I den seneste tid har man diskuteret unge læreres flugt fra skolen - og med god grund.

Vi er en flok nyuddannede lærere, som siden efteråret har deltaget i en kursusrække på Zahles Seminarium i København, hvor vi mødes for at reflektere over vores nye hverdag. Vi har alle oplevet mange glæder i arbejdet, men også store frustrationer over den virkelighed, vi har mødt. Vi kender de problemer, som har været fremme i debatten. Men i stedet for at pege på skyld vil vi give vores bud på, hvordan skolerne kan hjælpe nye lærere bedre på vej - så de får mulighed for at opdage alle grundene til at blive her!

De følgende punkter er tiltag, som en eller flere af os har oplevet på vores skole, og som vi mener, andre kan gøre brug af.

- Skolen bør have et rimeligt maksimum for, hvor mange undervisningstimer man kan få. I stedet for de mange lektioner skal der gøres plads til nye lærere i udvalg og lignende, hvor de kan bidrage med nye idéer og måske en anden vinkel på gældende praksis.

- Det er vigtigt at få et sammenhængende skema med så få klasser som muligt - og undgå at lægge mange forberedelsestunge fag, for eksempel orienteringsfag i udskolingen, hos ikke-linjefagsuddannede.

- Undgå at give opgaver, klasser og teammakkere, som ingen andre vil have, til en ny lærer. Dette - sammen med de to foregående punkter - kræver en ledelse, der tør være ledelse, og et lærerkollegium, der føler fælles ansvar for at hjælpe nye kolleger på vej.

- Det er vigtigt med klare retningslinjer om teamdannelse - og overholdelse af dem. Hvis der er to nye lærere i samme team, bør de sikres en ekstra støtte af en erfaren lærer, som vel at mærke er interesseret i samarbejde.

- Afhold et informationsmøde for nyansatte på skolen, hvor der for eksempel fortælles om skolens liv, traditioner og årsplan. Og skrevne som uskrevne regler! Følg mødet op med et evalueringsmøde efter et par måneder, hvor eventuelle begyndervanskeligheder kan komme frem, og hvor ledelsen kan få gode idéer til næste års modtagelse.

- På mange skoler er der sat timer af til en følordning, hvor en erfaren lærer kan fungere som hjælper og sparringspartner til både praktiske og pædagogiske problemer. Det er en fordel, hvis der er retningslinjer for nogle af føltimernes placering, så de bliver brugt - uden at den nyansatte føler, at han/hun belemrer den erfarne kollega. Det er også vigtigt, at den erfarne lærer har lyst til opgaven.

- Erfarne faglærere kan invitere til en snak om undervisningsforløb, materialer og idéer. Vi forestiller os det ikke som en opgave, der nødvendigvis skal sættes timer af til, men som en 'gave' en kollega på frivillig basis kan tilbyde sine nye kolleger. Det kan være i form af en fremvisning af skolens materialer (ofte gemmer der sig rigdomme i hjørner og afkroge, som den nye ikke ser de første år) eller ved at videregive kopier af selvfremstillet materiale og skitser til forløb. Alt sammen små halmstrå, som den nye lærer kan gribe fat i, og som kan gøre hverdagen meget lettere den første tid. I det hele taget opleves det som meget positivt, hvis der på skolen er en kultur, hvor man bruger hinandens idéer og materialer - en idébank.

- Og så er det en utrolig dejlig oplevelse, når man bliver modtaget venligt og imødekommende. Et 'Hej, jeg hedder..., velkommen til, sig endelig til, hvis der er noget, jeg kan hjælpe dig med' er alt, hvad der skal til for at give et nyt ansigt en god start. Fortæl i øvrigt om private kopper og pladser - og ryk lidt, så der bliver plads til én til ved frokostbordet.

Som nævnt er alle punkter noget, vi selv har oplevet rundt omkring. Der er altså masser af god vilje hos både ledelse og kolleger.

En del af jer tænker måske, at alt det gør I allerede. Det lyder skønt. Men kig lige en ekstra gang på hinanden og overvej, om I faktisk gør det. Eller om det bliver ved de gode intentioner.

I næste skoleår vil vi nok stadig føle os som meget nye lærere, men vi glæder os også til at være med til at tage godt imod dem, der er endnu nyere i folkeskolen, og passe godt på dem, så de også får lyst til at blive her.