Weissbrot, Schwarzbrot og Brötchen står fremme i det lille Bäckerei, og der købes ind for beløb i D-mark og Pfennig. Børnene i 5. klasse på Herskindskolen har øvet sig i flere uger, skrevet skilte og vareetiketter med de rette tyske gloser. På tirsdag står der så tysk på skemaet hele dagen, og indkøbene i de små tyske boder optages på video - måske til gavn for fremtidige 5.-klasser, præcis som denne klasse har startet deres projekt med at se de store fra 8. på slap line, dengang de var nybegyndere på tysk.

Herskindskolen i Galten Kommune ved Århus var allerede i 1980'erne med i forsøg med tidlig start på engelskundervisningen, og efterhånden som tysklærerne så succesen, ville de også være med. I begyndelsen af 1990'erne, hvor udviklingsråd-forsøgene blomstrede landet over, tilbød Herskindskolen tysk fra 5. klasse, og det fortsatte skolen med i det stille, efter at 1993-loven endeligt og til stor skuffelse for sproglærerne låste tyskstarten fast i 7. klasse.

I dag snuser Herskind-eleverne så småt til engelsk allerede fra børnehaveklassen, faget kommer på skemaet fra 3. klasse, og i 5. klasse tilbydes eleverne to timer tysk om ugen. Timerne betegnes som frivillig undervisning på linje med for eksempel skolekor, men hele klassen er med.

Seminariepraktikant

'Jeg tager til Tyskland i aften', fortæller Pernille Bluhm fra 5. klasse. Hun er med i De flyvende Århus-gymnaster, som ofte turnerer i Tyskland, så hun havde allerede suget en del tyske ord til sig, før hun kom i 5. Nu har hun ingen problemer med at gå i butikker, når hun er sydpå med gymnastikholdet, og efter en tur til Schweiz for nylig kom hun oven i købet hjem med en smule schweizeraccent, fortæller Trine Bleshøy, der er praktikant fra Silkeborg Seminarium og underviser 5.-klassen i tysk. Hun er vokset op på Als, hvor hun så lige så meget tysk som dansk børne-tv, og hvor indkøbsturene ofte gik til Flensburg.

'Men i skolen var tysk et hadefag. Det var virkelig kasserolle-bøjningen', fortæller hun. Men hun holdt ved faget og blev siden au pair i Schweiz og arbejdede et halvt år på et skisportssted i Østrig. På seminariet er hun en af 14 blandt årgangens cirka 200 studerende, der har valgt tysk som linjefag.

'Jeg oplever virkelig begejstringen i 5. klasse, og jeg er da indstillet på, at hvis jeg kommer ud og skal starte tysk i 7. klasse, så venter der et stort forarbejde med at finde på nye måder at gøre det på. Man får ikke 7. klasse til at lege købmand foran et kamera!'

Det bekræfter Natasja Ettrup og Haris Hajdarevic fra 8. klasse, som griner genert ved tanken om, at de faktisk findes på video fra dengang i 5. Til gengæld glæder de sig til at indspille de små krimier, de selv har forfattet den tyske dialog til.

Haris har lige været i Tyskland for at besøge en bosnisk kammerat, der bor dernede.

'Han havde selvfølgelig lært en masse tyske venner at kende, så jeg var nødt til at snakke tysk', fortæller Haris, der har boet i Danmark i seks år og så sport på de tyske tv-kanaler, samtidig med at han startede i 2. klasse og begyndte at lære dansk. Året efter fik han engelsk, og nu er han godt på vej til at blive firesproget. Og hvor Pernille og Mikkel fra 5. tit kan gætte de tyske gloser, fordi de minder om dansk, så glæder Haris sig over, at tysk udtale minder om bosnisk.

Formanden for tyskudvalget på Herskindskolen Poul Kok Sørensen fortæller, at han og hans kolleger år for år oplever, at elevernes tendens til at blande engelsk og tysk sammen bliver mindre, og han tror på, at det skyldes den tidlige start. Men lige så vigtigt som tidspunktet er for ham pædagogikken.

'Man kan godt med tysk appellere til den mere kreative side af hjernen, og der er jo mange, der mener, at det, man har lært sig ved at gøre det, sidder bedre fast end det, man har lært sig udenad'.

Sproglig selvtillid

5. klasse leger sig igennem de fleste af tysktimerne. Der bliver kastet bolde, sunget og sagt remser. Grammatikken kommer kun ind, når børnene af sig selv spørger, hvorfor det dog hedder du bist, når det hedder ich bin. I 8. klasse står der til gengæld grammatik og sprogforståelse på skemaet i den ene af ugens tysktimer.

Alf Busk har leveret fire børn til Herskindskolen. Den ældste fik tysk i 7. klasse, mens nummer to fik det i 5.

'Forskellen er selvtilliden', siger han. 'Mika har gennem legen foran videokameraet og udvekslingsbesøg i Sulingen oplevet, at han kan gøre sig forståelig, selvom han måske ikke er perfekt i grammatikken. Det kunne vi også se, da nogle af vores venner havde gæster fra Tyskland. Han var ikke bange for at gå i gang på tysk, som vi andre var. Nu går han i 10. klasse på Laursens Realskole, der har han da nogle problemer med grammatikken, fordi den ikke er blevet terpet så hårdt, men selvtilliden har han i behold'.

To afgangsklasser har allerede forladt Herskindskolen, efter at skolen indførte start på tysk i 5. klasse. De fik nydelige karakterer ved afgangsprøven, men ikke noget exceptionelt. Til gengæld var der ikke en eneste elev, der havde valgt tysk fra, og ikke en eneste, der valgte ikke at gå op til prøven.

'Det ser jeg som et tegn på, at vi også får de sprogligt svageste med - at de også har den sproglige selvtillid', siger Poul Kok Sørensen.

kara

To timer ekstra

I stedet for som normalt tre timer om ugen i 7., fire i 8. og fire i 9. får eleverne på Herskindskolen to timer om ugen i 5.-7. klasse, tre i 8. og fire i 9. klasse. Samlet modtager de altså kun to ekstra tysktimer over skoleforløbet. Da man i henhold til folkeskoleloven ikke må give eleverne tysk før 7. klasse, tilbydes det i Herskind under reglerne for frivillig undervisning i stil med for eksempel frivillig korsang.