Modstanderne spiller tålmodigt bolden rundt foran det danske forsvar, men pludselig går det galt for dem. Hurtig som en klapperslange hugger den danske playmaker Camilla Andersen til en skæv aflevering. Hun får bolden under kontrol og kaster den op i et tomt rum 35 meter oppe ad banen. Da hun slipper bolden, er der ikke umiddelbart nogen medspillere i nærheden af nedfaldsstedet. Men inden bolden rammer gulvet, kommer Janne Kolling spurtende, griber bolden med én hånd, tager en af sine velkendte driblinger og scorer med den anden hånd.

Overraskende nok har denne sublime detajle fra det succesrige danske kvindelandshold i håndbold ikke så lidt med folkeskolen at gøre, mener skoleleder Peter Mygind Petersen fra Elling Skole i Frederikshavn.

'De fleste spiller bolden derhen, hvor medspilleren står, men spillerne på landsholdet sætter sig ud over, hvad håndboldspillere plejer at gøre. De udforsker spillet og gør mulighederne synlige. Den tankegang kan vi lære af i folkeskolen', sagde Peter Mygind Petersen i et oplæg på den sidste officielle F2000-konference.

Konferencen, der blev afholdt i Vejle, handlede om skoleledelse i en lærerende organisation - en model, som bygger på fem discipliner (se boksen). I én af dem - de mentale modeller - udfordrer man vanetænkningen og det har vi prøvet før-holdningen ved at stille spørgsmål ved det etablerede. Det er her, Peter Mygind Petersen mener, man kan lære noget af kvindelandsholdet - måske inspireret af, at han tidligere har haft Lotte Kiærskou ansat i sin stab på ni lærere.

En anden disciplin hedder fælles læring.

'Forleden brugte vi en hel dag på at reflektere over et forældremøde, vi havde på skolen. Det var et godt møde, og alle gik glade derfra. Men det var ikke nok for os. Vi ville lære af vores erfaringer, så vi spurgte os selv, hvad det var, der gjorde, at mødet blev en succes', fortalte Peter Mygind Petersen.

Lærerne fandt frem til, at succesen skyldtes, at der var sammenhæng mellem det, de gør til hverdag, og det, de sagde til forældrene. Så det er de nu bevidste om.

Floskler holder stik

Sammen med en anden skole fra Frederikshavn og to fra Slagelse har Elling Skole deltaget i et pilotprojekt under F2000 om skoleledelse i en lærende organisation. Skolerne har arbejdet med tankegangen i cirka et år, og det er alt for kort tid til at få den ind under huden. Det var der bred enighed om på konferencen, hvor alle fire skoler deltog.

'I folkeskolen siger vi tit, at ting tager tid, og at lærerne skal føle ejerskab til et projekt, hvis det skal lykkes. Det er floskler, men det passer til vores erfaring med den lærende organisation', sagde skoleleder Knud Kreilgaard fra Strandby Skole, Frederikshavn.

På et tidspunkt under pilotprojektet var han ved at give helt op.

'Efter det første halve år kunne I have købt min plads i projektet, og I kunne have fået den billigt. Så frustrerende var det', fortalte han de 150 deltagere.

Problemet med den lærende organisation er, at der ikke følger en facitliste med. Derfor kan ingen sige, præcis hvordan man gør en skole til en lærende organisation. Det afhænger af den kultur, der er på skolen. For eksempel kan lærerne fortolke teamsamarbejde på én måde på en skole, mens kollegerne et andet sted i landet opfatter det på en anden måde. Der kan sågar være forskellige opfattelser af begrebet blandt lærerne på den samme skole. Derfor er lærere og ledelse nødt til at sætte ord på de begreber, de bruger, så de er sikre på, at de forstår dem ens. Kun på den måde kan de lære af hinanden.

Knud Kreilgaard er så småt begyndt at kunne se fidusen ved den lærende organisation.

'Normalt tror lærerne, at skolelederen er ude på at snyde og bedrage dem, når en ny overenskomst skal føres ud i livet, men det undgik vi denne gang, fordi vi blev enige om at sætte os ned og snakke om den sammen', siger Knud Kreilgaard.

Den måde at arbejde på kræver, at man respekterer hinanden. Man skal være parat til at lytte til, hvad kollegerne har at sige, uden at man begynder at diskutere med dem. Og det kan godt lade sig gøre. Det viser erfaringerne fra Strandby Skole, som også har brugt den lærende organisation til at sætte fokus på teamsamarbejde.

'En del lærere havde et 'Vagn Madsensk' forhold til det at arbejde i team. Men nu kan vi se, at det virker. Lærerne gør det', sagde Knud Kreilgaard og holdt fast i sin nordjyske lune, da han skulle fortælle, hvordan projektet har gavnet ham selv.

'Når man går i dialog med lærerne, kommer det frem, hvad de mener om skolens ledelse. Noget af det, de siger, er 'dybt uretfærdigt', men det har fået mig til at reflektere over den måde, jeg er leder på. Og det hjælper. Lærerne synes, at der er blevet noget højere til loftet på Strandby Skole, og det er dejligt'.

Er det ikke slut

De 40 lærere på Strandby Skole havde lige lagt to mislykkede projekter bag sig, da de gik i gang med den lærende organisation. Derfor havde de hårdt brug for en succes, men sådan er det ikke gået - ikke endnu i hvert fald.

'Selv om vi havde dyrekøbte erfaringer med i rygsækken, og selv om vi sikrede, at der var bred opbakning til projektet, og selv om vi har fået hjælp af dygtige konsulenter, så kan vi ikke sige, at projektet er blevet en bragende succes. Men der er sket forandringer på skolen', sagde lærer Tove Larsen. Ligesom Knud Kreilgaard fremhævede hun teamsamarbejdet som noget af det, der er blevet bedre.

'Hvis vi siger, at der er fem gear i et teamsamarbejde, så kører vi nu i det fjerde. Det er blevet mere legalt for os at stille spørgsmål til hinanden, vi er positivt kritiske over for hinanden, og vi har fået tid til tolærerordninger med fælles forberedelse, undervisning og evaluering', fortalte hun.

Et af problemerne har været, at ikke alle lærere går lige meget op i arbejdet med den lærende organisation. Det kan hænge sammen med, at der kun var plads til nogle få lærere fra hver skole på de seminarer, hvor skolerne var samlet for at lære om de fem discipliner.

'Da vi fortalte, at vi skulle til Vejle for at fortælle om projektet, udbrød en af vores kolleger: 'Jamen, er det ikke slut'. Jo, projektet under F2000 er forbi, men arbejdet med den lærende organisation slutter aldrig', sagde lærer Claus Jensen fra Strandby Skole.

Dermed lagde han op til en debat om, hvad man gør ved lærere, som ikke ønsker at bidrage til, at skolen bliver en lærende organisation.

'Skolen er som et fodboldhold, hvor man kan blive nødt til at skifte en spiller ud midt i kampen for at få spillet til at glide. Ja, man kan ligefrem blive nødt til at sælge spillere', sagde lærer Henrik Forsberg fra Antvorskov Skole i Slagelse, der også har været med i projektet.

Den holdning stemmer ikke overens med, at man skal have respekt for den enkelte lærer og hans synspunkter, indvendte en af tilhørerne. Men det afviste Henrik Forsberg med et nyt billede fra sportens verden.

'Man kan godt arbejde hen mod et fælles mål uden at gøre det på nøjagtig samme måde. Men respekt for andre indebærer ikke, at en medspiller skal have lov at spille den modsatte vej', svarede Henrik Forsberg.

Skole i verdensklasse

At arbejde med den lærende organisation er ikke så farligt, fremhævede Ina Krümmel, der er lærer på Elling Skole.

'På et eller andet plan er alle skoler en lærende organisation. Men man kan blive endnu bedre til det, hvis man får formuleret, hvordan man skal gøre det', sagde hun.

Skoleleder Søren Ranthe mente, at han kan bruge den lærende organisation til at holde en bevidst retning på den pædagogiske udvikling på Antvorskov Skole.

'Tidligere fandt lærerne sammen i små grupper om at udvikle skolen. Nu går vi samlet frem', sagde han.

Selv om det er svært at arbejde med den lærende organisation, er der ingen vej udenom for skolerne, mente formanden for Folkeskolerådet, Svend E. Pedersen.

'Hvis vi tør skabe et mindre forudsigeligt lærerliv, kan vi lave en skole i verdensklasse, for det er gennem forandringer, at vi forbedrer undervisningen', sagde han.

Læs mere om projekterne under fokuspunkt 7 på www.F2000.dkHenrik Stanek er freelancejournalist

Den lærende organisation

Strandby Skole i Frederikshavn har besluttet at arbejde med de fem discipliner i den lærende organisation på følgende måde:

De mentale modeller

Her udforsker, synliggør og analyserer man sine egne interne verdensbilleder:

På alle møder skal lærerne på Strandby Skole i fællesskab reflektere over et hjørne af praksis, for eksempel hvad der henholdsvis hæmmer og fremmer det gode møde.

Personlig mestring

Her afklarer og uddyber man sine personlige visioner:

Ledelsen på Strandby Skole skal skabe tid og rum til teamsamarbejde.

Fælles vision

Her finder man frem til fælles visioner for fremtiden:

På Strandby Skole arbejder personalet aktivt med at afklare og justere deres fælles vision for skolen.

Fælles læring

Her indgår medarbejderne i dialog frem for i diskussion:

Ledelsen på Strandby Skole tilrettelægger fagfordelingen, skemaet og møderne, så der er mulighed for fælles læring.

Systemisk tænkning

Her lærer man at se og forstå sammenhænge og helheder:

På Strandby Skole er det acceptabelt, at medarbejderne har forskellige holdninger til det samme emne.

Normalt tror lærerne, at skolelederen er ude på at snyde og bedrage dem, når en ny overenskomst skal føres ud i livet, men det undgik vi denne gang, fordi vi blev enige om at sætte os ned og snakke om den sammenEn del lærere havde et 'Vagn Madsensk' forhold til det at arbejde i team. Men nu kan vi se, at det virker. Lærerne gør det