Stephanie Kolding er sikker på en ting. Hun skal ikke være smed, når hun bliver voksen.

'Jeg har ikke tænkt så meget over fremtiden, men jeg vil ikke være hverken metalarbejder eller smed. Måske designer? Jeg ved det ikke', siger hun.

Det er onsdag eftermiddag og sidste dag, 8.b fra Sæby Skole har deres eget værksted på erhvervsskolen, EUC Frederikshavn. De indtog lokalerne om mandagen, hvor de siden har arbejdet engageret med svejseapparat, sav, hammer og ambolt, og resultatet er snesevis af skulpturer og lysestager. I alt 200 meter rundjern er brugt.

Stephanie har bøjet, savet og malet en bøjle og et par lysestager. I øjeblikket er hun ved at lægge sidste hånd på et stort H, der skal bruges som gave til Holger, hendes bedstefar.

'Det har været rigtig sjovt. Jeg vidste ikke, hvordan man svejsede. Det ved jeg nu. Det har ikke fået mig til at overveje at tage en uddannelse inden for det område, men jeg synes ikke længere, det er det mest åndssvage', siger hun og filer videre på H'et.

Lyden af metal mod metal bliver en kort overgang overdøvet af stemmer. To elever er ved at komme op at toppes om en hammer. Det ender med, at den ene vinder og i sejrsrusen slår trofæet mod ambolten.

'Det må du ikke', udbryder faglærer Claus Strøm. 'Hvis man slår hærdet stål mod hærdet stål, kan det springe i stykker. Gør aldrig sådan noget!'

'Okay, okay. Vi vidste det ikke'.

Betræde nyt land

Claus Strøm fortæller om arbejdspladspraktikken, EUC's betegnelse for folkeskoleelevernes besøg.

'Kreativiteten er i højsæde, og forløbet har ikke et særligt højt fagligt niveau. Ingen bliver presset, men eleverne får nogle elementære færdigheder. I starten er de fleste klasser lidt negativt indstillede, og det er meget forskelligt, hvad de får ud af det. Som regel går tempoet ned efter halvanden dag, men den her klasse har arbejdet usædvanligt meget, og alle har været med'.

Hvad eleverne har fået ud af det, bliver afsløret, når de hjemme på skolen skriver hver deres rapport, der sendes til EUC.

For erhvervsskolen og faglæreren er der tale om public relation- eller salgsarbejde, der gerne skulle resultere i flere elever på længere sigt.

For 8.b's klasselærer Gitte Tranekær er der tale om at betræde nyt land.

'Det er ni år siden, jeg sidst var på besøg på et smedeværksted. Dengang var det kun en dag og kun et af flere moduler, hvor vi ikke fik mulighed for at arbejde på egen hånd. Her får man en følelse af, hvad det går ud på. Jeg er blevet bidt af det', siger hun.

For fremtiden ved hun lidt mere om de metalrelaterede fag, de såkaldte 'sorte uddannelser'. Det kan hun bruge, når hun har elevsamtaler i de ældste klasser.

Social ballast

Lige så vigtigt er det, at 8.b har haft tre gode dage.

'Da de var små, var der tid til det sociale. I 8. klasse er det hele blevet så bogligt. Derfor er det rart med disse dage, hvor vi er fælles om noget helt andet. Det giver en social ballast. Jeg synes også, det er rart, at drenge og piger går lige meget op i det, og at begge grupper har lært noget både om metalfag og om design. Det sidste er vigtigt, når man skal smede skulpturer og lysestager'.

Med hensyn til elevernes fremtid har arbejdspladspraktikken også haft betydning.

'Hidtil har eleverne haft mange forbehold over for enhver form for teknisk uddannelse. De har skullet have en gymnasial uddannelse og dermed færdig. Nu er deres opfattelse blevet rykket. De kan se, at der ligger værdier i denne her form for arbejde. Det er positivt, uanset om de bagefter vælger at gå i den retning eller i en anden'.

Det er varmt

Christian Gaardbo er tæt på et regelbrud, da han stikker et stykke rødglødende metalrør gennem en hul i ambolten, så det rammer Rikke Jensens handske.

'Hold op. Det er sgu da varmt!', udbryder hun.

Han fjerner skyndsomt røret.

'Hvis ikke jeg kan finde på andet at lave, kan det godt være, at jeg vil være smed. Under alle omstændigheder er det godt at se sig omkring på arbejdsmarkedet', siger Christian.

Bag et forhæng sidder tre elever og snakker. De synes ikke længere, smedearbejde er sjovt.

'Det er træls, at vi ikke får klare opgaver', siger Mikkel Ramlov. 'Det ville være bedre end bare at skulle finde på. Jeg kunne godt tænke mig at lave nogle større ting, for eksempel en stol, men det var trods alt godt, at vi kom hurtigt i gang den første dag'.

Han hører til de mange af eleverne, der er ret sikre på, at de ikke skal arbejde inden for metalfagene, når de bliver voksne.

Steffen Wøhlk er en af de få undtagelser.

'Det er spændende at svejse og save, så det vil da være okay at blive smed', siger han. 'Sådan har jeg ikke tænkt før, og jeg er da heller ikke sikker på, at det er der, jeg ender. Jeg har ikke snakket med mine forældre om fremtiden eller tænkt på en uddannelse, men jeg har snakket med min lærer. Hun mener, at det vil være en god ide at gå på efterskole'.

De tre dage i smedeværkstedet har været en leg, og sådan skal det være i 8. klasse, mener skolevejleder Per Rye, Sæby.

'Det er godt, at de får et indblik i området, også for de elever, der ikke drømmer om at blive smed, men arbejdspladspraktikken er ikke kun af hensyn til eleverne. Det er lige så vigtigt, at klasselærerne ved, hvad en teknisk skole er for noget, og det gør de, når de har været i et smedeværksted i tre dage', siger han.

Indblik eller ej. Både elever og lærer i 8.b har været glade for de tre dage, og resultatet i form af langarmede lysestager og skulpturer kan ses i en del Sæby-hjem.

Jan Kaare er freelancejournalist