Danmarks Lærerforening får ros fra en uventet kant. Efter at have læst Lærerforeningens debatoplæg 'Fællesskabets skole' kalder Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, visionerne for fremtiden prisværdige og interessante, og hun synes, at Lærerforeningen giver politikerne 'et lødigt og vigtigt bidrag til den fremtidige diskussion af folkeskolen'.

'Det har ikke været min mening at være polemisk eller at brede Dansk Folkepartis favn ud over folkeskolelærerne, men jeg synes, der er tale om en udvikling i en retning, som jeg gerne vil bifalde. En udvikling, man også ser andre steder, og som handler om, at vi skal værne om dansk kultur', siger partiformanden.

Hun hæfter sig ved, at der i oplægget tales om en national, fælles grundskole, om, at det øgede internationale samkvem gør et fælles fundament mere påkrævet, og om, at internationaliseringen øger behovet for et solidt kulturelt fundament.

Debatoplægget er 'et prisværdigt forsøg på at nytænke i en tid, hvor det internationale og grænseoverskridende idealiseres på alle fronter'.

Der står intet i pjecen om, at børnene skal være multikulturelle og lære om islam på samme måde som om kristendom. Det tolker Pia Kjærsgaard som udtryk for, at 'lærerne gennem de sidste par år er blevet udsat for en lang række realitetschok på grund af indvandringen og den ideologi, der legitimerer indvandringen, nemlig troen på det globale'.

'Det kan godt være, at der er nogen, der siger, at oplægget ikke skal forstås sådan, som Pia Kjærsgaard gør det, men det skyldes, at jeg er den, jeg er. Havde det været et medlem af Socialistisk Folkeparti (SF), der havde skrevet mit debatindlæg, tror jeg ingen ville tage afstand', siger Pia Kjærsgaard.

Blanding af SF og Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis tilfredshed med debatoplægget kommer ikke bag på dr.phil. Hans Hauge, Lund.

'Det glæder mig, at Pia Kjærsgaard skriver sådan, af en meget selvisk grund. Jeg har for nylig i en kronik skrevet, at debatoplægget 'Fællesskabets skole' netop var et udtryk for en blanding mellem Dansk Folkepartis nationale og Socialistisk Folkepartis socialistiske politik; nu mangler vi blot ros fra Holger K. Nielsen', siger Hans Hauge.

I kronikken, der blev bragt i Berlingske Tidende mandag den 30. oktober, skrev Hans Hauge, at Lærerforeningens debatoplæg er 'et forsøg på at genskabe 1950'ernes far til fire-skole tilsat lidt kulturforståelse over for muslimer, blot de ikke går for vidt og tager deres kultur alvorligt'. 'Danmarks Lærerforening er bekymret for demokratiet, men uden grund. Demokratiet er i dag fjendeløst. Alligevel lader de, som om demokratiet er truet og skal genopfindes. Hvilket demokrati? Jo, det danske demokrati. Men hvorfor kun det danske? Hvilket fremskridt ville det ikke have været, hvis Danmarks Lærerforening havde sagt: Skolen skal lære børnene om og bidrage til at udvikle det europæiske demokrati'.

Hans Hauge kritiserer i sin kronik, at debatoplægget agiterer for en national, selvstændig kultur:

'Danmarks Lærerforening ville have haft ret, hvis pjecen havde været skrevet efter nederlaget i 1864 eller i 1648, og hvis det fremtidige politiske mål var at øge selvstændigheden. Det kan ikke være en moderne skoles opgave i år 2000 at forsøge at genskabe en selvstændig, national kultur i en tid, hvor integrationen øges, grænserne nedbrydes, og hvor det at have sin egen kultur kun medvirker til at udelukke folk. Skolen skal forberede børnene på fremtidens globale og europæiske videnssamfund og ophøre med at forsvare dansk kultur. Kultur er ikke-viden. Hvis børnene får for meget kultur i hovedet, bliver de fremtidens europæiske tabere'.

'Talen om et nationalt fællesskab giver ikke megen mening i dag, og pjecen giver udtryk for en frygt for fremtiden. Vi har ikke brug for en fælles skole. For hvem er det 'vi'? Befolkningen er delt efter to uforenelige anskuelser. Men jeg tror ikke, at Danmarks Lærerforening bliver glad for Pia Kjærsgaards ros. Selvom man deler hendes modstand mod globalisering og europæisering, så bryder man sig ikke om Dansk Folkeparti, fordi det er som at kigge i et spejl, når man kigger på partiet', siger Hans Hauge.

Kraftig afstand

Stig Andersen, næstformand i Danmarks Lærerforening, tager kraftig afstand fra Pia Kjærsgaards og Hans Hauges fortolkning.

'De har begge læst 'Fællesskabets skole', som fanden læser biblen', siger Stig Andersen.

'Det fremgår klart af oplægget, at når vi taler om en fælles, national folkeskole, så står det i modsætning til en individualiseret og decentraliseret skole. Der er tale om grov manipulation, når det udlægges som en reaktion mod indvandrere og andre religioner eller en reaktion mod globale og europæiske udfordringer. Pjecen fremhæver, at folkeskolens fælles værdigrundlag går på tværs af politiske, kulturelle og etniske skel'.

Et tidligere debatoplæg fra Kommunernes Landsforening (KL) har mødt kraftig politisk modstand.

'KL ønsker en mere decentral folkeskole, hvor det i højere grad bliver op til den enkelte kommune at bestemme, hvordan skolen skal indrettes. Det, mener vi, er en helt gal retning. Folkeskolens indhold og værdigrundlag afgøres ikke på den enkelte skole eller i den enkelte kommune. Det er et anliggende for hele det danske samfund og dermed for det danske folketing, som vi skriver'.

Det handler om at sikre alle børn - uanset baggrund og bopæl - en skolegang af høj kvalitet.

'Hvis Pia Kjærsgaards erklærede enighed er reel, så betyder det, at hun vil være med til at sikre fælles rammer for folkeskolen. Og dermed at hun vil imødegå de politiske kræfter, der ønsker en decentral skole, hvor stramme centrale målformuleringer skal bruges som afsæt for rangordning og sortering af elever og skoler. Men desværre er budskabet et helt andet. Det er usmageligt, hvis der nu skal slås politisk plat på vores materiale', siger Stig Andersen.Jan Kaare er freelancejournalist

Læs også Pia Kjærsgaards debatindlæg side 28

Det kan godt være, at der er nogen, der siger, at oplægget ikke skal forstås sådan, som Pia Kjærsgaard gør det, men det skyldes, at jeg er den, jeg er. Havde det været et medlem af Socialistisk Folkeparti, der havde skrevet mit debatindlæg, tror jeg ingen ville tage afstand