Netkompetencer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunikation forandrer form hele tiden, og internettets betydning er i den forbindelse uforudsigelig. For nylig kunne dagspressen meddele, at direktøren for et større børsnoteret dansk selskab måtte redde aktiekursen i virksomheden ved at udfolde sine kommunikationsevner i toneangivende chatkanaler på nettet.

Da chat blev populær i midten af 90'erne, blev det mest betragtet som noget for børn og som forum for ensomme mennesker uden social omgangskreds. Siden har fænomenet bredt sig til mange andre områder, hvor hurtig og fleksibel kommunikation er en fordel. Chat anvendes blandt andet til forbrugervejledning, politiske diskussioner, råd om børneopdragelse og nu altså også til pleje af børskurserne.

Chat har sammen med andre former for fleksibel kommunikation en voksende betydning for undervisningssektoren i forbindelse med fjernundervisning og e-learning. Teknologien kan skabe de sociale kontakter og samarbejde, som ellers må undværes i de undervisningsformer, hvor studerende og elever kun sjældent ser hinanden.

Men det er ikke uden problemer, for de færreste voksne har de netkompetencer, der skal til for at skabe og deltage i lærende sociale fællesskaber af virtuel art. Erfaringerne viser, at der som regel opstår meget lidt snak og meget lidt fællesskab på den måde. Det er begrænset, hvad folk kan få ud af en social kontakt, hvor der mangler øjenkontakt, stemmeføring og kropssprog.

For mange børn og unge er det helt anderledes. De betragter ikke internettet som en stor database med opmagasineret viden, men som et levende virtuelt fællesskab ved siden af de fysiske fællesskaber, de er en del af. På nettet finder de også sociale kontakter, deler viden og lærer af hinanden efter samme mønster som i den fysiske verden.

Et aktuelt eksempel er det samarbejde, der opstår i og omkring spillet 'Everquest', et online-rollespil, der spilles af flere hundrede tusinder kloden over via internettet. Spillerne har i dette spil mulighed for at chatte sammen, mens de spiller, og spillet bliver først for alvor spændende og interessant, når denne mulighed udnyttes, og spilleren slutter sig sammen med andre spillere og danner en gruppe, som hjælper hinanden. 'Everquest' er et kompliceret univers at begå sig i, og som nybegynder er man afhængig af den støtte og vejledning, man kan få fra andre, mere kompetente spillere.

Gennem chat og i mindre omfang konferencer og e-mail udveksler spillerne viden i et virtuelt, globalt netværk, hvor det egentlig er lige meget, om de andre spillere befinder sig i Odense, New York eller Barcelona. En 16-årig dreng fortalte mig for nylig om, hvordan han fik stor hjælp fra en, han kaldte en af sine 'bedste venner', som viste sig at være en 24-årig kvinde bosiddende i Austin, Texas. For den 16-årige var det ikke interessant at vide, hvor denne ven eller andre spillere befandt sig, hvordan de så ud, hvilket køn de havde, eller hvor gamle de var. Det handlede om, hvor gode de var til spillet, og om de var en del af vennekredsen i det virtuelle univers.

For den 16-årige er det her og nu spillet, det handler om. Men set i et længere perspektiv udvikler han givet nogle centrale netkompetencer, som vil sætte ham i stand til at virke i globale, virtuelle miljøer, som utvivlsomt kommer til at spille en stor rolle i fremtiden. Ud over at han naturligvis er tvunget til at formulere sig hurtigt, præcist og skriftligt på engelsk.

Man lærer ikke at skabe og fungere i virtuelle fællesskaber uden at deltage, eksperimentere og prøve sig frem. Chat er i den forbindelse i dag en udtryksform og et sprog, der nødvendigvis skal læres. Der er i dag mange steder en generel modvilje over for, at børn og unge anvender tid i virtuelle fællesskaber, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at mange skoler, biblioteker og institutioner ikke betragter et fænomen som chat som andet end i bedste fald spild af tid. Nogle steder forhindres eleverne direkte i at få adgang til chatkanaler.

Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt? Det sker i alt fald sideløbende med, at chat får voksende betydning for udveksling af viden på alle mulige områder. Naturligt nok, eftersom mange børn og unge, der er vokset op med chat, også som voksne fortsætter med at anvende et kommunikationsmiddel, som de er fortrolige med. I takt med at de bliver voksne, udvikler der sig stadig flere samarbejdsfora på nettet, som man kan få adgang til, hvis man kan sproget.

Det er ikke alle børn og unge, der tilegner sig de ovennævnte netkompetencer i dag. Måske burde det overvejes, om chat skulle indgå i undervisningen sammen med andre aktiviteter, der sigter på at udvikle og kvalificere eleverne til at begå sig virtuelt?

www.everquest.com

www.n.dk

Denne uges NETopNU er skrevet af Carsten Jessen