Velfungerendeelever læser bedre

Kulturel kapital har betydning for, hvor nemt børn har ved at lære at læseSom noget nyt i forbindelse med læsetest har Socialforskningsinstituttet - via spørgeskemaer - udspurgt forældrene til de testede børn om økonomiske, kulturelle og etiske forhold i familien. Det viser sig, at jo bedre forældrene er uddannet, jo bedre læser børnene. Og jo mere forældrene går i teatret, og jo flere skønlitterære bøger forældrene læser, des bedre læser børnene. Og jo mere forældrene tager børnene med i teatret og med på biblioteket, des bedre læser børnene. De børn, der lærer at spille et musikinstrument, læser også bedre. Lilli Zeuner og Klara Scheuer, der har foretaget undersøgelsen, konkluderer derfor, at det ikke kun er forældrenes 'økonomiske kapital', men også deres 'kulturelle kapital', der har betydning for, hvor nemt deres børn har ved at lære at læse. Men ikke kun det. Som noget ganske nyt har de to forskere også undersøgt, hvad de kalder 'de etiske værdier' i familien.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sociale relationer

Forældrene skulle erklære sig enige eller uenige i udsagnet: 'Barnet skal ikke binde sig til andre mennesker. Det skal stå helt frit'.

Og de skulle endvidere erklære sig enige eller uenige i udsagnet: 'Barnet skal lære at sætte sig selv i centrum, så det kan klare sig'.

'Det viser sig', står der i rapporten, 'at de børn, hvis forældre slutter sig til tanken om, at barnet ikke skal binde sig til andre mennesker, læser dårligere end andre børn'.

Kun 18 procent af børnene til de forældre, der er enige i udsagnet, læser således godt. Mens 42 procent af de børn, hvis forældre er uenige i udsagnet, læser godt.

'Man kan altså sige, at i de tilfælde, hvor forældrene lægger vægt på, at barnet skal indgå i sociale relationer til andre mennesker og dermed opgive en del af sin frihed, bliver barnet mere orienteret mod at kunne kommunikere med andre mennesker og dermed også mod at kunne tilegne sig læsningen som kommunikationsmiddel', ræsonnerer rapporten.

Det andet udsagn om, at barnet skal lære at sætte sig selv i centrum, så det kan klare sig, giver et lignende resultat. Kun 19 procent af de børn, hvis forældre er enige, hører til blandt de bedste læsere, mens 39 procent af de børn, hvis forældre tager afstand fra udsagnet, er blandt de bedste læsere.

'Noget tyder altså på, at når forældrene har etiske værdier om at sætte fællesskabet i centrum, er der en tendens til, at børnene bliver mere motiveret til at kunne kommunikere med andre mennesker og dermed blive bedre til at tilegne sig et væsentligt kommunikationsmedium, nemlig kompetencen til at læse', opsummerer rapporten.

Sproglig kompetence

Forskerne har også spurgt forældrene, om de er enige eller uenige i, at 'barnet skal udvikle gode følelsesmæssige relationer'.

55 procent af de børn, hvis forældre er helt uenige i udsagnet, har lave præstationer ved læsning af fagtekster. For de børn, hvis forældre er helt enige i udsagnet, er kun 32 procent dårlige læsere.

'Noget tyder altså på, at hvis forældrene satser på, at børnene skal blive gode til at skabe relationer til andre mennesker og til at skabe gode følelsesmæssige relationer, så er der en tendens til, at dette omsættes i familiens daglige liv, således at barnet faktisk får lært disse former for social kompetence', konkluderer rapporten.

'Konsekvensen bliver, at de får brug for og overskud til at tilegne sig de medier, der er nødvendige for at kunne kommunikere med andre mennesker. De udvikler en sproglig kompetence. De bliver gode læsere'.

Folkeskolenville gerne have talt med forfatterne til denne del af den samlede læserapport, men de var begge bortrejst.

Men rapportens forfatter af læsetestkapitlerne, lektor Jan Mejding, siger, at socialforskernes undersøgelse bekræfter og uddyber det, 'vi vidste i forvejen, nemlig at jo flere ressourcer der er i et hjem, jo flere ressourcer har barnet fra hjemmet som regel også, og det smitter så af på de faglige færdigheder i læsning'.

'Det er en tydelig understregning af, at hjemmene spiller en rolle. Man kan ikke overlade alt til skolen, hjemmene må tage sig af noget af det'.

Jan Mejding henviser som eksempel til debatten om, hvorvidt eleverne kan holde vinterferie på et andet tidspunkt end i skolens ferieperiode.

'Hvis man ser sig selv som et enestående individ, som bare nu tilfældigvis går i skolen, fordi det er der, man skal tilegne sig de færdigheder, som man som individ skal bringe videre med sig ud i verden - det er ét udgangspunkt. Det betyder, at man kommer der, når man har lyst, og når det er til ens egen fordel'.

'Et andet synspunkt er at se sig selv som del af det fællesskab, som eksisterer på skolen og i klassen, og så er det jo ikke ligegyldigt, om man er der eller ej'.

'Godt nok laver man jo så noget sammen med familien på skiferien, men det at have fællesskabsfornemmelse, at man er et led i noget, som er større end en selv, tror jeg, er vigtigt for motivationen til at udvikle sine kommunikative færdigheder, herunder læsning og skrivning', siger Jan Mejding.

jvo

Powered by Labrador CMS