Arbejdstidsaftalen år to

Brugt rigtigt kan aftalen blive et nyttigt instrument for lærerne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye arbejdstidsaftale er ikke en katastrofe. Men udmøntningen har været uheldig i en række kommuner. Der er derfor al mulig grund til ud fra grundige analyser at få aftalens elementer til at spille bedre sammen.

Der er foretaget en del nyttesløse sammenligninger med den tidligere arbejdstidsaftale. Men argumenter som 'sådan var det ikke i 90'erne' er ikke offensive.

Forberedelsesressourcen er meget vigtig. Men netop fordi dele af den er udlagt til forhandling i kredse og på skolerne, er det af afgørende betydning at få opsamlet erfaringerne fra det første år med henblik på forbedring af forhandlingskompetencen i alle led i Danmarks Lærerforening.

Hovedstyrelsens faglige udvalg har gennemført en landsdækkende undersøgelse, der belyser en lang række spørgsmål i den forbindelse. Undersøgelsen viser, at kun 54 procent af skolerne har afholdt medlemsmøde eller klubmøde, og blot 52 procent har inddraget suppleanten for tillidsrepræsentanten i tilknytning til forhandlingerne. Heldigvis ønsker 65-66 procent af tillidsrepræsentanterne at inddrage både deres suppleanter og skoleklubberne i forbindelse med næste skoleårs planlægning.

I København har vi haft skoleklubber (KLF-afdelinger) i mange år, og det er vores erfaring, at mandatgivning her har stor betydning for tillidsrepræsentanterne, så de er godt forberedt til at forhandle med skolelederne. Skoleledere og tillidsrepræsentanter deltager i lokale samarbejder i de forskellige dele af byen. Afklarethed på begge sider af bordet betyder meget for forhandlingsklimaet, som der i almindelighed har været tilfredshed med.

Undersøgelsen viser, at 60 procent af tillidsrepræsentanterne har inddraget kommunens målsætning i forhandlingerne, og at hele 83 procent har inddraget skolens målsætning. I 56 procent af disse tilfælde har det haft positiv effekt på forhandlingsresultatet i form af bedre sammenhæng mellem mål og de afsatte ressourcer (et vigtigt overordnet mål i aftalen).

Forberedelsestiden er med den nye aftale delt op i flere indholdselementer: Til individuel tid er der afsat 375 timer til alle. Hertil kommer tildelingen af ekstra individuel tid til lærere med mange lektioner. Undersøgelsen viser, at skolerne i år anvendte 28,1 time i gennemsnit. Det er hovedstyrelsens opfattelse, at mindst den tid, der er blevet 'betalt' for ved overenskomsten (30 timer per lærer), skal være til stede.

Så er der elementet fælles forberedelse og lærersamarbejde. I den gamle aftale indgik 15 procent af forberedelsestiden (630 timer i gennemsnit) i beregningerne. Det svarer til 95 timer i gennemsnit. Også her skal tiden fastholdes.

Da ikke alle har lige stor træning i at udmønte den fælles forberedelse på en effektiv måde, der letter arbejdet, er det et mål at kvalificere samarbejdet. Den enkelte lærer skal opleve, at tiden til teamarbejde er givet godt ud.

Pausetiden for eleverne forudsættes i den nye arbejdstidsaftale ikke at være ændret, ligesom der er kommet en passus ind om, at der skal være tid til frokost. Enkelte kommuner har været af den misopfattelse, at der ikke skal afregnes for den medgåede tid. Det skal der, ligesom der skal afregnes for de tilfældige forlængelser af skoledagen (en del af den gamle 70-timers-pulje). I to tredjedele af kommunerne er det blevet en del af pauseaftalen.

Endelig kan der afsættes tid til forberedelse i særlige situationer, som når undervisningen kræver særlig tilrettelæggelse, for nye lærere og for lærere, der har været væk fra undervisning i bestemte fag i en årrække.

Netop når tiden til forberedelse er delt op i flere elementer end under de foregående arbejdstidsaftaler, er det afgørende vigtigt ikke at overfokusere på enkeltelementer. Det er summen af tid til forberedelsesopgaven, der giver mulighed for at sikre en optimal undervisning.

Der skal skævdeles, så ekstra individuel tid, fælles forberedelsestid og pausetid differentieres i forhold til lektioner, antal team og antal klasser. Af hensyn til undervisningens kvalitet skal der sikres tilstrækkelig tid til forberedelsens forskellige elementer.

Der er ingen aftale, der kan forhindre spareivrige kommunalpolitikere i at forringe forholdene i skolen. Men hvis vi forstår at udnytte det første års erfaringer konstruktivt, kan arbejdstidsaftalen blive et nyttigt instrument til både at skabe et bedre arbejdsmiljø og udvikle skolen.

Powered by Labrador CMS