De politiske partier er i fuld gang med at lade valgkanonerne med visioner og mål for folkeskolen. Umiddelbart ser det ud til, at en central stramning af det faglige indhold og fokus på fag som matematik, dansk, engelsk og IT er emner, der kan vække fælles begejstring.

Men politikerne kan godt spare på krudtet, hvis de ikke er parate til at tage hul på en ændring af folkeskoleloven fra 1993.

Sådan vælger Centrum-Demokraterne (CD) at se på det. Derfor har partiet meldt ud, at det sprænger folkeskoleforliget, den dag valget bliver udskrevet. CD har udråbt folkeskolen til at være et af sine vigtigste punkter i den kommende valgkamp.

Folkeskoleforliget er indgået af Socialdemokratiet, De Radikale, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Venstre og Kristeligt Folkeparti.

'Vi føler os ikke forpligtet af folkeskoleforliget, i det øjeblik der bliver udskrevet valg. Så mener vi, at den regering, det nu end måtte blive, må indkalde partierne til at finde fælles fodslag om en ændring af folkeskoleloven', siger CD's uddannelsespolitiske ordfører Susanne Clemensen.

CD ønsker i sit foreløbige skoleoplæg, der først er endeligt klart til august, mere tid i fag som dansk, matematik, engelsk og historie. Det ønsker en obligatorisk børnehaveklasse. Og vil også gerne satse på skolekantiner.

Partiet mener, at mindstegrænsen for, hvor mange timer kommunerne skal tilbyde, er for lav.

'Vi vil gerne sikre en større ensartethed, så det ikke bliver den enkelte kommunes økonomi, der bliver afgørende for, om man bor i en kommune, hvor folkeskolen har høj prioritet, eller om man bor i en kommune, hvor man ikke ofrer så meget på den enkelte elev', siger Susanne Clemensen.

Konservativ udfordring

Også De Konservative er i fuld gang med at pudse deres kommende skoleudspil af.

'Vi har valgt tre temaer ud til valgkampen, og det er ikke nogen hemmelighed, at folkeskolen bliver et af dem', siger De Konservatives uddannelsespolitiske ordfører, Brian Mikkelsen.

De Konservative stemte nej til folkeskoleforliget i 1993. Partiet ønsker en mere statsligt styret folkeskole, og Brian Mikkelsen mener, at det er realistisk, at folkeskoleloven bliver ændret efter valget, og der dermed bliver plads til De Konservatives visioner.

'Vi har verdens dyreste folkeskole, men kvaliteten og prisen følges ikke ad. Og derfor vil vi have indført centralt fastsatte målsætninger for undervisningens indhold, sikre, at folkeskolen er et nationalt anliggende, og så rette op på de store lokale forskelle. Det betyder også, at vi kigger på læseplaner, for de er for brede og upræcise i dag, og de giver anledning til vidt forskellige fortolkninger', siger Brian Mikkelsen.

Han afslører, at et af punkterne i oplægget også handler om, hvordan lærernes arbejde skal gøres mere prestigefyldt. I oplægget sætter De Konservative blandt andet fokus på jobindkøring for nyuddannede lærere. De ønsker, at alle nye lærere det første halve år skal tilknyttes en erfaren lærer. De første to måneder skal de undervise sammen i 70 procent af undervisningstiden. Den tredje måned halvdelen af undervisningstiden, og de sidste måneder skal den erfarne lærer vejlede den nye.

Venstre vil samarbejde bredt

Venstre foranledigede for et par uger siden til små knald i medierne, da det kom med et folkeskoleoplæg, der blandt andet lægger op til en stramning af kravene til elevernes kundskaber. Derudover tog partiet hul på ideen om at inddele skoletiden i tre intervaller: 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Målet er, at den enkelte lærer på den måde kan specialisere sig til én gruppe af elever.

Venstre deler ikke umiddelbart De Konservatives tro på, at et valg fører til en ændring af folkeskoleloven.

'Det er vigtigt for os, at der er brede forlig på folkeskoleområdet. Vi skal sikre, at folkeskolen ikke bliver en kastebold hvert tredje eller fjerde år, når man skifter regering. I forligskredsen må vi tage små trin ad gangen. Alle andre forlig er tidsbestemte. Men det vil man ikke, når det gælder folkeskolen', siger Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech.

Venstre ønsker i sit oplæg en central opstramning af folkeskolens indhold og øget kommunalt selvstyre hvad angår folkeskolens rammer.

Socialdemokratiet skød sit skoleudspil af allerede i december sidste år. I sidste uge kom anden del, der satte fokus på elevers frafald i uddannelsessystemet. Socialdemokratiet går ind for at opstille fagligt klarere mål, og det ønsker øget fokus på skolens kerneydelse - undervisning. Ligesom CD og De Konservative går Socialdemokratiet ind for en obligatorisk børnehaveklasse, og det lægger vægt på frokostfaciliteter i skolen.

Undervisningsminister Margrethe Vestager, De Radikale, er også til forandringer. Hun ønsker, at delmål og slutmål skal gøres tydelige, så forældre og lærere kan få et bedre overblik over, hvad man kan forvente af undervisningen. Derudover fremlagde ministeren i slutningen af marts planer for, hvordan 340 millioner kroner, der oprindeligt var afsat til forsøg med helhedsskolen, kan bruges til at udvikle IT i skolerne.

De Radikale har et skoleudspil parat, som de venter at skyde af i den nærmeste fremtid.