Kommune ønsker hurtig indsats

Abildgårdskolen i Odense skal kunne trække på specielt udrykningshold af socialarbejdere, hvis der er problemer med unge udefra

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Odense Kommunes bud på, hvordan man løser problemerne på Abildgårdskolen i Vollsmose, er blandt andet at give skolen mulighed for at trække på et akutberedskab med særlige socialarbejdere, der kan komme til stede, hvis der er problemer med unge udefra. Voldelige elever vil kunne placeres i to projekter for udadrettede unge, hvor der er afsat midler til udvidelse. Kommunen vil desuden se på tildelingen af ressourcer til supervision.

Arbejdstilsynet har for anden gang været på besøg på skolen, og tilsynet vil have kommunen til at reagere hurtigt, og det har skolechef Jørgen Schaldemose tænkt sig at gøre - nu, mere end tre år efter den første rapport fra Arbejdstilsynet.

'Den akutte problematik med vold og trusler om vold er en ting, den generelle belastning med mange elever, der skal have vidtgående specialundervisning, er en anden, og den generelle problematik i området en tredje', siger Jørgen Schaldemose.

Da Arbejdstilsynet i 1997 påpegede, at det psykiske arbejdsmiljø var dårligt, sendte skolens lærere og ledelse fem ret omfattende forslag til kommunen. Det endte med, at der blev bevilget et beskedent beløb på 50.000 kroner til supervision.

'Det virker, som om kommunen denne gang tager det alvorligt. Skolechefen og serviceforvaltningen har allerede været på besøg, og man har klart givet udtryk for, at der skal ske noget', siger lærernes tillidsrepræsentant, Hanne Jensen.

Arbejdstilsynet har i første omgang bedt kommunen redegøre for, hvilke initiativer man vil tage for at forbedre forholdene på den voldsramte skole. På længere sigt vil man holde øje med, om der er tilstrækkelige ressourcer til at udfylde arbejdsopgaverne på skolen, og om de udnyttes hensigtsmæssigt.

'Der er stærke indicier for, at der er noget galt, men vi kan ikke dokumentere, at der er en sundhedsmæssig risiko for de ansatte. Derfor skal vi reagere på denne måde', siger psykolog ved Arbejdstilsynet i Odense, Ole Daugbjerg.

Esbjerg-metoden

I Esbjerg har man valgt at reagere kontant på vold og trusler om vold mod lærere. Skolechef Preben Jensen har fået kommunens ledende skolepsykolog til at udarbejde et notat til skolerne med faste procedurer i tilfælde af vold. Kort fortalt går de ud på, at skolen skal kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der så skal finde et andet skoletilbud til den involverede elev.

'Vi vil simpelthen ikke have vold i skolen. Derfor får eleven et andet tilbud, så vedkommende uden forældrenes samtykke fjernes fra skolen', siger Preben Jensen.

Anledningen til initiativet er et tilfælde af trusler om vold på en skole.'Det krænker retsbevidstheden, hvis en elev går rundt på skolen efter den slags', siger Preben Jensen. 'Derfor vil vi have faste retningslinier, som skolerne kan følge'.

I Odense kan Esbjerg-metoden ikke bruges.

'Den løsning er vist lidt for hurtig og lidt for firkantet. Det handler om at have et kraftigt beredskab, og det handler om at afpasse reaktionen til situationen. En uforbeholden undskyldning fra en elev til en lærer kan være en bedre løsning på en situation med trusler om vold', siger Ole Daugbjerg.

Arbejdsnedlæggelsen på Abildgårdskolen og den efterfølgende arbejdsnedlæggelse på Humlehaveskolen har været taget op på et fællesmøde mellem organisationerne, og Kommunernes Landsforening har siden meddelt, at man forbeholder sig ret til at føre sagen videre ved Arbejdsretten.-Jan Kaare er freelancejournalist

Det virker, som om kommunen denne gang tager det alvorligt. Skolechefen og serviceforvaltningen har allerede været på besøg

Fra Folkeskolen nummer 37