0   73

Det afhænger af Mellemøsten

Den 7. november går Californiens lærere til stemmeurnerne for at være med til at vælge USA's næste præsident. Men ifølge en lærer fra Oakland er det ikke kandidaternes uddannelsespolitik, der gør udslaget

Ikke siden valget mellem Kennedy og Nixon har der været så tæt løb mellem to præsidentkandidater. For Californiens lærere er det alt muligt andet end kandidaternes uddannelsespolitik, som bestemmer, om de vil stemme på George W. Bush eller Al Gore.

'Jeg har ikke besluttet mig endnu. Det afhænger lidt af, hvad kandidaterne siger om, hvordan de vil tackle konflikten i Mellemøsten', siger Eric Miller, 48 år og lærer på Santa Fe Elementary School i Oakland øst for San Francisco-bugten i Californien.

Artiklen fortsætter under banneret

Flere andre lærere, som Folkeskolenspurgte, vil stemme på Bush for hans holdning til abort og religion. Andre vil slet ikke stemme.

'Vi er meget uenige om det her', smiler Eric Miller, som kommer fra en konservativ familie og ved de to seneste præsidentvalg uden at tøve stemte på republikanerne. Denne gang er han knap så sikker.

'Hvis jeg ser på, hvem der siger det bedste om uddannelse, så vil jeg stemme på Gore. Hvis jeg lytter til, hvem der har størst indflydelse på olieindustrien, så vil jeg stemme på Bush. Jeg tror først, jeg bestemmer mig, den dag jeg står i stemmeboksen', konstaterer han.

Hvis den nuværende vicepræsident, Al Gore, bliver valgt, har han planer om at bruge 977 milliarder kroner til at uddanne nye lærere, til at bygge nye skoler, til at få klassekvotienterne ned og få flere børnehaveklasser. Hans kampagnefolk kalder republikanernes skoleplan for 'en småsten i havet' i sammenligning med Gore's.

Ingen af kandidaterne får dog folkeskolelærere til at klappe hænder. Al Gore's plan bliver kritiseret for at ville kaste penge i uddannelsessystemet uden at stille krav til skolerne, og Bush's bliver kritiseret for at kræve for meget af skolerne - uden at give penge nok.

'Egentlig kommer det ikke til at påvirke hverken uddannelsespolitikken her i Californien eller min løn og pension, om Al Gore eller George Bush vinder valget. Det er staten Californien, der bestemmer den slags. Og det har jeg det også bedst med. Skolepolitik skal bestemmes lokalt', siger Eric Miller.

Kun hver fjerde elev kan læse godt

Eric Miller er speciallærer for de elever, som har problemer med at læse og skrive. Dem er der mange af i Oakland - kun 25 procent af kommunens 54.000 elever læser på eller over det nationale gennemsnit. På Santa Fe Elementary School er de fleste elever skilsmissebørn. Over 95 procent af eleverne er sorte.

'Santa Fe Elementary ligger i et barskt område, og det ses på skolens resultater. Det er sådan, at hvis du har penge i USA, så får du også en god uddannelse, fordi du bor i områder med gode skoler, og her taler jeg også om gode kommuneskoler. Har du ingen penge, så går du på skoler som Santa Fe Elementary og får en dårligere uddannelse', siger Eric Miller og fortsætter:

'I de pænere områder af Oakland har forældrene et større overskud til at engagere sig i skolearbejdet, og de har flere penge til at støtte skolen på de områder, hvor kommunen halter bagefter. Mange forældre betaler for at holde skolernes biblioteker i live og betaler for gymnastiklærere til børnene, for eksempel'.

Stærk fagforening

Indimellem bliver problemerne for store på Eric Millers skole som for fem år siden, da klassekvotienten var oppe på 30, arbejdsbyrden blev større og større, og lønnen fulgte ikke med. Som tillidsmand var Eric Miller med til at organisere en strejke.

'Vi har faktisk en stærk fagforening her i Oakland. Strejken for fem år siden er et godt eksempel. Vores skoleinspektør var helt fantastisk, hun kom med varm kaffe og croissanter til os. Men hende dér', siger Eric Miller og peger ud på gangen, hvor en sort lærer går forbi, 'hun var strejkebryder, og vi var virkelig oppe at køre over hende. Okay, det var en dyr strejke, den kostede os hver 35.000 kroner. Men det var pengene værd. Vi fik klassekvotienten ned, og vi fik lønstigninger på 23 procent over tre år'.

Eric Miller har 16 års anciennitet som lærer og tjener i dag 527.000 kroner om året, samtidig med at Californiens skatteprocenter langtfra når danske højder. Han brokker sig da heller ikke over lønnen længere, men minder om, at prisniveauet i San Francisco og omegn er meget højere end de fleste andre steder i USA på grund af Silicon Valley.

Alt tyder på, at Al Gore vinder staten Californien ved det kommende valg, hvis ellers han kan få folk til stemmeurnerne. Mange af Eric Millers kolleger vil slet ikke stemme - kun lidt over halvdelen af amerikanerne stemmer ved præsidentvalgene.

'Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Vi har det vel bare for godt. I den situation er vi nogle, der mener, det stadig er vigtigt at tage demokratiet alvorligt, og så andre, der mener, at så længe båden ikke gynger, så kan de godt blive hjemme'.-Helle May er freelancejournalist

To fagforeninger for lærere

Mens de fleste lærere i USA's byer er organiserede, så kniber det i landdistrikterne. USA har to fagforeninger for lærere. Den største er The National Education Association (NEA), som inkluderer både undervisere og administrativt personale på skolerne. NEA har 2,5 millioner medlemmer.

Rivalen hedder American Federation of Teachers (AFT), og her er det administrative personale udelukket. AFT har godt en million medlemmer.

Siden 1960'erne er NEA blevet mere militant i sin kamp for at forbedre medlemmernes arbejdsvilkår - også økonomisk - blandt andet gennem strejker. Den politik har ført til en strukturændring, så klasselærerne i dag er organiseret i én gruppe og skolernes kontorpersonale i en anden gruppe inden for fagforeningen. Det har igen ført til, at NEA nu er kommet i direkte konkurrence med AFT, som står relativt stærkt i mange af USA's største byer.

Kreativ jobrekruttering

Det amerikanske undervisningsministerium regner med, at der i år 2010 er behov for at rekruttere over en million nye lærere for at erstatte dem, som i kommende år vil gå på pension. Samtidig har mange stater besluttet at sænke klassekvotienten, hvilket betyder behov for endnu flere lærere. Og hvis Al Gore bliver valgt, så har han lovet, at han vil sørge for, at der kommer 100.000 nye lærere ud på de amerikanske skoler.

Det store spørgsmål i USA er: Hvor skal alle de nye lærere komme fra? Svaret ser ud til at være: Vi behøver nødvendigvis ikke lærere, bare mennesker.

Allerede i dag står mange af de store byer med akut lærermangel, og det har ikke skortet på kreative tilbud for at trække folk til katederet. I Detroit tilbyder skolerne bonus, hjælp til huslejen og gratis kurser til alle, der vil være lærer. I Dallas får nye lærere en bonus, når de underskriver kontrakten. I Chicago søger de at løse problemet ved at hyre folk fra udlandet. Og i San Francisco har skolerne ansat 500 lærere uden læreruddannelse.

USA's nuværende lærerstab er på 2,6 millioner i 1.-10. klasse til 53,2 millioner elever.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet