KL ønsker få overenskomster

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunerne ønsker ikke at indgå paralleloverenskomster med flere forskellige fagforeninger. Så når nye lederforbund forlanger forhandlingsret, skeler Kommunernes Landsforening, KL, til, om de andre forbund kan anerkende dem, og hvor mange medlemmer de organiserer. Det slår KL's løndirektør Peter Bramsnæs fast i en artikel i Mandag Morgen.

'Kommunerne har som arbejdsgivere en interesse i at forhandle løn for alle medarbejdere på én gang. Når de menige ansatte er med til at 'betale' ledernes lønstigninger og omvendt, er det nemmere at styre lønudviklingen', lyder det fra Peter Bramsnæs.

Artiklen i Mandag Morgen bygger på en ny bog, 'Skulle det være noget særligt', af professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet. Han mener, det er et problem, at ledere af blandt andet daginstitutioner, skoler og plejehjem bliver omklamret af de faglige organisationer.

Men KL vil ikke blande sig i, hvordan man organiserer sig, siger løndirektør Peter Bramsnæs. Han fremhæver Danmarks Jurist- og Økonomforbund, der har en lang tradition for at håndtere de mange roller og interesser, der er på spil, når man organiserer alle fra yngste fuldmægtig til departementschefen. Det sker gennem 'foreninger i foreningen'. Den model, som Danmarks Lærerforening også benytter sig af.