Der er en del, der tyder på, at det nytter med indsatser for at få børn i 9-12- års-alderen til at læse. Den seneste undersøgelse 'Børn læser bøger' (Roskilde Universitetsforlag) viste nemlig, at gruppen af børn, som aldrig eller sjældent læser, er blevet mindre op gennem 1990'erne. I 1993 var det 38 procent af drengene, som aldrig eller sjældent læste. I 2000 var det kun 32 procent - det laveste tal i mere end tyve år. Der er ingen tvivl om, at grunden til, at vi har fået flere drenge (og i øvrigt også piger) med, er den store opmærksomhed, der i 1990'erne var omkring børns læsning, efter at internationale undersøgelser var nået til det resultat, at danske børn læste dårligere end børn i andre lande. Mange kommuners, skolers og læreres initiativer i den sammenhæng har betydet meget, godt understøttet af de forskellige læsekampagner, blandt andet 'Den gode historie' i 1998 og boghandlernes Bogsluger-uger i 1999, som i øvrigt gentages her i efteråret.

Også i 1978 og 1993 blev der gennemført undersøgelser, så det er nu muligt at se en udvikling. De to seneste undersøgelser har samtidig fokuseret på en række ubelyste forhold omkring børns læsning, hvilket betyder, at vi i dag ved mere om i hvert fald denne aldersgruppes læsevaner end nogensinde før.

I 1993 koncentrerede man sig især om, under hvilke omstændigheder børn læser, og i den seneste undersøgelse har man set på sammenhængen mellem læsefærdighed og læseomfang og på, om børn, som har fået læst højt derhjemme, inden de kom i skole, læser mere end andre børn. Ved den sidste undersøgelse er cirka 900 børns faktiske og foretrukne læsning også registreret.

Læsningens omfang

2000-undersøgelsen viser, at børn i dag læser præcis lige så meget, som børn læste i begyndelsen af 1990'erne, og det selvom mediepresset i denne periode er blevet langt større: Vi - også børn - har fået adgang til flere tv-kanaler, og computeren har først i denne periode for alvor vundet udbredelse (45 procent af de 13-15-årige drenge har computer på eget værelse). Som vi ved fra mange tidligere undersøgelser, er det sådan, at nye medier ikke automatisk presser andre medier ud. Medierne kan godt leve side om side.

Den nye undersøgelse viser også, at piger stadig læser en del mere end drenge. 63 procent af pigerne læser bøger i deres fritid mindst flere gange om ugen. For drengene er tallet 47 procent. Ligeledes gælder det stadig, at kurven knækker på et ret tidligt tidspunkt, og i dag tidligere end nogensinde. På 3. klassetrin læser 63 procent flere gange om ugen, på 6. klassetrin er det 45 procent, og procenten falder år for år og allermest fra 3. til 4. klasse. Sagt på en anden måde: Knap har børnene lært at læse og kastet sig over bøgerne, før omfanget af deres boglæsning set under ét falder. I virkeligheden har vi kun disse meget (selv)læsende børn i skolen i et par år.

Det aktualiserer selvfølgelig diskussionen om, hvorvidt vi kan forlænge denne meget intense læseperiode, så kurveknækket først sker senere, eller om vi skal satse på at lære børnene at læse tidligere for dermed at gøre perioden længere. Alt dette selvfølgelig under forudsætning af, at vi mener, at det er en god idé, at børn læser bøger i deres fritid og bliver ved med det. Det er en pædagogisk udfordring. Men det handler selvfølgelig også om de børnebøger, som skrives, og her er det ikke nogen hemmelighed for nogen, at vi i høj grad mangler god litteratur for denne aldersgruppe.

Læsning og læsefærdighed

Undersøgelsen viser også, at de børn, som selv synes, at de læser godt, læser mere end de børn, som synes, de læser dårligt eller mindre godt. Det er selvfølgelig ikke i sig selv noget overraskende resultat. Men det er bemærkelsesværdigt, at 46 procent af de drenge, som vurderer sig selv som gode læsere, aldrig eller sjældent læser bøger i deres fritid. For pigernes vedkommende er tallet 34 procent. Det betyder, at en ganske stor del af de gode læsere i en klasse næsten aldrig læser i deres fritid. Igen må dette betragtes som en pædagogisk udfordring for dansklæreren (og skolebibliotekaren), hvis man mener, at det er vigtigt at læse i fritiden.

Det kommer næppe heller som den store overraskelse for nogen, at de børn, som har fået læst højt hjemme, inden de kom i skole, generelt læser mere end andre børn. Selvom mange børn også har fået læst højt i børnehaven, betyder hjemmets højtlæsning (og i det hele taget hjemmets interesse for bøger og læsning) altså en del. Vi ved ikke, om højtlæsning hjemme og i skolen betyder noget for de lidt ældre børns vedkommende. Men der er ikke umiddelbart grund til at tro andet, end at højtlæsning under alle omstændigheder virker stimulerende, ikke alene i selve situationen, men også på længere sigt.

Fra undersøgelser gennemført i midten af 1990'erne ved vi imidlertid, at lærerne i langt mindre grad læser højt for eleverne i for eksempel 5. klasse, end de gør i de første skoleår. De 11-årige børn, som indgik i denne undersøgelse, fremhævede alle, at de gerne vil have læst (mere) højt. Men det skal selvfølgelig gøres ordentligt. Som en dreng sagde: 'Jeg kan godt lide at få læst højt, bare det ikke er Nielsen'.-Torben Weinreich er professor ved Center for Børnelitteratur