Debat
Styring og metodefrihed
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolens betydning ses alene af den kendsgerning, at hvis undervisningen lider af skavanker, bliver det også samfundets! Politisk kræver statsministeren gennemskuelige mål for undervisningen i den fælles folkeskole. Kravet kræver, at fag-faglig forskning kommer på banen med præciseringer og mål for et fagligt karatindhold. Udspillet skal have dækning i viden og ikke i holdning, men tilsyneladende har de samme politikere lukket døren til det faglige rum med slå og hængelås ved ikke at sørge for at have folk på lønningslisten i den pædagogiske top, der beskæftiger sig med fagligt-pædagogiske områder.
Skavanken faldende faglighed er altså nået helt derop, hvor der skulle være hjælp at hente, og hjælpen fra Danmarks Lærerforening ligger i at betone nødvendigheden af en vis ensartethed på kundskabsområdet - men uden målbare forløb og testning for at undgå ubehagelig styring af undervisningen. En sådan styring ville rigtignok være en dødssynd og en ufrihed for selvstændig tilrettelæggelse af undervisningen, men behøver angsten for målbarhed at føre til en sådan stereotyp undervisning, der minder om tidligere tiders terperier. Hvis der skal sikres fælles nødvendige kundskaber, så er vejene til sådanne kundskabers tilegnelse lige så forskellige, som de altid har været, og lærerens metodefrihed er ikke truet, fordi der skal sikres et målbart resultat. Det noget hule undervisningsdifferentieringsbegreb, som nuværende lov forudsætter anvendt, ser ikke ud til at være svaret på en vis registreret faldende faglighed, som altså alligevel er målelig, ellers ville vi vel ikke tale om den. Og med måling af de såkaldte bløde værdier, for dog at måle noget, opnås intet på det faglige område.
Når undervisningsområderne skal strammes fagligt, kunne det være formålstjenligt at se på, hvor folkeskolens ressourcer bruges. Hvis skavankernes fjernelse kræver et højere undervisningstimetal, kunne nogle af midlerne findes ved at reducere indsatsen på ydelser, der hører til en lettere undervisningstyngde end fagkundskabsindlæring.
Torben Thomsen
Aars
