Marlene Kamp har tysk som linjefag fra seminariet og brænder for faget. Alligevel har hun bedt sin skoleleder på Rønnevangsskolen i Taastrup om at slippe for at undervise i tysk.

'En stor del af eleverne opgav hurtigt efter starten i 7. klasse at lave lektier. De vidste, at de for at blive optaget på for eksempel matematisk gymnasium skulle have deltaget i tysktimerne i 7.-9. klasse, men at de ikke behøvede at gå til prøve. Jeg havde de samme elever i engelsk, og det gik fint, men da de opdagede, at i tysk får man ikke det hele forærende, så stod de af og var bare til stede', fortæller Marlene Kamp, der til sidst opgav at give eleverne lektier for og brugte hele 9. klasse på at gennemgå eksamenspensum om og om igen i form af læsning, lyttetekster, rollespil og samtale. De elever, der gik op til afgangsprøve, fik generelt væsentligt lavere karakterer end i engelsk.

Efter afgangsprøverne i 1999 skrev en censor: 'På de skoler, jeg besøgte, var det mit klare indtryk, at tysk var et udpræget lavstatusfag. Eleverne virkede gennemgående uinteresserede og udtrykte stor tilfredshed, når de var 'heldige' at få 6'.

Marlene Kamp mener, at kravet om, at man skal have deltaget i tysk, uden at der er krav om afgangsprøve i faget, er helt urimeligt, og samtidig mener hun som så mange andre tysklærere, at 7. klasse er et uheldigt tidspunkt at starte indlæringen af et helt nyt sprog.

'I den alder bryder de sig ikke om at sidde og spille rollespil og slet ikke over for en ny lærer'.

'Elever i 7. klasse er tit lidt forbeholdne', siger også formanden for Sproglærerforeningens tyskudvalg Kirsten Lundgaard Nielsen, 'de er mere åbne og modtagelige i 6. klasse'.

Hun gør selv meget ud af at forklare eleverne og ikke mindst deres forældre, hvad det er, der gør den store forskel mellem engelsk og tysk.

'Eleverne møder ikke noget sprogligt miljø på tysk - det eneste tysk, de hører, er det, jeg kan præstere for dem i skolen. Der findes forældre, som nærmest praler med, at de selv var dårlige til tysk, men så må man jo forsøge at forklare de forældre, at tyskkundskaber ikke kommer af sig selv, men kræver et stykke arbejde. Jeg anbefaler gerne mine elever at se de tyske sportskanaler, jeg har blandt andet haft nogle drenge, der har fulgt en basketballturnering i tysk tv og fået meget ud af det', siger Kirsten Lundgaard Nielsen, som på sit eget og de andre sprogfags vegne undrer sig meget over, at man ikke fra Undervisningsministeriets side sørger for, at lærere lovligt kan tappe tv-udsendelser til brug i undervisningen.

Urimeligt høje tyskkrav

Det manglende sproglige miljø på tysk er også en af årsagerne til, at Kirsten Lundgaard Nielsen mener, det er helt urimeligt, at afgangsprøvekravene i tysk og fransk er så lig de engelske.

'Tysk og fransk er så kompakte, at eleverne vanskeligt kan nå at blive tilstrækkeligt hjemme i tysk til de frie skriftlige opgaver ved den udvidede afgangsprøve', siger hun og foreslår, at man i stedet gav en mere bunden opgave, der også gav de svagere elever en chance for at demonstrere deres skriftlige tysk.

'Eleverne betaler prisen for en alt for ambitiøs prøvebekendtgørelse. Folkeskolelovens ord om tysk er et flot stykke arbejde, men prøvebekendtgørelsen svarer ikke dertil. Man kunne sagtens forestille sig andre typer skriftlig eksamen med differentierede opgaver, og ved den mundtlige prøve kunne man for eksempel få lov at aflevere en portfolio med forskellige eksempler på skriftlige arbejder kombineret med et papir om, hvorfor man har valgt at arbejde med bestemte emner'.

Et andet problem, som tyskfaget oplever i disse år, er oprettelsen af de mange 10.-klasse-centre.

'Når eleverne forlader skolen efter 9. og tager deres 10. klasse et andet sted, kan man godt forestille sig, at nogle lærere vælger at tage mere afslappet på fagets skriftlige dimension. Men problemet er, at skriftlig tysk har så mange grammatiske regler, at man umuligt kan nå at automatisere dem i løbet af 10. klasse'.

Mister mange timer

For både 9. og 10. klasse gælder også, at undervisningen igen og igen afbrydes af brobygningsforløb, erhvervspraktik, temauger og projektopgave.

'Det ville være rimeligt, om faget fik en årsnorm, så eleverne fik krav på 140-160 lektioner tysk i løbet af skoleåret i stedet for fire om ugen. Som det er i dag, er det op til den enkelte tysklærer at råbe så meget op på sin skole, at han eller hun får erstattet de manglende lektioner'.

Kirsten Lundgaard Nielsen tror ikke på, at det er realistisk, at tysklæreren går ind og forlanger, at for eksempel en del af arbejdet med projektopgaven foregår på tysk.

'Eleverne er ikke tilstrækkeligt hjemme i tysk til at kunne bruge sproget til at søge oplysninger for eksempel på Internet - så skal de i hvert fald have hjælp af læreren til at finde særlige Net-sider, som de kan klare at læse', siger hun

Hun er heller ikke sikker på, at alle tysklærere selv taler et tilstrækkelig korrekt tysk. Det hænder, at lærere bliver bedt om at undervise i tysk uden at have den fornødne baggrund.

'Hvor mange lærere får i øvrigt mulighed for en gang imellem at tage på en uges efteruddannelse i Tyskland og høre og tale sproget? Vi prøver i Sproglærerforeningens tyskudvalg at arrangere nogle kurser, hvor vi for eksempel har besøg af tyske forfattere, og Goethe-Instituttet tilbyder også kurser, men desværre kun i København', siger Kirsten Lundgaard Nielsen, der ikke tør sætte tal på, hvor mange tysklærere der må undervise i faget uden at have haft det som linjefag på seminariet.

Ud af nazi-skyggen

Til gengæld fremhæver hun, at tysklærerne tilsyneladende er på vej væk fra tidligere tiders evindelige tekster om anden verdenskrig og nynazisme, der var med til at give hele faget et trist og ubehageligt image.

'Det er altafgørende, at man beskæftiger sig med emner, eleverne kan forholde sig til. Sværhedsgraden bliver let for stor, hvis man anvender autentiske tyske tekster, men der bliver efterhånden udarbejder virkelig gode materialer - jeg arbejder for eksempel i øjeblikket i 8. klasse med en bog om en marsboer, der kommer til Tyskland og har brug for at få alt forklaret. Den er humoristisk, men samtidig handler den om emner, som eleverne kan tale om på tysk'.

Formanden for handelsskolelærernes tyskforening Torben Jensen, Aalborg Handelsskole, oplever, at de nye handelsskoleelever er blevet dårligere til tysk, specielt hvad angår grammatikken.

'Det kunne for eksempel skyldes, at folkeskolelærerne ikke har timer nok til deres rådighed og har en tendens til ikke at fordybe sig for meget i det mest elementære, og det kunne også skyldes, at man ikke længere har så megen almindelig sætningsanalyse i dansk. Jeg synes ofte, vi må begynde helt forfra med at lære eleverne, hvad et subjekt er og et verballed er', fortæller han, men tilføjer samtidig, at tysk er et populært fag på handelsskolen, og at mange elever siden vælger at tage et praktikår i en tysk virksomhed. Og de oplever bagefter, at deres tyskkundskaber er guld værd på det danske arbejdmarked.

Formanden for tysklærerne i gymnasieskolen Birgit Kastberg er ikke så entydig i sin vurdering af 1.g'ernes niveau på tysk.

'I de senere år er deres generelle grammatiske viden såsom sætningsanalyse blevet bedre. Det har været gavnligt for faget i gymnasiet, at den basale grammatik introduceres i alle sprogfag og i dansk, således at grammatik ikke bliver synonym for tysk - og for noget kedeligt og til dels unødvendigt. I gymnasiet kører vi i øjeblikket nogle forsøg, hvor vi prøver i højere grad at videreudvikle de kompetencer, eleverne har med fra folkeskolen, såsom lytteforståelse og globallæsning, samtidig med at vi arbejder med større grammatisk korrekthed, nærlæsning, tekstfortolkning og oversættelse'.

kara