Lærerne arbejder med det, der er vigtigt, og prioriterer fornuftigt i danskundervisningen i 3. og 4. klasse. Det fremgår af det nyeste oplæg i 'Projekt Danlæs', der indeholder en pædagogisk evaluering af 3. og 4. klassetrin.

I oplægget, der skal indgå i dialogen mellem forskerne på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, og de medvirkende folkeskoler, bliver der set på, hvor højt lærerne prioriterer forskellige aspekter og aktiviteter i forbindelse med undervisningen.

Der opregnes 24, og ind på en klar førsteplads kommer at 'give læseoplevelse og læselyst' efterfulgt af at 'udvikle begreber og ordforråd' og 'samtale og diskussion om det læste'.

Lavest prioriteret er 'dramatisering til at støtte læseforståelse', 'dramatisering af læsetema før læsning' og 'lydbøger og bog og bånd'.

'Det er en god prioritering, lærerne foretager', siger projektleder Jørgen Christian Nielsen, DPU. 'De lægger mest vægt på det, som man ud fra både praktiske og teoretiske synspunkter ved gælder for god læseundervisning. Det var ønskeligt, om lærerne prioriterede aktiviteter, der kan gøre undervisningen mere levende, kreativ og nærværende, som dramatisering og frilæsning, lidt højere, men den samlede prioritering er der ikke noget i vejen med'.

Med- og modvind

Klasser, hvor eleverne er bedst til at læse, er kendetegnet ved forskellige forhold. Dem er der nævnt 34 af, som for eksempel at klassen fungerer godt socialt, at læreren deltager i kurser om læsning, at eleverne har et klart medansvar, at der lægges vægt på korrekthed ved højtlæsning, at forældrenes ønsker har indflydelse på undervisningen, og at man anvender et læsebogssystem.

Det er ikke de samme kendetegn, der går igen fra den ene gode læseklasse til den anden, men de optræder generelt meget hyppigere i disse klasser end i de klasser, hvor eleverne er dårlige til at læse.

Kendetegnene spiller en betydelig rolle og kan opfattes som baggrundsfaktorer, der måske bidrager til læseresultaterne, mener Jørgen Christian Nielsen.

'Der er ikke tale om en endelig liste, men de 34 'måske-kendetegn' viser, at topklasserne får medvind fra en række sider, mens bundklasserne får modvind. Det kommer ikke som en overraskelse, men sammenhængen er ikke påvist før, og den tyder på, at der er behov for omhyggelig analyse og kritisk stillingtagen i stedet for at komme med forenklede forklaringer på, hvorfor en klasse læser dårligt. Konklusionen er, at det ikke kun er læreren, der har et ansvar for at skabe en god læseundervisning. Skolen, forældrene, eleverne og kommunen må også gøre en indsats'.

Betænkeligt

Grundlaget for rapporten, der kaldes 'Dialogoplæg 4', selvom den er den femte rapport i 'Projekt Danlæs', er evalueringsskemaer fra 127 dansklærere.

De har vurderet en lang række forhold i forbindelse med undervisningen, og hvis man sammenholder deres meldinger med en undersøgelse, som Jan Meiding, DPU, har foretaget af læsestandpunkter i 3. klasse sammenholdt med læsestandpunkter i 8. klasse, er der en række bemærkelsesværdige forhold:

- Klasse- og læsekonferencer er en aftagende foreteelse efter 3. klassetrin.

- Der er mindre tid til elevernes frilæsning efter 3. klassetrin.

- Eleverne holder op med at frilæse, så snart de har lært at læse.

- Der gives mindre tid til arbejde med læsningens formål efter 3. klasse.

- Der bruges mindre tid på, at læreren læser op efter 3. klasse.

'Det er ikke alene bemærkelsesværdigt, at det er sådan, det er også betænkeligt. Der er for eksempel ingen faglig begrundelse for, at man holder op med at holde klassekonferencer, eller at man tror, at eleverne ikke fortsat har brug for vejledning om læsningens formål', siger Jørgen Christian Nielsen.-

Jan Kaare er freelancejournalist

På www.folkeskolen.dk kan man læse mere om dialogoplægget.

Læreres prioritering af forskellige aspekter og aktiviteter i læseundervisningen

Aspekt/læseaktivitetProcentdel 'I høj grad'Give læseoplevelse og læselyst91Udvikle begreber og ordforråd77Samtale og diskussion om det læste71Mundtlig dansk og samtalefærdigheder66Fokusering på bogstav og lyd61Variation i elevernes læseinteresser60Lære ord-angrebsteknikker58Læsning og skriftlighed i samme proces53Variation i klassens læseaktivitet51Et inspirerende læsemiljø i klassen48Selvstændig læseaktivitet48Læsekorrekthed ved højtlæsning47Dansklærerens oplæsning45Strategier til læseforståelse45Fokusering på klassens læsevaner43Læsningens dagligdags brugsaspekter39Vække erfaring og motivation36Læsningens kommunikative aspekter32Vægt på læsehastighed29Tid til frilæsning i timerne28Læsning med opgaveløsning27Dramatisering til at støtte læseforståelse10Dramatisering af læsetema før læsning6Lydbøger og bog plus bånd5