Landets borgere er generelt godt tilfredse med folkeskolen. Det viser en stor, ny undersøgelse, som regeringen har fået gennemført. 3.000 mennesker er blevet spurgt, og tallene viser, at omkring tre ud af fire forældre er tilfredse eller meget tilfredse, mens hver niende er utilfreds.

Undersøgelsen slår - endnu en gang - fast, at forældre, der selv har børn i skolen, er de mest tilfredse. Og det, der scorer højest, er dialogen med lærerne, lærernes dygtighed og deres opmærksomhed på, hvordan den enkelte elev har det.

Den slags tal kan folkeskolens lærere være glade for. Men når man kigger lidt nærmere, viser det sig selvfølgelig, at det ikke kun er lærernes kvalifikationer, der afgør succesmålingen. Resultaterne afhænger i høj grad af andre samfundsmæssige forhold. Undersøgelsen viser for eksempel, at forældre på landet og i omegnskommuner er mere tilfredse med folkeskolen, end byforældre er det.

Forældre med børn i privatskole skiller sig også ud ved at være mere tilfredse end forældre med børn i folkeskolen. Selvfølgelig, kan man tilføje. Eller som de siger i showbiz: 'Den, der kommer gratis ind, morer sig ikke'. Det er ikke helt det samme. Men det ligner. Privatskoleforældre har foretaget et valg og betaler for det hver måned. Så de skal være mere tilfredse. Det viser de geografiske sammenligninger også; privatskoleforældres bopæl har ikke betydning for deres tilfredshed.

Og hvad kan man så bruge det til? Tjaaa . . .Ikke ret meget. Når man - endnu en gang - har konstateret, at de skolebilleder, som dagspressen bringer, ikke er dækkende for, hvordan befolkningen og forældregrupperne opfatter skolen, så kan man lægge Finansministeriets tal til side og vende tilbage til arbejdet. Og så lige - endnu en gang - huske hinanden på, at succes- og tilfredshedsundersøgelser ikke siger noget om, hvordan den faktiske kvalitet er i skolen.

-th

Læs side 30