Yer lig -1/2 X plus 3

8. klasse dikterer i kor til lærer Claus Just Nielsen ved tavlen. Tre af dem har ikke lavet deres opgaver hjemme, og det er ikke alle, der er lige hurtige til at komme i tanke om Pythagoras' berømte sætning, men alle er i gang med matematikbogen 'Sigma for 8.', alle tegner koordinatsystemer og linjer og regner ligninger på livet løs, og i næste uge skal klassen have matematikprøve.

Inde ved siden af i et lille naboklasselokale sidder resten af 8. klasse sammen med klassens anden matematiklærer Adnan Agacanoglu. Han har efter sommerferien lagt ud med at repetere de fire regningsarter, for flere af eleverne kan ikke regne.

'Fire af klassens elever er visiteret til specialskole', fortæller Adnan Agacanoglu. 'Men forældrene vil ikke have, at de skal ud af Selsmoseskolen. Det giver prestigetab i det kurdiske og tyrkiske samfund'.

Adnan Agacanoglu taler både kurdisk og tyrkisk og har haft kontakten med de pågældende forældre for klassens lærerteam, der foruden ham selv består af Claus Just Nielsen og Birgit Christensen. Men han har ikke kunnet overbevise familierne om, at deres børn har så store indlæringsproblemer, at de ikke hører hjemme i en normalklasse, eller om, at de ville lære meget mere, hvis de kom i en specialskole.

'Det virker, som om de er ligeglade med, hvad deres børn lærer, bare de bliver på Selsmoseskolen', sukker Birgit Christensen.

Lærerne er også dybt frustrerede over trægheden i det pædagogisk-psykologiske system. Én af klassens piger blev af lærerne indstillet til specialskole allerede i børnehaveklassen, og her var det ikke manglende forældreopbakning, der var problemet. Alligevel kom hun først på specialskole sidste år efter syv år på en skole, hvor hun efter lærernes vurdering hverken kunne følge med i undervisningen eller i kammeratskabsgruppen.

Der har været mange ekstra ressourcer på klassen hele vejen gennem forløbet, men i år er der endnu flere, så klassen kan holddeles i både dansk, matematik og fysik.

'Jeg skrev speciale på seminariet om, hvor vigtigt det var ikke at niveaudele undervisningen, om, hvordan de stærke og de svage elever kan gavne hinanden, men jeg har måttet erkende, at det ikke altid kan lade sig gøre - man ender med at få frygtelig dårlig samvittighed over for de dygtige børn. De skal have chancen for at blive til noget', siger Claus Just Nielsen.

Aftegne familiemønstre

De ekstra ressourcer i år skyldes, at skoleleder Poul Erik Plenaa via skolens tosprogsudvalg, som han er medlem af, har igangsat et projekt i samarbejde med Høje-Taastrup Kommunes anden ghettoskole Charlotteskolen.

'Vi vil afdække, om det er muligt at rykke noget for børn her ved at give ekstra lærerressourcer, og vi vil afdække, hvad det er, der får familier til at afvise tilbudet om specialskole. Og så vil vi også aftegne nogle af de familiemønstre, som vi kan se. For vi er ikke i tvivl om, at vi har nogle problemer i Tåstrupgård med indavl', siger Poul Erik Plenaa.

Indavlsproblemerne er noget, der bliver talt om på lærerværelset nu, hvor skolen er 29 år gammel, og lærerne kan se, hvordan tidligere elever bliver gift med en fætter eller kusine hjemme fra landsbyen i Tyrkiet, og hvordan der viser sig flere handicap og flere indlæringsproblemer, end man kunne forvente på en skoleårgang.

I den forløbne uge har 8. klasse for første gang været oppe hos skolevejlederen for at skrive i deres individuelle uddannelsesplan. De søger lynhurtigt rundt i databasen efter fremtidige jobmuligheder uden at læse ret meget om, hvad jobbet indebærer, eller hvilke kvalifikationer der kræves. Med musen styrer de direkte mod det afsnit, hvor der står, hvordan lønnen er, og så bliver der ellers skrevet jobønsker som civilingeniør, advokat og sportsjournalist. Dagen forinden har klassen for første gang haft en ny type diktat, som ikke er differentieret efter elevernes forudsætninger, og hvor kravene er skærpet, fordi eleverne må bruge ordbog undervejs. Den højeste karakter, der blev givet for diktaten, var ét otte-tal.

'De mangler helt klart realitetssans', konstaterer Claus Just Nielsen, og lærerteamet i 8. klasse vil gøre, hvad det kan for at opfordre en række af eleverne til ikke at gå op til afgangsprøve, men blot få skrevet deres årskarakter på afgangsbeviset.

Men lærerne ved samtidig godt, at det for mange af elevernes vedkommende ikke er de medfødte evner, der er problemet. De kan fortælle den ene triste historie efter den anden om, hvad nogle af eleverne, danske som udenlandske, har oplevet. Fædre, der ryger ind og ud af fængsler, mødre, der har lagt armene over kors og meddelt, at de har opgivet at styre deres børn - brudte løfter og tunge sociale problemer på stribe.

'Og indimellem oplever vi, at tidligere elever dukker op som forældre. De er blevet gift med en tyrker, og så bliver jeg tilkaldt, så jeg kan oversætte til tyrkisk. Tidligere elever, der har gået her på skolen i ti år er, ude af stand til at oversætte for deres mand eller kone', sukker Adnan Agacanoglu.

'Hvorfor siger de ikke: dansk var svært for mig, da jeg gik i skole, sådan skal det ikke være for mit barn. - Hvis de bare talte dansk til deres børn og lod dem se noget dansk tv'.

kara

Forskere ser på indavl

Hvert fjerde barn i Københavns Amts specialklasser for mentalt retarderede børn har indvandrerbaggrund. Det er baggrunden for, at John F. Kennedy Instituttet i Glostrup nu vil forsøge at kortlægge, hvor stor en del af børnenes handicap der skyldes indavl i form af ægteskaber mellem slægtninge. Overlæge Karen Brøndum-Nielsen fra Kennedy Instituttet sagde i maj til dagbladet Politiken, at hun gætter på, at mellem en tredjedel og halvdelen af overrepræsentationen af etniske minoriteter i specialklasserne skyldes indgiftethed.

En række sygdomme udvikles kun, hvis barnet arver anlægget for sygdommen fra begge forældre, og denne risiko øges, når forældrene er i slægt med hinanden.