I skole on-line

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra sensommeren kan amerikanske børn gå i børnehaveklasse og i 1. og 2. klasse via Internettet. Det er den tidligere undervisningsminister under Ronald Reagan, William Bennett, der har udviklet konceptet med et online-pensum for elever fra børnehaveklass-niveau og 12 år frem. Alle de vigtigste fag læres gennem undervisning over Nettet - også test og afsluttende eksamen skal foregå on-line. Bennett regner med, at kunderne bliver forældre, der hellere selv vil undervise deres børn fremfor at sende dem i skole, men han mener også, at offentlige skoler kan få gavn af netskolen. Det mener The American Federation of Teachers (AFT), den største lærerfagforening i USA, nu ikke. En god skolegang kan ikke 'baseres alene på teknologi', lyder det fra AFT's formand, Sandra Feldman i en pressemeddelelse. Online-skolen K12 planlægger at have de første produkter - børnehaveklasse frem til 2. klasse - klar september 2001. Prisen per fag bliver 1.000-4.500 kroner per år - afhængig af om eleverne kræver ekstraydelser, så som lektiehjælp via telefon. Se mere på www.k12.com og www.aft.org