Debat
Politisk fremmedgjorthed
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det politiske spil er for politikere og ikke for embedsmænd, fastslår Folketinget. Ifølge Folkeskolen er der 137 ansatte i DLF, næsten fem embedsmænd for hvert hovedstyrelsesmedlem.
Hvis de 29 hovedstyrelsesmedlemmer for størsteparten organisatorisk har rod i sagsbehandlerområdet og tager håndværket med sig, så taler vi om 166, der opfatter sig og opfører sig som embedsmænd, og den valgte hovedstyrelse smykker sig med falsk varebetegnelse og politisk lånte fjer, fordi de valgte ikke evner og slet ikke ønsker at skelne mellem embedsmandsfunktionen med de daglige forretninger og afgørelser og forfølgelsen af politiske mål.
Set fra det ubonede gulv er det påfaldende, hvor lidt hovedstyrelsespolitisk kunnen der kommer til udtryk i forhold til offentligheden og, måske endnu mærkeligere, i forhold til de medlemmer, der ganske vist nærmest ignorerede hovedstyrelsesvalget, men alligevel er det demokratiske fundament for opholdet i det øverste organ. Folkeskolenslæsere har kun hørt fjern rumlen om politiske uoverensstemmelser, men se, om vi via noget hovedstyrelsesreferat eller personligt udsendte bulletiner kan begribe, hvori de politiske forskelle skulle bestå. Og hovedstyrelsesdemokratiet bliver jo deponeret i en slags Mini-Kreml, hvis der findes uskrevne love, der foreskriver, at det ikke er muligt at problematisere, hvad der kunne opfattes som skjulte dagsordener, eller afsløre kontroversielle personlige udlægninger af, hvad der egentlig foregår. Har magten så stygt et ansigt i DLF?
Det nærmer sig farceagtig hovedstyrelsesbureaukratstil, når tonen i sønderjysk amtskredshenvendelse problematiseres.
Det lyder meget umusikalsk og mere end antyder, at nogle ikke er politisk egnet til opholdet i hovedstyrelsen, fordi øret ikke kan eller vil opfatte den bagvedliggende sang, men forlanger en genkendelig toneart uden varianter og vibratoer. Et sådant orkestermedlem er uden politisk tæft eller har helt mistet forbindelsen til det liv, som han skal repræsentere med sin stemme. I stedet for at lytte til medlemmer på gulvet overlades sanseapparatet til umusikalske, skematiske undersøgelsestjenester, og det bekræfter mistanken om, at langvarigt ophold i hovedstyrelsen udvikler politisk fremmedgjorthed!
Torben Thomsen
Aars
