Børn i dødsulykker i Danmark

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

6541Hvert år dræbes 20.000 børn ved dødsulykker i de rige lande, konkluderer Unicef i en ny forskningsrapport. I Danmark døde 334 børn under 14 år mellem 1991 og 1995. Var de vokset op i Sverige, ville 120 af dem endnu være i live, for Sverige har langt færre dødsulykker end Danmark. Generalsekretær i Unicef Danmark, Steen Andersen, ved ikke, hvorfor der er flere ulykker i Danmark, for vi har de samme sikkerhedsforanstaltninger, men han opfordrer de danske myndigheder til at finde ud af, hvad forskellen skyldes.

10.000 for tegneserie

Eleverne i 7.a på Virklund Skole ved Silkeborg vandt 10.000 kroner ved at lave en tegneserie om kaffe i Dansk Kaffeinformations konkurrence. Ud over pengene vandt klassen også en originaltegning af tegneserieforfatteren Peter Madsen, som havde været med til at bedømme de knap 40 indsendte tegneserier. Peter Madsen fremhævede klassens evne til at forfølge en original idé og den underfundige humor som årsag til, at de vandt. Endnu en gevinst for klassen er, at deres tegneserie kan ses i animeret form på Internettet på www.kaffestudie.dk