Støjniveauet er temmelig højt - og det er ikke snogene, melormene eller tudserne, der er årsag til støjen. Det er lærerne.

'Jeg har ikke noget imod hverken mus eller snoge, men oksefrøen - den er altså direkte ulækker', udbryder en kvinde.

Vi har netop set oksefrøen sluge en hvid mus. Den åbnede gabet nærmest i slowmotion og - haps, så var der ingen mus at se mere. Kæmpestor, grøn og plump sidder oksefrøen nu på bordet.

'Jeg blev våd! Skrubtudsen tissede på mig', lyder det overrasket fra én.

'Rottesnogen er for stor. Den ligner for meget en slange. Jeg vil ikke have, at den vikler sig op ad min arm. Dér går min grænse. Jeg så, den gjorde det på en anden, og der er kræfter bag. Det vil jeg ikke', fortæller en mand.

Ellers har deltagerne på kurset fra Københavns Amtscenter ikke meget imod at røre ved de forskellige dyr, der er stillet frem til dem i Skoletjenesten i Københavns Zoologiske Have. Men det er også netop håndtering af dyrene, der er emnet for kurset. Deltagerne har meldt sig for at få kørekort til Zoo Skoletjenestens 'tredje rum'. Et rum, der stilles til rådighed for lærere, der har gennemgået dette kursus.

Zoo Skoletjenesten har to andre rum, hvor man kan bestille tid til sine klasser, og hvor der er ansatte fra Skoletjenesten, der underviser. Her er der ofte omkring et halvt års ventetid for klasser. Men i det tredje rum står læreren selv for undervisningen. Når man har erhvervet sig kørekort til dette rum, bestiller man blot tid og fortæller, hvilket af de fire mulige emner man vil arbejde med. Når man så ankommer om morgenen, står de dyr, man skal bruge, allerede i lokalet, og ellers er man på egen hånd med klassen.

Rør en melorm

Grænsebryderkursus - herunder slangefodring - er på morgenens program.

Plastickar med og uden låg står på et bord. I karrene er der asiatiske skrubtudser, vandrende pinde, hvide mus, snoge, melorme og en skink.

Værsgo at gå i gang. Rør ved dem!

Biolog og leder af Skoletjenesten Ulla Didriksen og Pernille Haugård Jensen, der arbejder i Skoletjenesten og er uddannet lærer, står til rådighed, viser frem og fortæller, hvordan man håndterer de forskellige dyr.

Melormene er nok de dyr, der er mindst søgning til. Flere lader dog lige en hånd gå igennem karret og tager en håndfuld op et øjeblik. Fordi alle helst skal have rørt ved det hele, hvis de kan. En del af kursisterne har tidligere brugt melorme i arbejdet med deres klasser, så ukendte er de ikke. Men rottesnogene er bare mere interessante. Eller musene.

Det er bedst at håndtere snogene først og derefter musene. En snog kan nemlig godt finde på at bide, hvis man lugter af mus.

Da udbrud og kommentarer stilner af, og alle dyr er rørt, smider Pernille en lille hvid mus ned til en snog. Et øjeblik efter sidder musen i gabet på snogen, mens den bruger hele sin lange slangekrop på at mase musen. Langsomt sluger den byttet. Musens bagkrop stikker stadig ud af munden på snogen, og halen vifter endnu. Først efter en rum tid har den slugt halen også. En mus mere sendes ned til snogen. Proceduren gentager sig. Og så en mus mere. Også den bliver slugt.

Pernille Haugård Jensen fortæller, at når snogen er mæt, interesserer den sig ikke for musen og rører den ikke. Til gengæld begynder musen så at undersøge og småbide i snogen, og derfor må man ofte redde snogen fra musen i den situation. Det var dét, hun ville vise, men snogen var for sulten i dag. Fodringen stopper.

Slangefodring er ikke med på programmet, når en lærer står i det tredje rum med sin klasse.

'For mange børn vil det simpelt hen være for voldsomt. Det vil krænke dem. De færreste børn har set et dyr blive spist eller dø i virkeligheden, så det kræver bearbejdning', siger Pernille Haugård Jensen.

'For eksempel fodrer vi heller aldrig en slange med en mus, børnene lige har siddet og nusset. Børnene kan sidde med en snog, og de kan sidde med en mus. De kan godt forestille sig, hvordan snogen æder musen. Og nu har I set snogen spise hele tre mus, så jeg er sikker på, at I kan give dem en levende beskrivelse'.

Hvis klassen besøger Skoletjenestens to andre rum med ansatte og skal vide noget om fødekæder, kommer slangefodring ind i billedet, hvis eleverne er gamle nok.

'Men dyr er jo uforudsigelige. Det er en del af den viden, man skal have. Vi har prøvet at vise slangefodring, hvor ingen af slangerne gad spise musen. Sådan kan det også gå', siger Ulla Didriksen.

Planteæder eller rovdyr

Kursisterne er også en tur rundt i Zoo for at se søløverne blive fodret, og de får selv lov til at fodre elefanterne med gulerødder - godt overvåget af et par dyrepassere.

'Alle går glade hen og rører ved elefanterne, men hvis de skal røre ved en melorm, skriger nogle. Det er da pudsigt. Og hvad er farligst', spørger Ulla Didriksen.

Kursisterne får informationer om de forskellige steder i Zoo, som de kan inddrage i deres undervisning. For eksempel er Børnezoo oplagt, hvis man arbejder med kaninerne, og fodring af søløver kan bruges i forbindelse med fødekæder. Tropezoo og chimpanserne kan også bruges. Eleverne kan tegne og studere dyrenes adfærd. Det er bedst at dele eleverne op, så én gruppe arbejder i rummet, og en anden gruppe er ude i Zoo.

Med til kurset hører en mappe med de fire emner, lærere kan arbejde med i det tredje rum. Har en lærer et andet ønske, kan det aftales med Skoletjenesten.

De fire emner er kaninens liv, dyrs tilpasning, at passe dyr og hvem æder hvad? Eleverne får for eksempel foder, de kan skære frugt ud til dyrene, lære, hvordan man holder dyrene rigtigt, og hvordan man muger ud. Måske med udgangspunkt i deres egne kæledyr.

Til et par af emnerne hører kranier. Børnene kan lære at se forskel på en planteæder og et rovdyr. Der er et hestekranium, et løvekranium og flere små kranier fra kanin, mår og ræv. Der er dyreskind, uglegylp, som eleverne kan splitte ad og finde dyreknogler i, og der er slangeham. Marsvin, kaniner og skildpadder hører også med blandt de levende dyr, børnene kan få lov til at håndtere selv.

Til emnet om dyrs tilpasning hører blandt andet vægte og målebånd, ligesom det er muligt at låne tegneplader og staffelier.

Et dyr ad gangen

Zoo's hvide mus skal tages op i halen og derefter understøttes. Men sådan håndteres hvide mus måske ikke andre steder, derfor er det vigtigt, at kursisterne lærer Zoo's metode. Tager man en vild mus i halen, bliver man bidt. Og hvis man tager en ørkenrotte i halen, smider den blot halen.

Kursisterne spørger, om man kan have Damp-børn med, og hvor gamle børnene helst skal være.

'Her kommer en del Damp-børn, døve og blinde børn. Det handler bare om at vælge robuste dyr som kaninerne, at skabe en ro i lokalet, om kun at tage et dyr frem ad gangen og sørge for, at børnene sidder ved et ellers tomt bord med hænderne ind over bordet, når man tager et dyr frem', siger Ulla Didriksen.

'Børn skal lære at have med dyr at gøre. De har dem hjemme i plastic, men levende dyr er anderledes. Dyrene er udvalgt til at kunne være her og blive håndteret af børn. Kranierne her er ægte, og børnene er vilde med dem. De behandler dem meget forsigtigt, og vi har meget få uheld. Vi har lagt temaerne an på helt små børn, men vi oplever, at mange børn slet ikke har prøvet at holde dyr, selv om de er ret gamle, så større børn kan have glæde af at komme her. Det må I vurdere'.

I Skoletjenesten kommer også en del ældre elever og gymnasieelever, der for eksempel arbejder med dyrs adfærd over en længere periode.

Aktive elever og lærere

Filosofien bag Skoletjenesten er, at de ansatte her giver lærere og elever noget input, som de så selv kan arbejde videre med. Det handler ikke blot om at aktivere eleverne, men også lærerne. Men en del af de lærere og pædagoger, der har erhvervet kørekort til det tredje rum, bruger det ikke. Måske fordi de har fundet ud af, at de ikke selv har lyst til at håndtere dyrene.

'Men det er jo fint nok, hvis de på kurset har erkendt, at det ikke er noget for dem. En uforberedt lærer, der bliver forskrækket og trækker sig tilbage, hvis et dyr gør noget uforudsigeligt, kan ødelægge noget for børnene. Til gengæld kan elever og lærere også få en god fælles oplevelse, og eleverne synes måske, at det er fascinerende, at deres lærer kan tage en slange ud af terrariet', siger Ulla Didriksen.

'Det handler at diskutere med børnene. For eksempel hvorfor vi har dyr i bur. Vi synes, det er fint at tage dyr ind i en periode, komme tæt på dem - og så sætte dem ud igen. Men måske får lærerne også mod på at tage børnene med ud i naturen, på fugletur eller insekttur eller ud at se arbejdet på en gård'.

Men dyr er jo uforudsigelige. Det er en del af den viden, man skal have. Vi har prøvet at vise slangefodring, hvor ingen af slangerne gad spise musen. Sådan kan det også gå