Danmark har fået sin første internetskole. Siden 1. marts har 47 danske børn i 24 forskellige lande været med i et pilotprojekt under Undervisningsministeriet og UNI-C. De går i dansk skole over internettet ved siden af deres almindelige skole.

'Ingen har tal på, hvor mange danske børn der bor i andre lande, men ud af de 60 invitationer, vi sendte ud, er der kommet 47 børn med, og vi har fået mindst én henvendelse mere om dagen, siden vi begyndte', siger projektkoordinator på Netskolen Hjørdis Beier.

I skolen kan børnene tilmelde sig tre forskellige danskforløb og et matematikforløb. De har så deres egen personlige side, hvor de selv tilrettelægger forløbet. Her finder de opgaverne og får tilbagemeldinger, når de har løst dem. De kan også 'snakke' med de andre elever på holdet, og der er et fællesrum, hvor de kan se, hvordan det går for de andre. Der er dog forskel på, hvilke tekniske muligheder børnene har for at følge undervisningen.

'I Tanzania kan der gå en halv time, før opgaven er downloaded, og så er Ingeborg løbet ud for at lege. På den anden side har vi også børn i USA, hvor vi gerne skal give dem alt, hvad den kan trække', siger Hjørdis Beier.

Ingen klokke, der ringer

Jette Fischer Lohse, som er matematiklærer på Netskolen ved siden af sin almindelige lærergerning på en skole i Brønshøj, sætter stor pris på, at børnene er så meget med selv.

'Det er utroligt spændende at være med til at udforske et nyt læringsmiljø i samarbejde med børnene. Jeg bliver som lærer meget opmærksom på den enkelte elev, og dialogen mellem lærer og elev bliver tæt. Hele kommunikationen er uden for tid og sted, og klokken ringer ikke lige pludselig. Det giver plads til fordybelse'.

Da det er første gang, gruppen prøver at oprette en internetskole, er der mange ting, som er blevet ændret undervejs.

'Jeg kan ikke bruge de samme pædagogiske principper, som jeg kender fra klasseundervisning. Jeg er nødt til at tænke helt anderledes. Hvordan formidler jeg fagligheden, og hvordan skaber jeg et socialt rum? Alene retteprocessen giver anledning til store overvejelser. For eksempel startede jeg med bare at rette deres opgaver med rødt, så skiftede jeg til en mere personlig skrift. Derefter gik jeg over til talebobler, og når de har gjort opgaven helt færdig efter mine rettelser, får de en animeret medalje på deres egen præsentationsside. Det går de meget op i', siger Jette Fischer Lohse.

Eleverne er delt op i hold efter alder og danskkundskaber, men det er de samme overordnede mål, der er for deres kurser.

'Der er tre ting, vi gerne vil give dem i Netskolen', fortæller Hjørdis Beier, 'de skal have et fagligt udbytte i fagene dansk og matematik, som er tilrettelagt efter læseplanerne. Det er specielt vigtigt for forældrene. Derudover har vi nogle kulturelle mål, fordi det kan være svært for dem at komme hjem til Danmark og for eksempel aldrig have hørt om Big Brother.De skal vide, hvad man snakker om herhjemme. Og endelig vil vi gerne lære dem at samarbejde i det virtuelle rum'.

Ingen sure mælkekartoner

Det er dog ikke meningen, at eleverne skal sidde og løse opgaverne med næsen klæbet til skærmen på et bestemt tidspunkt hver dag. Opgaverne lægger op til, at børnene gå ud i deres miljø og måler op og laver beregninger og så kommer tilbage til computeren og skriver det hele ned.

Netop det, at læringen foregår på forskellige tidspunkter og steder, tiltaler Jette Fischer Lohse.

'Børnene kan bruge flere sider af sig selv, fordi der er tid og plads til, at de kan være kreative, hvis de vil. De beslutter selv, hvornår de vil gå på, så de er veloplagte. Og der er plads og tid til, at de kan løse opgaver, der kræver, at de ligger på gulvet og tegner eller går udenfor'.

Hvis pilotprojektet bliver til et fast tilbud, skal det udvides til også at gælde cirkusbørn, børn på hospitaler i Danmark og i et vist omfang også danske børn i almindelige skoler. Projektet kører frem til den 1. juni, og det er endnu ikke afgjort i ministeriet, om der bliver afsat penge til, at det kan blive et fast tilbud.

Jette Fischer Lohse er dog ikke i tvivl om, at hun gerne vil fortsætte som netskolelærer, også hvis det blev en fuldtidsstilling.

'Det er en ren æstetisk oplevelse at gå i netskole. Ingen slidte gardiner, gamle computere og skraldespande med sure mælkekartoner. Man sætter sig med en kop nybrygget kaffe i sit eget hyggelige rum, ikke som på skolen, hvor man har 50 centimeter til rådighed mellem resterne fra frokosten. Selv forældresamarbejdet er en ren fornøjelse, og så er der endelig den store fordel, at der altid er ro i klasseværelset'.-