Lærerforeningen lytter ikke til medlemmerne og lader sig ikke påvirke af dem. Det svarer over halvdelen, der har valgt at indsende et besvaret spørgeskema til Dafolo i forbindelse med DLF's udviklingsprojekt.

Spørgeskemaet blev sendt ud med Folkeskolenden 11. januar. I alt 4.730 medlemmer valgte at besvare og returnere skemaet.

Blandt dem, der svarede, var der en overrepræsentation af mænd, ældre, københavnere samt medlemmer fra små og mellemstore kredse. Det er set i forhold til hele medlemsskaren.

Men selv om over halvdelen af besvarelserne siger, at DLF ikke lytter, så er der åbenbart heller ikke de store forventninger til medlemsindflydelse. For 42 procent af besvarelserne viser, at medlemmerne er tilfredse med demokratiet i foreningen.

Dafolo har udsendt en rapport over denne del af udviklingsprojektet. Den hedder 'Synspunkter fra medlemmer' og kan læses på DLF's hjemmeside www.dlf.org

Størst vægt på løn

To tredjedele svarer, at de har kendskab til foreningens mål og værdier. Lidt over en fjerdedel har ikke. Blandt dem, der har kendskab til målene og værdierne, er der 38 procent, der siger, at mål og værdier ikke stemmer overens med deres egen opfattelse. Næsten halvdelen er tilfredse, mens 12 procent mener, at mål og værdier bør omarbejdes.

Størstedelen af besvarelserne siger, at foreningen skal lægge størst vægt på løn- og arbejdsforhold. Kun to procent af dem mener, at DLF skal prioritere udvikling og pædagogik højest, mens en tredjedel mener, at arbejdsindsatsen på disse to områder skal fordeles ligeligt.

Omkring en tredjedel mener, at magt og ansvar i højere grad skal være hos hovedstyrelsen, lidt under en tredjedel siger, at den nuværende fordeling er tilfredsstillende. Kun få mener, at kredsene eller de enkelte arbejdspladser skal have mere magt og ansvar. Men samtidig viser halvdelen af svarene, at medlemmerne er uenige eller meget uenige i at hovedstyrelsen arbejder med de spørgsmål, der er vigtigst for medlemmerne.

Mange postkort fra én kreds

Dafolo har tidligere i udviklingsprojektet sendt postkort ud, som medlemmerne kunne returnere med et budskab. 1.372 valgte at sende postkort retur.

I en artikel i bladet 'Kridt' fra kreds 13 - Dragør og Tårnby - skriver bladets redaktør, at 244 medlemmer fra kredsen benyttede sig af lejligheden til at give deres mening til kende på postkort. Det vil sige, at omkring en sjettedel af alle postkortbesvarelserne til Dafolo kom fra kreds 13.

Projektleder Per Østergaard fra Dafolo fortæller, at han ikke ved, om mange af postkortene kom fra nogle få kredse, men at der i alt var over 50 kredse repræsenteret i postkortundersøgelsen.

'Postkortene var kun en brik i det samlede projekt. De har givet os nogle signaler, som vi nu arbejder videre med', siger Per Østergaard.

I artiklen fra 'Kridt' skriver redaktøren: 'Jeg læste alle postkortene fra kreds 13, inden vi sendte dem videre til Dafolo'.

'Det har ikke været meningen, at kredsene skulle kunne læse postkortene, inden de blev sendt videre til os. Det havde jeg slet ikke forestillet mig. Det skulle have været anonymiseret', siger Per Østergaard.

'Vi valgte den form for udsendelse via kredsene udelukkende af økonomiske hensyn. Andet ville have været dyrere'.

Ingen er dog blevet lovet anonymitet. Det har hverken stået på kortene eller i brevet til kredsene.

Per Østergaard fortæller, at flere havde underskrevet deres postkort, selv om undersøgelsen var tænkt som anonyme svar fra medlemmerne. Men disse underskrifter blev fjernet, inden en mindre del af kortene blev hængt op på væggene i hovedstyrelsessalen til et hovedstyrelsesmøde.