Folkeskolens leder:

Folkeskolen

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mennesket som kapital

Learning Lab Denmark (LLD) lyder det lyriske navn på en ny pædagogisk institution, der fejrede sin egen indvielse med en storstilet konference på Radisson SAS Scandinavia på Amager, som blev et københavnsk insted den mandag og tirsdag i november.

Programmet var prangende med to ministre og store kanoner fra det store udland, dagsordenen hip og køen lang. 600 medlemmer af det offentlige og private arbejdsmarkeds samt uddannelsesverdenens jetset blev lukket ind i det forjættede land, der snart genlød af Grundtvigs 'Er lyset for de lærde blot?'.

Et stilbrud, men ingen tilfældighed. Learning Lab udspringer af miljøet omkring Ugebrevet Mandag Morgen, der de sidste fem-seks år har slået på tromme for en dagsorden, der hedder: 'Danmark skal være videnssamfundets Svejts'.

Det kræver en transformation af anselige dimensioner, hævder Mandag Morgen, svarende til den, bønderne foretog i 1800-tallet, da Nordeuropa blev oversvømmet af korn fra de russiske vidder. Ved en åndelig og organisatorisk kraftanstrengelse omstillede landbruget sig fra kornproduktion til animalsk produktion og reddede landets velstand. Dynamoen i den proces var højskole- og andelsbevægelsen.

Noget tilsvarende skal ske i dag, hvis ikke Danmark skal hægtes af den nye økonomi i den globaliserede verden, hvor viden er guld.

Om Learning Lab så skal være vor tids Grundtvig, Internettet det levende ord og højskolerne de såkaldte netværk, står endnu hen i det uvisse, men konferencen hed i hvert fald 'Læring.2000' og havde som temaer: Læring i netværk, E-learning, Leg og læring og Læring og organisationer.

Før var jord og maskinhaller kapitaltunge, nu er det mennesker, fastslog konferencen, og de virksomheder og nationer, der er bedst til at udvikle deres medarbejderes viden og kreativitet, vil klare sig bedst i den internationale konkurrence.En af verdens førende forskere i lærende organisationer, professor Chris Argyris, Harvard University, USA, forelæste i, hvordan man gør det i teorien, og en i programmet unavngiven konsulent fra Frederiksborg Amt fortalte om hvordan i praksis: Amtet havde formået at skære et antal millioner kroner af budgettet blandt andet ved ikke at genbesætte regøringsstillinger og i stedet presse hospitalsportører til at gøre rent.

Hvori består læringen? spurgte en lektor fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Ja, portørerne havde lært at gøre rent, sagde konsulenten, og det havde ikke været nemt. Man tænkte på de kommuner, hvor fritidspædagoger bliver sat til at undervise i skolen om formiddagen. Det næste bliver vel, at lærere skal gøre rent om eftermiddagen.

Den slags hedder rationalisering, og hvis det er dét, der i de senere år har været markedsført som lærende organisationer, er det på tide at sætte en kritik ind.

Det skete faktisk også på konferencen, om end i beskedent omfang. Knud Illeris, professor ved Roskilde Universitetscenter, påpegede, at Chris Argyris ganske overser, at organisationer (arbejdspladser) er præget af magtforhold og interessemodsætninger.

Og lektor ved Lunds Universitet, Steven Sampson, sagde ligeud, at teorierne på bjerget om lærende organisation er manipulation, og at konferencen selv var en del af den manipulation. Han brugte stærke ord som bluff og bedrag.

En skurvogn med fem arbejdere, der prøver at regne ud, hvordan de kan snyde arbejdsgiveren, er også en lærende organisation, påpegede Steven Sampson. Men den form for læring beskrives ikke af forskere fra Harvard University, der i øvrigt sponseres af magtfulde koncerner.

Learning Lab betales over skatten af danske borgere, det vil stort set sige lønmodtagere, og en kritisk offentlighed bør holde øje med, om pengene bliver brugt til gavn for dem.

jvo

Powered by Labrador CMS