Kompetencebegrebet er oppe i tiden. Mange finder begrebet hensigtsmæssigt til afløsning af de mere traditionelle begreber som intelligens og kvalifikation. Men ikke alle er åbenbart lige positive. En af de skeptiske er Lars-Henrik Schmidt, der mener, at dannelsesbegrebet er mere brugbart. Derfor, siger han, er dannelsesfanen blev holdt højt på det nu hedengangne DPI, Danmarks Pædagogiske Institut - og derfor har de på DPI taklet spørgsmålet om kompetence på deres egen måde, fortæller han Folkeskolens læsere. Men hvad er det egentlig, Lars-Henrik Schmidt mener? Spørgsmålet er ikke uden almen interesse, al den stund der jo er tale om rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Kompetence er også noget personligt

Kompetencebegrebet er et svar på nye udfordringer. Det moderne menneske kan ikke nøjes med at kunne lektien eller reagere per tradition. Der skal ske en vurdering af situationen, viden skal sættes ind i en social sammenhæng og omsættes i handling. Derfor arbejdes der med begrebet kompetence mange steder, her og i udlandet. Det sker ofte ud fra en definition af begrebet, der siger, at kompetence er noget, man har, når man ved noget - og gør noget, der lever op til situationens krav. Derfor er kompetence klart noget, der omfatter både færdigheder og anvendelsen af dem i en social situation. Og vel at mærke som en personlig handling, der af omgivelserne opleves som kompetent.

Engang var kompetence entydigt noget, man blev tillagt i kraft af formelle kvalifikationer. For eksempel som led i en uddannelse eller en stilling. Sådan i det traditionelle samfund. I dag i det kulturelle opbrud skal den enkelte selv tage stilling og i langt større udstrækning tilegne sig de nødvendige kompetencer i en personlig dannelsesproces.

Når både virksomheder og uddannelsessteder er så interesseret i begrebet, er det ikke mindst, fordi der i den forståelse af kompetence ligger et klart udviklingsprogram. Der er noget at sigte mod. For den enkelte virksomhed, skole og for Danmark som helhed. Gennem tre år udarbejdede vi i Kompetencerådet et regnskab for Danmark, senest i rapport 2000. Det projekt er nu overtaget af regeringen og videreføres herfra. Danmarks Lærerforening har været en meget aktiv medspiller omkring Kompetencerådet ud fra den naturlige interesse, der ligger i at kunne se det dynamiske i et begreb med henblik på udvikling af skolen.

Kompetencefolkene fra Mandag Morgen

Det ser imidlertid ud til, at rektor Lars-Henrik Schmidt opfatter det lidt anderledes. Når jeg er usikker på opfattelsen hos ham, hænger det sammen med, at Schmidt ikke altid er lige klar i sine synspunkter. De fremsættes dels i interviewet i Folkeskolen(nummer 32/2000, Redaktionen), dels i den sidste beretning fra DPI.

Interviewet er stort og gennemføres af chefredaktør Thorkild Thejsen, der ihærdigt forsøger at forstå og begribe, hvad det egentlig handler om. Lars-Henrik Schmidt taler i interviewet om 'kompetencefolkene fra Mandag Morgen' og siger, at de ikke levner tid til erfaringsdannelse, og at dannelse for dem er et pensum.

Det er en interessant påstand, som for én, der må føle sig omfattet af karakteristikken som delvis knyttet til 'disse folk fra Mandag Morgen', er mildt sagt overraskende. Hvor har Lars-Henrik Schmidt det fra? Er der noget, der er undsluppet min opmærksomhed? Har jeg været med i et projekt, uden at vide hvad det egentlig handler om? Nej, vi har aldrig snævret hverken kompetence eller andre af begreberne ind til et pensum. Tværtimod: det hele er set i et socialt og et samfundsperspektiv.

Kompetencer er individuelle, hvorimod kvalifikationer, '. . . er noget, et system kan producere og bestride', siger Lars-Henrik Schmidt. Det forstår jeg ikke: selvom et system producerer kvalifikationer, skulle det da gerne være noget, individerne kom til at overtage og besidde? Men det er måske ikke det, der menes? Er det snarere, at kompetencer er noget personligt, hvad Lars-Henrik Schmidt ikke kan lide, mens kvalifikationer er noget teknisk eller instrumentelt?

Pointen for os, der arbejder med kompetence, er, at begrebet omfatter både de formelle kvalifikationer og det personlige element. Derfor kan kompetence selvfølgelig netop udvikles i en social sammenhæng, og derfor er kompetence også noget, der kan lokaliseres i en virksomhed, i en skole, i et samfund: det er noget, den sociale sammenhæng kan udvikle hos sine medlemmer.

Selv har jeg deltaget i et stort nordisk projekt om tiårsbørn og deres kompetence. Her lægges netop vægt på kompetence som indlejret i en social kontekst. Jeg har endvidere været vejleder på en ph.d.-afhandling ved Danmarks Lærerhøjskole om børns kompetence inden for eliteidræt. I begge tilfælde er der forsøg på at løse problemet vedrørende samspillet mellem individuelle kvalifikationer og kravene i den sociale omverden - hen mod en løsning præget af person- og det omgivende sociale netværk. Kompetence er så langtfra pensum, det er tværtimod en kompleks integration af viden, vurdering og handlekraft i en social sammenhæng. Derfor er kompetence en yderst vigtig side ved en dannelsesproces.

Rektorens høje dannelsesfane

Man kan undre sig over, at Lars-Henrik Schmidt fyrer løs mod det begreb, når han nu sidder der, hvor han gør - uden at være åben over for de muligheder, der ligger i begrebet også i forhold til dannelsesbegrebet. Han skyder langt over målet. En grund til hans lidt arrogante afvisning kunne være at profilere de arbejder, han selv og DPI har gennemført. Det var i hvert fald en nærliggende tanke, som ydermere finder en vis næring, når man læser Schmidts indlæg som direktør i den sidste beretning fra instituttet. Her tales om både dannelse og kompetence, og der fremhæves flere gange den indsats, som man selv har stået for. Lad mig citere:

'. . . Danmarks Pædagogiske Institut har søgt at holde fast i dannelsesdimensionen. . .' (side129), 'Danmarks Pædagogiske Institut har valgt at tackle rækken af kompetencer på en lidt speciel måde' (side 132), 'Danmarks Pædagogiske Instituts dannelsesprojekt har forsøgt at benytte sig af tre grundbetingelser. . .' (side 132), 'Danmarks Pædagogiske Institut har holdt den klassiske dannelseshorisonts fane højt' (side 134).

Desværre er der ingen referencer bag disse udsagn, derfor hænger de temmelig løsrevet i forhold til en reel dokumentation af de arbejder, Lars-Henrik Schmidt måtte bygge på eller beder læseren have i tankerne. Hvad ligger der som grundlag for den imponerende indsats?

Så derfor spørgsmålet til Lars-Henrik Schmidt: Hvad er det for arbejder på Danmarks Pædagogiske Institut, du bygger på? Hvor ligger kompetencevinklen i DPI's arbejder gennem tiderne? Hvad er det for en 'lidt speciel måde', DPI har tacklet kompetencebegrebet på - ud over måske ikke at have været ret tæt på det?

I håb om et svar til os, der arbejder med empiriske spørgsmål i forbindelse med kompetencebegrebet. Det vil vi fortsat gøre, og det vil forskere på Danmarks Pædagogiske Universitet sikkert også komme til at gøre - måske endda i et samarbejde med Learning Lab Danmark, der jo som en af sine faddere har 'kompetencefolkene fra Mandag Morgen'.

Læs mere på www.folkeskolen.dk

Hvad er det for en 'lidt speciel måde', Danmarks Pædagogiske Institut og Lars-Henrik Schmidt har tacklet kompetencebegrebet på - ud over måske ikke at have været ret tæt på det