Selv om en stor del af skolelederne ikke har problemer med, at kredsformanden forhandler deres løn, vil de gerne stå stærkere under forhandlingerne. Det vil samtidig være et vigtigt signal til de skoleledere, der har valgt at melde sig ind i Danmarks Skolelederforening, DS.

'Hvis Lederforeningen vil vinde kampen om lederne i folkeskolen, skal de ledernetværk, der føler sig stærke nok, have lov til selv at forhandle løn. Så vil DS miste sit stærkeste argument', siger Leif Pedersen, der er formand for ledernetværket i Køge. Han deltog i et af de dialogmøder, Lederforeningen har afviklet med udvalgte skoleledere forud for sit repræsentantskabsmøde i næste uge.

At dømme ud fra dialogmøderne er der kun behov for nogle få, men afgørende justeringer, når ledernes organisatoriske placering skal evalueres på DLF's kongres i oktober. En af dem går på lønforhandlingerne.

'I Køge sidder vi med ved bordet, når vi forhandler løn. Vi har i det hele taget et glimrende samarbejde med lokalkredsen. Men vi bør sikre os mod de problemer, der kan opstå med loyaliteten, når vi skal forhandle ny løn til lærerne med kredsformanden den ene dag og have ham som allieret den næste', siger Leif Pedersen, der har samtlige skoleledere på nær én med i sit netværk.

Let at spise af

I dag er det mest naturligt, at kredsformanden forhandler for lederne, fordi han er uddannet til det, mener Erik Birch, der er formand for ledernetværket i Storstrøms Amt. Men han er enig i, at skolelederne skal have mulighed for selv at føre ordet.

'Det er trods alt os, der har skoene på, så de steder, hvor lederne føler sig klædt på til opgaven, skal de have lov til at springe ud i det. Det må man afgøre lokalt', siger Erik Birch.

Kredsen skal dog ikke køres ud på et sidespor.

'Vi vil aldrig selv kunne opbygge en så slagkraftig organisation som DLF. Som leder har jeg forståelse for, at kommunen skal prioritere mange andre opgaver, så hvis jeg stod helt alene, ville den let kunne spise mig af med et argument om, at den ikke har råd til at give mig mere i løn', siger Erik Birch.

Ifølge formanden for organisationsudvalget i DLF, Karsten Holst, ville meget være lettere, hvis lederne var samlet i én forening. Men han afviser, at DLF skal lade sig presse af synspunkterne i Danmarks Skolelederforening.

'Det er vores primære opgave at se på, hvordan vi kan servicere medlemmerne, så fordi DS arbejder på noget, som er uhensigtsmæssigt, skal vi ikke sende resten af flokken ud i det', siger Karsten Holst.

Han vil gerne være med til at styrke ledernes position, men forhandlingerne om deres løn skal fortsat ske i samarbejde med kredsen, mener han.

'Det er min erfaring, at man ikke står ret stærkt, hvis man kun forhandler for én gruppe', siger Karsten Holst.

Nedværdigende af DS

I Lyngby er samtlige skoleledere medlemmer af Lederforeningen, så de kunne formentlig tale med en vis pondus, hvis de selv skulle forhandle. Men det har netværksformand Mogens Blom ingen planer om.

'Jeg har ikke det fjerneste imod, at kredsformanden fører ordet. Det fungerer godt, så det er der ingen grund til at lave om. Vi får den indflydelse, vi gerne vil have, og kredsformanden kan kun være interesseret i, at vi skoleledere har det godt. Det smitter af på dagligdagen ude på skolerne, når vi er tilfredse', siger Mogens Blom. Heller ikke ledernetværksformand Arne Brock fra Give Kommune går umiddelbart ind for forslaget.

'Jeg tror ikke, vi er klar til at varetage de konkrete forhandlinger. Det vil i hvert fald kræve, at vi sikrer os, at vi kan få den samme service og ekspertise fra kredskontoret som i dag, men jeg er bange for, at det vil volde nogle praktiske problemer', siger Arne Brock, der også er godt tilfreds med kredsformanden som forhandler.

'Jeg betragter ikke kredsformanden som lærer, men som en professionel forhandler. Han er uddannet til at forhandle. Derfor er det nedværdigende, når DS siger, at skoleledere ikke skal finde sig i, at lærerne forhandler deres løn', siger Arne Brock. Kredsformanden har ikke kun ekspertisen. Han har også flere knapper at trykke på, fordi han kender kommunen fra tidligere forhandlinger, mener skoleleder Annette Blichfeld, der er formand for ledernetværket i Århus Amt.

'Kredsformanden kan henvise til, at han gav efter for kommunens krav, sidst de forhandlede en akkord på plads. Derfor må den ryste op med noget til skolelederne denne gang. Den form for købmandsbutik kan vi ikke lege. Vi kan kun sige, at vi skal have mere i løn, fordi vi er så og så dygtige, og det rækker ikke ret langt, hvis kommunen svarer nej til vores krav', siger Annette Blichfeld.

Lad amtskredsen forhandle

Viceskoleinspektør Anne-Lise Nielsen fra Vinderup mener, at mange ledernetværk er for små til, at lederne selv kan løfte opgaven.'I de store byer kan de sagtens forhandle alene. I min kommune er vi kun syv ledere, og ingen af os har tid til at uddanne os til en toptrimmet forhandler', siger Anne-Lise Nielsen, der er netværksformand i Holstebroegnens Lærerkreds.

Hun er også godt tilfreds med sin kredsformand. Alligevel er det værd at overveje, om ikke forhandlingerne vil ligge bedre i amtskredsen.

'Der kan være skoleledere, der tvivler på, at kredsformanden kan bakke dem 100 procent op, hvis de dagen inden har været drønende uenige om et eller andet forhold på skolen. Det betyder meget på det psykologiske plan, ikke mindst for de skoleledere, der ikke selv sidder med ved forhandlingsbordet og hører, hvad der foregår', siger Anne-Lise Nielsen.

Hun erkender, at det kan give nogle praktiske problemer, hvis forhandlingerne skal overlades til amtskredsene i DLF. Men det er der råd for.

'Vi kan måske få de lønkonsulenter tilbage, som hjalp os under de første forhandlinger', siger Anne Lise-Nielsen.

Der er stadig et behov for lønkonsulenter i mange kredse, mener Lederforeningens formand, Jens Færk. Men det er ikke en opgave, som Lederforeningen har økonomi til at løse. Derfor hælder Jens Færk mere til Leif Pedersens Køge-model.

'Der vil jeg gerne lande, så de ledere, der føler sig i stand til det, selv kan forhandle', siger han.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Forening trækker i land

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke lovet Danmarks Skolelederforening (DS) forhandlingsret. Det har såvel formanden for Børne- og Kulturudvalget i KL, Else Købstrup, som løndirektør Peter Bramsnæs slået fast over for Folkeskolen. Nu erkender DS-formand Erik Lorenzen også, at det forholder sig sådan.

Dermed trækker han i land i forhold til sin udtalelse til Folkeskolen nummer 4/2001. Her kommenterede han en melding, som Else Købstrup gav på et kursus for DS's medlemmer i Ribe og Ringkøbing Amter i januar.

Erik Lorenzen udtalte: 'Else Købstrup sagde, at KL ikke kan give os forhandlingsretten, før vi kan dokumentere, at vi repræsenterer over halvdelen af skolelederne. Det tolker jeg derhen, at vi får forhandlingsretten, når vi kan vise de konkrete tal'.

I Skolelederforeningens seneste nyhedsbrev har han ændret sin tolkning til, at 'KL vil se positivt på sagen'. Og som han tilføjer: 'Det er ikke det samme som et forhåndstilsagn'.