløbsbeskrivelser for klassetrinnene og endelig et med en vejledning.

Ekstra penge til ekstra arbejde

DLF og Danmarks Matematiklærerforening er tilfredse med matematikhæftet, der kan blive et udmærket værktøj for matematiklærerne i den daglige undervisning.

Derimod er Dansklærerforeningen og DLF kritiske over for delmålene i danskhæftet. De er for upræcise, hvorfor DLF's kredse bør sørge for, at lærere i samarbejde med forvaltningsfolk udformer mere brugbare delmål for danskundervisningen.

Et sådant læseplansarbejde skal betales med ekstra midler, understregede Evy Stokholm. Kommunernes Landsforening vil kræve ekstra ressourcer af Finansministeriet til denne opgave, der kommer oppefra. Lærerforeningen anbefaler af tidsmæssige grunde, at skolerne følger ministeriets delmål i skoleåret 2001/02.

Paul Hagh Petersen, Roskilde Lærerforening, var indigneret over, at lærerne skal rydde op efter ministeriets hastværksarbejde, men erkendte, at det omvendt er en chance for at sætte en dagsorden.

Delmål kan hjælpe lærerne i det daglige arbejde og give et bedre arbejdsmiljø på skolen, sagde Jørgen Stampe. Men de kan også misbruges til ranking. Risikoen er formentlig størst i Venstre-styrede kommuner.

Undervisningsministeriet vil under alle omstændigheder evaluere projektet for at sikre, at kommuner og lærere følger det til dørs, tilføjede Jørgen Marcher.

Det nye i de nye CKF'er og delmål er, at eleven - snarere end undervisningen - er i centrum. Forældrene kan slå op i delmålene og se, hvad deres barn skal kunne hvornår. Presset på den enkelte lærer og skole vil vokse.

Delmålene skal gøres brugbare

Derfor er det så vigtigt, sagde Jørgen Stampe, at kredsene aktivt tager stilling til ministeriets vejledende delmål.

Der er ingen vej udenom - de klare faglige mål er kommet for at blive, ikke kun i Danmark og ikke kun i uddannelsessystemet, men i hele den offentlige sektor, i EU-landene såvel som OECD-landene.

Skatteborgerne skal vide, hvad de får for pengene, lyder filosofien, og de skal helst have mere - kvalitativt som kvantitativt - for de samme penge.

Et hæfte med en beskrivelse af elevernes 'almene kvalifikationer' - deres 'alsidige personlige udvikling' - skulle også have ligget klar til 1. august, men er blevet skudt et år.

Det har ellers vinteren igennem været påtrængende for undervisningsminister Margrethe Vestager at sende det - med hendes egne ord - 'parallel-signal', at de bløde værdier er lige så vigtige i den danske folkeskole som de fag-faglige. Men det viste sig at være mere indviklet at beskrive den slags end færdigheder i dansk og matematik.

Det første forsøg blev da også kritiseret i DLF's høringssvar, og ministeriet bad i sidste uge om en uddybelse af kritikken.

Desuden har ministeriet indbudt DLF til at deltage i arbejdsgrupper sammen med embedsmænd og eksterne fagfolk om delmål for de resterende 17 fag.

Delmålene i matematik og dansk blev skrevet under stort tidspres af ministeriets egne folk.

Eksempler på klare delmål

Eleverne skal 'almindeligvis' i matematik efter 3. klasse 'kende de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet'. I alt er der 21 af sådanne færdigheder, som eleverne skal beherske, når de går ud af 3. klasse. Et andet eksempel: Eleven skal kunne 'samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes'.

Fra 'Klare Mål - Matematik - Faghæfte 12'.

Klare mål

Fra næste skoleår er der klare delmål for, hvad eleverne skal kunne i dansk og matematik på forskellige klassetrin. Skolebestyrelserne skal i princippet udforme delmålene og kommunalbestyrelsen godkende dem. Men de kan også ophøje Undervisningsministeriets faghæfter med vejledende delmål, som netop er sendt ud, til lokal læseplan, 'Klare Mål - Matematik - Faghæfte 12' og 'Klare Mål - Dansk - Faghæfte 1'. DLF indledte i sidste uge en møderække om delmålene, som i øvrigt kan læses på www.uvm.dk/grundskole/generelt/klareremal/Dansk/index.shtml og www.uvm.dk/grundskole/generelt/klareremal/Matematik/index.shtml